Trailer: Første teaser-trailers til Netflix’ kommende "Resident Evil"-serie

Zombier, mutanter og andre lækkerier...

Snart er der igen en god gang hjemlig (u)hygge klar til sofaen. I hvert fald er en "Resident Evil"-serie på vej til Netflix, og de to første trailers er netop landet og kan ses herunder.

Historien udspiller sig denne gang i år 2036 og knytter sig ikke direkte til nogen af de foregående film. I stedet vil serien følge Albert Weskers datter i resterne af New Raccoon City i London.

Læs også: "It Takes Two": Film og tv-serie baseret på det succesfulde videospil er på tegnebrættet

Wesker har i både spil og film været en af de primære bad guys i franchisen og vil i denne nye fortolkning blive portrætteret af Lance Reddick ("John Wick"), men rollen som Jade Wesker vil blive spillet af Ella Balinska ("Charlie's Angels"). 

I vanlig "Resident Evil"-stil er der fyldt med zombier, mutanter og diverse andre lækkerier. Men om det er nok til at gøre serien seværdig, må vi vente med at få svar på til 14. juli, hvor serien får premiere på Netflix.

Kan du ikke vente så længe, så er den seneste "Resident Evil"-film, "Resident Evil: Welcome to Raccoon City", for nylig blevet tilgængelig på både fysiske medier og streaming herhjemme.

Kommentarer

Første teaser-trailers til Netflix’ kommende "Resident Evil"-serie

  • 0

    Utroligt at de aldrig kan/vil prøve at ramme stemningen eller historien ordentligt fra spillene… er ikke yderligere imponeret. Ligner noget futuristisk fis, som filmene med Milla J.
    Men ses skal den da, som stor fan af spillene..

    Gladiator16-05-22 14:24

  • 0

    Utroligt at de aldrig kan/vil prøve at ramme stemningen eller historien ordentligt fra spillene… er ikke yderligere imponeret. Ligner noget futuristisk fis, som filmene med Milla J.
    Men ses skal den da, som stor fan af spillene..

    Det kunne være fedt, hvis nogen fangede stemningen fra spillende (helst 1 og 2), men det er udover Hollywood.

    Det er ellers en god mulighed for at lave en rimelig billig produktion.

    Bobby Long16-05-22 17:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen