Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★1

    Helt enig. Det er stadig en fremragende film i dag, og den er bestemt ikke blevet mindre creepy og klam, som tiden er gået. Jeg synes også, at det er en af Rutger Hauers bedste præstationer. :)

    Cop: Where are you from?

    John Ryder: Disneyland.

    :D

    Babo18-05-22 16:53

  • ★★★★★★0

    Har fået set en hel del klassisk Hollywood på det sidste:'

    The Longest Day, 1962
    En bemærkelsesværdig film for sin tid - lavet med rigtige personer og meget detaljeret. Tyskerne taler tysk, franskmændende fransk. Men den er også kold og uvedkommende uden at være egentlig kedelig.

    6/10

    ----

    The Guns of Navarone 1961
    En lille spændingsfilm, som aldrig bliver for alvor spændende.

    6/10

    ---

    I Remember Mama, 1948
    En beretning om nordmænd, der flytter til USA. Kunne have været et godt melodrama eller familieberetning, men ender med at være lidt uengagerende.

    6/10

    ----

    The Jazz Singer, 1927
    En blanding af stumfilm og talkie, hvor filmen lider lidt under, at den skulle vise talefilmens herligheder - det går udover handlingen, når man ser den i dag.

    6/10

    ----

    They Live By Night
    Nicholas Rays film er en blandet fornøjelse for mig. Nogle af hans klassikere, synes jeg er overvurderet, men der er bestemt også gode film i mellem. They Live By Night er hans debut-film, og den er ligesom nogle af de andre ret B-films-agtigt, selvom historien er fin nok.

    6/10

    ----

    Flight of the Phoenix, 1965
    En katastrofefilm om en flok, der strander i en ørken. Der er toner af mere moderne katastrofefilm, men det bliver aldrig rigtig dramatisk.

    7/10

    ----

    High Sierra
    Der er noget mærkeligt over High Sierra. En mismatch mellem hovedpersonens væremåde og handlinger. Men bestemt en fin film.

    7/10

    ----

    Zorba the Greek
    Anthony Quinns magnus opus er et livsbekræftende bekendtskab, der er på grænsen til en karakter lavere. Den er lidt ujævn, men i sine high points er den rigtig god.

    8/10

    ----

    I Want to Live!
    En beretning om den prostituerede Barbara Grahams liv, der tager en drejning, da hun får en dødsdom for mord. Den er frisk, jazzy og føles -ofte ikke som en 50'er-film.

    8/10

    ----

    The Odessa File
    En spændingsspion-thriller, hvor Jon Voight er på jagt efter SS-folk. Og den er spændende og god.

    8/10

    ----

    Seven Days in May
    Med 4 nomineringer og 2 wins ved Academy Awards, har Fredric March bestemt sat sit præg på filmhistorien. Men han er nok en smule glemt nu. Det er Burt Lancaster og Kirk Douglas ikke, og de shiner også i denne film om et plot mod den amerikanske præsident. Man har også fornøjelsen af Ava Gardner. Filmen kan sagtens leve på til sit stjernecast, for den er ganske god.

    8/10

    ----

    The Picture of Dorian Gray
    En lille fund af en film om en nydelig og pæn mand, der bytter sjæl med et billede. Billedet ældes, Dorian Gray gør ikke. Billedet bliver også mere og mere deformt i takt med, at Dorian Grays personlighed kommer frem. Ganske original og interessant.

    8/10

    ----

    Elmer Gantry
    Jeg har ført nævnt Burt Lancaster - og dette er 100% hans film. En fantastisk film om en bibelsvingende salgsmand, der hægter sig på en kendt evangelist i small-town-USA. Og det var mig en gåde, hvordan Jean Simmons ikke kunne blive nomineret for sine rolle som evangalisten, men hendes stemmer blev højst sandsynligt fordelt mellem denne og hendes rolle i Spartacus. Nuvel - en virkelig god film, og en klassiker der bør ses af flere.

    9/10

    Guldager18-05-22 19:22

  • ★★0

    Deliverance, med Jon Voight og Burt Reynolds, som har hovedrollerne i denne ikke helt så perfekte overlevelsesudflugt der selvfølgelig går galt, men sublim underholdning, velspillet og stramt fortalt i de knap 110 minutter filmen varer. Og den bliver aldrig kedelig. 

    Jeg lander på 10/10

    Ryder66619-05-22 03:01

  • ★★★★★1

    Cop: Where are you from?

    John Ryder: Disneyland.

    :D

    Det kunne faktisk være ret sjovt med en prequel, hvor man følger en ung John Ryder, der arbejder i Disneyland som maskot. Dagen går med den ene ydmygelse efter den anden, hvor han bliver sparket over skinnebenet og slået i bollerne af diverse møgunger mens, at forældrene sviner ham til for ikke at være sjov nok, og chefen giver ham for lidt i løn.

    Og så en dag får John Ryder nok. Han brænder sit maskot-kostume foran en flok grædende og traumatiserede børn, der tror han har slået Mickey Mouse ihjel, hvorpå Ryder drukner chefen i andedammen med de magnetiske ænder.

    Herefter begiver John Ryder sig ud på landevejen som psykopatisk blaffer hvor hans morderiske togt tager sin begyndelse. :D

    NightHawk19-05-22 17:52

  • ★★★★1

    Det kunne faktisk være ret sjovt med en prequel, hvor man følger en ung John Ryder, der arbejder i Disneyland som maskot. Dagen går med den ene ydmygelse efter den anden, hvor han bliver sparket over skinnebenet og slået i bollerne af diverse møgunger mens, at forældrene sviner ham til for ikke at være sjov nok, og chefen giver ham for lidt i løn.

    Og så en dag får John Ryder nok. Han brænder sit maskot-kostume foran en flok grædende og traumatiserede børn, der tror han har slået Mickey Mouse ihjel, hvorpå Ryder drukner chefen i andedammen med de magnetiske ænder.

    Herefter begiver John Ryder sig ud på landevejen som psykopatisk blaffer hvor hans morderiske togt tager sin begyndelse. :D

    Kultklassiker allerede haha :)

    Lidt sjovt at se Ebert/Siskels anmeldelse. 

    m.youtube.com/watch

    Siskel var bl.a. stødt over den lastbil scenen med kvinden. Men egentlig er den jo ikke eksplicit :) Og sjovt som scenen hvor Halsey ‘stryger’ geværet Rydders ansigt mod slutning, kan læses så forskelligt. Jeg læser det slet ikke som Ebert :)

    Babo19-05-22 18:11

  • ★★★★★★0

    The Batman (2022)

     

    Denne nye fortolkning af Nattens Ridder er forsøgt holdt så jordnær og menneskeligt realistisk, som en sådan kulørt superheltefilmatisering nu tillader.

    Faktisk matcher instruktør Matt Reeves her instruktør Christopher Nolan’s Dark Knight trilogi, men dog og glædeligvis med et Gotham der er holdt dystopisk, mørkt og beskidt, modsat Nolan’s to sidste film. Også selv om det virker som regner det konstant i denne grumme metropol, hvilket altså tangerer overkill.

    Med en spilletid på næsten tre timer, hvad der kan virke langt, er der god tid til at opbygge suspense og gå i dybden med karaktererne. Dette sker måske mindre, end man kunne håbe på. Men selve opbygningen og den første halvdel er faktisk den der fungerer bedst, selv om der ikke sker ret meget, hvis man forventer og håber på et actiondrøn. Men der rammes en tillokkende noir stemning.

    Desværre føles især filmen tredjedel generisk og undervældende. Der er ellers rigtigt meget, som virker tiltalende på mig i de valg man har taget. Men diverse set pieces kommer aldrig helt til at være så fantastiske, som de måske er tænkt.

    For eksempel kunne en vild biljagt sikkert have været rasende fed. Men den brillerer mere audioelt, kæft der er smæk på batmobilen, end visuelt, hvor den er for mørk, regnfuld og tilmed for tæt klippet, til at man helt får valuta for pengene.

    Musikken af Michael Giacchino er så til gengæld ret lækker og leverer et fremragende dystert bagtæppe. Skurkene er også virkelig gode og jeg kan virkelig godt lide at man får Paul Dano som The Riddler til mere at fremstå som en skræmmende seriemorder end en superskurk. Desværre holder denne del også bedst i filmen første halvdel.

    Som skurk er det dog også Colin Farrell i en birolle som karismatisk Oz (The Penguin), der skinner og stjæler scener. Mon ikke han kommer til at trække i lidt flere tråde, i eventuelle efterfølgere.

    Robert Pattinson, der har udviklet sig til at virkelig eminent skuespiller med spændende valg af roller, gør det egentlig også godt i batdragten, eller rettere ser godt ud i den og han befinder sig heldigvis rigtigt meget i selvsamme, mens filmen generelt har et stort fokus på vores plaget helt, uden at vi atter skal trækkes igennem en oprindelseshistorie, hvilket er befriende. Man ser lidt mindre til Bruce Wayne og selv om jeg også tror, at Pattinson kan magte den del, så har han ikke meget at arbejde med. Rollen er temmelig unuanceret, egentlig også når dragten er på, hvor det mest er et udtryk holdt i bitre og alvorlige folder, mens karakteren så skal defineres af musikken og andet udefrakommende.

    Filmen er så også generelt velcastet. Jeg synes måske så ikke de mange kendte navne sætter så stort et indtryk på en, som man kunne håbe på. Zoë Kravitz forekommer mig nærmest lidt intetsigende som Selina Kyle/Catwoman og jeg er ikke helt sikker på, at jeg var vild med Andy Serkis som Alfred.

    Uanset, godt og skidt, så er ”The Batman” værd at se, men man kan nok godt skrue lidt ned for forventninger. Den rammer ikke så højt og spændende et niveau, som den helt sikkert er tænkt og jeg fornemmer, at man vitterligt har forsøgt at ryste posen.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen20-05-22 10:22

  • ★★★★★★0

    Una pistola per Ringo (1965)

     

    Giuliano Gemma spiller med charme og påtaget uskyld en pistolsvingende og mælkedrikkende revolvermand, i denne underholdende italienske western, hvor han som tvivlsom helt, loves fri fra fængsel, hvis han infiltrerer og befrier en ranch, der er besat af mexicanske banditter.

    Det er en af de mere solide film i genren, der nok mere minder om de amerikanske forbilleder end om de mere rustikke film vi normalt ser fra støvlelandet.

    Historien er enkel, fungerer upåklageligt som setup til diverse konfrontationer, dueller og kampe. Der bruges ikke meget tid, på at forklare eller underbygge. Karaktererne er deres handlinger og der sker en del i løbet af spilletiden.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen20-05-22 11:41

  • ★★★★★★0

    Il ritorno di Ringo (1965)

     

    Lanceres som en efterfølger til “Una pistola per Ringo” og har også både samme instruktør og Giuliano Gemma i hovedrollen. Men de to film, har egentlig ikke noget med hinanden at gøre.

    Her spiller Giuliano Gemma en soldat, der vender hjem fra den amerikanske borgerkrig, for at opdage at hans hjem er overtaget af banditter og hans kone, er forlovet med banditterns leder. Han vil naturligvis forsøge at vinde det hele tilbage.

    Der sker mindre end vi så det i netop ” Il ritorno di Ringo”. Til gengæld er historien mere følelsesmæssigt kompleks og rørende. Så på den måde hæver denne spaghettiwestern sig op over sin egen subgenre af mere eller mindre tvivlsomme produktioner fra Italien.

    Giuliano Gemma er god i hovedrollen og hans mere følsomme persona, passer godt på en sådan rolle.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen20-05-22 11:55

  • ★★★★★★0

    The Missouri Breaks (1976)

     

    Det siges at instruktør Arthur Penn opgav at instruere Marlon Brando og endte med, bare at lade ham improvisere flere af sine scener. Det bærer dette forsøg på en mere original og indimellem lettere aparte western nok præg af, på godt og ondt.

    I hovedrollen har vi ellers en fremragende lumsk Jack Nicholson, der både stjæler heste og en ung kvindes hjerte, fra en hestebaron. Denne hyrer en berygtet lovmand, til at rydde op, så det må komme til en konfrontation.

    Det gør det også, men først må vi igennem en del karakterscener, hvor Brando flere gange virker som befinder han sig nærmest i en mental osteklokke, hvilket giver nogle spøjse scener, som ofte nok er mere interessante end egentlig gode.

    Men der er også flere gode scener undervejs, præget af en ironisk undertone, hvor især Nicholson’s knudrede figur udgør et stykke fascinerende karakter, der løfter de scener han er med i.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen20-05-22 12:08

  • ★★★★★★0

    Sonic the Hedgehog 2 (2022)

     

    Jeg ved ikke om jeg burde have hadet, dette cgi overload af storhedsvanvid, med en film der er så larmende opulent at der er adskillige scener der ville udgøre et overdimensioneret klimaks i diverse andre film. Men det gjorde jeg ikke.

    Muligt det skyldes at jeg så den med min søn på en hyggetur i København, kun ham og jeg, hvor vi travede rundt, spiste usundt og brugte for mange penge. Men underholdt det var jeg faktisk.

    Jeg har indrømmet ikke set den første, som den vist er en direkte efterfølger til. Men historien er dog til at overskue, hvor vores blå helt skal bekæmpe den megalomaniske skurk, i skikkelse af en herligt og som så ofte før, totalt overspillende Jim Carrey.

    Trænger man til at få blæst øregangene rene sammen med sine børn, burde denne være et sikkert hit.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen20-05-22 12:23

  • ★★★★★0

    Kultklassiker allerede haha :)

    Lidt sjovt at se Ebert/Siskels anmeldelse. 

    m.youtube.com/watch

    Siskel var bl.a. stødt over den lastbil scenen med kvinden. Men egentlig er den jo ikke eksplicit :) Og sjovt som scenen hvor Halsey ‘stryger’ geværet Rydders ansigt mod slutning, kan læses så forskelligt. Jeg læser det slet ikke som Ebert :)

    Ja, jeg er heller ikke enig med Siskel & Ebert i deres anmeldelse her og måden i det hele taget, som de vurderer "The Hitcher" på. De er ekstremt negative begge to og jeg synes faktisk, at det er ret fedt at man ikke kender til John Ryders fortid netop fordi, at det skaber en mystik om hans handlinger, som dermed gør ondskaben endnu mere ubehagelig. Jeg ser det heller ikke som noget problem ift hvor meget, man kan relaterer til Jim Halsey og hans udfordringer.

    Scenen med lastbilen synes jeg er genial netop fordi, at man ikke ser det direkte men i stedet forestiller sig hvordan det må være og dermed bliver scenen bare ekstra intens. Jeg er enig med Siskel i at den er ubehagelig, men frastødende synes jeg ikke den er fordi, at man - som du også helt rigtigt skriver - ikke ser det udført eksplicit.

    Mht. det med geværet så kan det sagtens læses som noget homoerotisk særligt fordi, at der forinden på politistationen er en scene, hvor Jim Halsey spytter John Ryder i ansigtet og Ryder ser ud til at kunne lide det. Men det er selvfølgelig stadig i subtekst og derfor op til den enkelte hvordan, at man vil fortolke de to muligvis homoerotiske scener. :)

    NightHawk20-05-22 13:26

  • ★★★★0

    The Batman (2022)

    Før man bruger små 3 timer i selskab med Robert Pattinson's version af The Batman, så skal man gøre sig klart, at dette ikke er en traditionel superheltefilm. Den er kan nok bedre sammenlignes med en mørk krimithriller som Zodiac. Dog med noget mere action end i David Finchers meget dvælende thriller.

    Jeg var overrasket over, hvor hurtigt tiden gik. The Batman fanger sit publikum med andre virkemidler end konstant superhelteaction. Den er sindssyg stemningsfuld i sit billedsprog og lydside. Og den action der er, rammer en med langt større styrke end de farverige og tegneserieagtige slagsmål, som man ser i mange andre superheltefilm.

    Historien er både velkendt og ny. Gotham styres med hård hånd af gangsterkongen Carmine Falcone, mens The Penguin, The Riddler, og Selina Kyle rumsterer med hver deres agendaer. Og hvad med Bruce Wayne's far - hvad var han egentlig involveret i i sin tid?

    Alt dette er blevet udforsket før - bl.a. i tv-serien Gotham (med med en markant anderledes stil). Men det føles alligevel nyt og forfriskende  i The Batman, hvor der langt større fokus på opklaringsarbejdet og en mere realistisk tilgang. Samtidig er der skruet på en del knapper, så man ikke lige kan regne plottet ud. Den The Riddler, som vi ser her, er i hvert fald en noget andet inkarnation, end man er vant til.

    Oven på en lind strøm af superheltefilm lavet efter nogenlunde den samme opskrift, så er The Batman et herligt nyt take. Kæmpe anbefaling - men sørg for at have forventningsafstemt på forhånd.

    PS: hvis man ser den på HBO Max, så er der en mega grineren oversættelse af en samtale mellem The Penguin, Batman og James Gordon: Trængt op i en krog spøger The Penguin dem, om de er "good cop, bad cop". I den danske oversættelse bliver det til: "Er I Striks og Sorte Slyngel"... Altså underforstået Politimester Striks fra Mickey Mouse og ærkerivalen Sorte Slyngel. What the fuck har den oversætter puttet i kaffen?

    ★★★★½☆

    S. Rico20-05-22 15:09

  • 0

    Muligvis et nyt take, men et særdeles tåkrummende af slagsen. Jeg er i chok over, hvor pinligt ringe den er. At Batman siger "I'm the shadows"... Kom nu, altså. Og så de der udskidte sløve covers af kendte numre... Argh. Men hver sin smag. Og beklager mit ukonstruktive indlæg, men verden skal vide, at vi også er nogle, som slet ikke kan med den nye Batman ;)

    ZimaBlue20-05-22 16:05

  • ★★0

    Muligvis et nyt take, men et særdeles tåkrummende af slagsen. Jeg er i chok over, hvor pinligt ringe den er. At Batman siger "I'm the shadows"... Kom nu, altså. Og så de der udskidte sløve covers af kendte numre... Argh. Men hver sin smag. Og beklager mit ukonstruktive indlæg, men verden skal vide, at vi også er nogle, som slet ikke kan med den nye Batman ;)

    Helt enig...jeg var også dybt skuffet, og var det ikke for Colin Farrell, John Turturro og Paul Dano, havde jeg nok endt med en bundkarakter 

    Ryder66620-05-22 17:24

  • ★★★★1

    Ja, jeg er heller ikke enig med Siskel & Ebert i deres anmeldelse her og måden i det hele taget, som de vurderer "The Hitcher" på. De er ekstremt negative begge to og jeg synes faktisk, at det er ret fedt at man ikke kender til John Ryders fortid netop fordi, at det skaber en mystik om hans handlinger, som dermed gør ondskaben endnu mere ubehagelig. Jeg ser det heller ikke som noget problem ift hvor meget, man kan relaterer til Jim Halsey og hans udfordringer.

    Scenen med lastbilen synes jeg er genial netop fordi, at man ikke ser det direkte men i stedet forestiller sig hvordan det må være og dermed bliver scenen bare ekstra intens. Jeg er enig med Siskel i at den er ubehagelig, men frastødende synes jeg ikke den er fordi, at man - som du også helt rigtigt skriver - ikke ser det udført eksplicit.

    Mht. det med geværet så kan det sagtens læses som noget homoerotisk særligt fordi, at der forinden på politistationen er en scene, hvor Jim Halsey spytter John Ryder i ansigtet og Ryder ser ud til at kunne lide det. Men det er selvfølgelig stadig i subtekst og derfor op til den enkelte hvordan, at man vil fortolke de to muligvis homoerotiske scener. :)

    Filmen lader en tro man ser mere, end man egentlig gør. Siskel virker overbevist om scenen med lastbilen var ikke noget han ønskede se på film. 

    Mht homoerotiske scener, man kan naturligvis læse det på den måde, selvom jeg aldrig har tolket det på den måde. Den kan også bare forstås som foragt og/eller en form for syg beundring. Ikke at han kunne lide det som Ebert påstår, men at det har gjort ham stærkere og lettelsen i at gør verden til bedre sted, men måske med en sygelig respekt for Rydder var så overlegen. 

    Babo20-05-22 17:56

  • ★★★★★0

    Filmen lader en tro man ser mere, end man egentlig gør. Siskel virker overbevist om scenen med lastbilen var ikke noget han ønskede se på film. 

    Mht homoerotiske scener, man kan naturligvis læse det på den måde, selvom jeg aldrig har tolket det på den måde. Den kan også bare forstås som foragt og/eller en form for syg beundring. Ikke at han kunne lide det som Ebert påstår, men at det har gjort ham stærkere og lettelsen i at gør verden til bedre sted, men måske med en sygelig respekt for Rydder var så overlegen. 

    Den tolkning hælder jeg også selv mest til - at det er en blanding af foragt og en underlig syg form for respekt fra Jim Halseys side. Men ift John Ryder er det mere tvetydigt særligt fordi, man intet kender til hans fortid. 

    Det er under alle omstændigheder en super fed film og jeg skal også have genset den en af dagene. Det bliver så første gang på Blueray, så er spændt på at se billed-kvaliteten. :)

    NightHawk20-05-22 18:45

  • ★★★★1

    Everything Everywhere All at Once (2022)

    De to væsentligste attraktioner ved denne film er for det første Michelle Yeoh, der er fantastisk god i en bogstavelig talt multifacetteret rolle. Og den anden store grund til at indløse en biografbillet er den enorme mængde af kreativitet, som udfolder sig i historien og i det visuelle.

    Ambitionsniveauet er temmelig højt. Filmen vil både være et rørende familiedrama, en grotesk komedie, og en eksplosion af syret sci-fi action. Det starter rimelig simpelt. Michelle Yeoh's Evelyn driver et vaskeri og bøvler med skattevæsenet og hendes familie, herunder datteren Joy. Filmen tager så en voldsom drejning, da en alternativ version af hendes mand pludselig dukker op og fortæller hende, at kun Evelyn kan redde multiverset fra en ond skurk. Og så går det hele totalt bananas!

    Det er desværre ikke alt der lykkes lige godt. Der er bestemt ikke mangel på absurde og syrede situationer, men det sker på bekostning af indlevelse i historien. Det er ret svært at forstå præcis hvilke regler der gælder, når personerne slås mod hinanden på tværs af dimensioner og alternative versioner af hinanden. Det fjerner spændingen, når filmen tilsyneladende kører efter "anything goes" princippet. Man kan sikkert sagtens få en fantastisk oplevelse ud af det, hvis man bare giver sig hen til absurditeterne. Men manglen på konsekvens og logik risikerer også at afkoble publikum. Jeg nåede eksempelvis aldrig at forstå skurkens oprindelse, motiver, eller hvad der egentlig skete i det endelige opgør.

    ★★★☆☆☆

    S. Rico21-05-22 13:26

  • ★★1

    Jeg nåede eksempelvis aldrig at forstå skurkens oprindelse, motiver, eller hvad der egentlig skete i det endelige opgør.

    Oprindelsen forklares af den alternative version af Waymond. I Alphaverset brugte Evelyn sin datter som forsøgskanin, da de opdagede multiverset. Datteren blev i stand til at se alle universer samtidig, hvilket drev hende til vanvid.

    Motiverne er at udrydde Evelyn i alle virkeligheder, men Jobu ser også alting som værende ligegyldigt, da hun kan se alle sine valg på samme tid og dermed ikke rigtigt kan overraskes, så hun finder livet ligegyldigt. Derfor skaber hun en everything-bagel, som essentielt kan starte "dommedag" og hun kan begå selvmord.

    I det endelige opgør bruger Evelyn kærlighed til at stoppe dommedag og samle sin familie igen. Det er hvad hun har lært i sine hop gennem multiverset, at hun elsker sin mand, er glad for at han er tilstede og at hun ikke har været tilstede for sin datter.

    NFT21-05-22 14:23

  • ★★★★0

    Oprindelsen forklares af den alternative version af Waymond. I Alphaverset brugte Evelyn sin datter som forsøgskanin, da de opdagede multiverset. Datteren blev i stand til at se alle universer samtidig, hvilket drev hende til vanvid.

    Motiverne er at udrydde Evelyn i alle virkeligheder, men Jobu ser også alting som værende ligegyldigt, da hun kan se alle sine valg på samme tid og dermed ikke rigtigt kan overraskes, så hun finder livet ligegyldigt. Derfor skaber hun en everything-bagel, som essentielt kan starte "dommedag" og hun kan begå selvmord.

    I det endelige opgør bruger Evelyn kærlighed til at stoppe dommedag og samle sin familie igen. Det er hvad hun har lært i sine hop gennem multiverset, at hun elsker sin mand, er glad for at han er tilstede og at hun ikke har været tilstede for sin datter.

    Takker.

    Jeg kan godt genkende det, når du nu stiller det overskueligt op. Men under filmen går tingene virklig hurtigt, og jeg brugte det meste af min mentale kapacitet på at greje reglerne i dette speciele multivers. Og det medførte, at jeg missede en masse på det personlige plan mellem karaktererne - hvilket igen betød, at jeg slet ikke blev engageret i familiedramaet.

    S. Rico21-05-22 19:02

  • ★★★★★0

    Sjovt jeg så den i biografen også og synes jeg mistede tråden med hele den personlige del, synes den vægtede balancen så godt, med ja alle de ting som skete samt Evelyn og hendes familie udvikling gennem filmen, havde frygte jeg blot blev hel confused under filmen, men overraskende nok sad jeg aldrig rigtig tænke wait What! Jo af de kreative påfund, aldrig af hele rejsen for vores karakter, så jeg blev sku også bevæget Big time i slut scenen må jeg sige.

    Elwood21-05-22 22:42

  • ★★★★0

    Sjovt, jeg brugte selv ikke meget tid på at forstå reglerne undervejs. Synes også filmen kløgtigt skipper den del over ret hurtigt og inviterer en ind i absurditeterne i stedet. Egentlig synes jeg ikke man behøver hæfte sig ved mekanikken, da budskabet til sidst egentlig er både simpelt og godt. 

    Babo21-05-22 22:54

  • ★★★★0

    The Green Knight 

    Gensyn. Lige havnet på viaplay. Har egentlig stadig samme indvendinger. Rejsen ud mod sin skæbne er meget lidt spændende, men det er altså en meget imponerende film rent visuelt på sådan en kunstnerisk måde. Ville ønske jeg kunne elske den mere, men 7/10 - stadigvæk. 

    Babo21-05-22 23:44

  • ★★★★★0

    Chip 'n Dale: Rescue Rangers (2022)

    Da jeg så traileren til filmen og at The Lonely Island var ombord var min interesse vakt, og filmen har bestemt også sine moments med nogle genuine Funny Jokes, og så nogen der bare er for letkøbte og virkelig bare ikke særlig sjovt Aunt Man f.eks. Men det er jo altid personlig smag, der hvor jeg desværre synes filmen fejler mere er på et andet sted. Filmen viser tydelig chip og dales forhold, og morede mig meget over de klassiske squeke stemmer kommer fra dem, hver gang de skændes.

    Men for en film der hedder chip and dale Rescue Rangers, er det desværre meget lidt vi ser til de andre, hvor jeg havde håbet vi dykket lidt mere ned i deres forhold til hinanden, Montgomery Jack (Monty Mus) er blevet abuser kan selv prøve at gætte af hvad. Og Gadget og Zipper, Dimpsy og Summa Summa, er også basicly en kort joke, og det er basicly det, måske jeg forlanger for meget af dn film som dette, men havde blot håbet ned TLI ombord at der var en større kreativitet. Men jo det er nu ganske hygsom film, havde bare håbet på noget mere. Voicecastet til Zipper er dog ret munter, det morede jeg mig over.

    Elwood22-05-22 00:38

  • ★★★★0

    Dr. Strange in the Multiverse of Madness (2022)

    Som plakaten antyder, så er det lige så meget en film med Scarlet Witch som med Dr. Strange. Og den kunne da også snildt have heddet WandaVison 2. Faktisk er det næsten en forudsætning at have set serien WandaVision, for at filmen giver mening.

    Historien bringer os - som ventet - vidt omkring i multiverset, hvor vi møder forskellige udgaver af Dr. Strange, Wanda, Wong m.fl.  Mængden af hæsblæsende actionscener er på højeste gear - også målt i forhold til andre superheltefilm. Det bliver faktisk for meget af det gode hen mod slutningen, hvor det kan være svært at holde styr på, hvilken version af hvilken karakter, der kæmper i hvilket multivers.

    Frem mod det obligatoriske superhelte showdown får man en udmærket og ganske rørende historie. Elizabeth Olsen stråler endnu engang i rollen som Wanda, og det er fedt at se Scarlet Witch udnytte hendes fulde potentiale. Man vidste jo godt, at hun er en af de allerstærkeste Avengers, men det er først nu, at man for alvor får det at se. Og det sker for fuld hammer - fuck hun er bad ass!

    Der er desværre et par enkelte ting, der tabes lidt på gulvet til sidst. Men indtil da er Dr. Strange 2 en Marvel film af de bedre - og den beviser, at der stadig er noget at give af her i MCU's fase 4.

    ★★★★½☆

    S. Rico22-05-22 12:11

  • ★★★★0

    Dune (4K)

    Stadig en berusende sanselig oplevelse og man forstår godt Oscar’en for fotograferingen. Fraser kan meget vel blive den nye Roger Deakins, så ham kan Villenouve passende arbejde med fremover. Modsat The Green Knight, er jeg fortsat involveret her i de centrale spillers intriger. Enkelte ting ville jeg ønske anderledes, men Zimmers musik stod faktisk stærkere, desto mere jeg fokuserede på den del. Det virker til tider som at træde ind i et helligt rum. Den genvinder lige den sidste stjerne og de få ankepunkter var mig ikke så udtalte denne gang. Formidabel 4K. 9/10

    Babo22-05-22 23:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen