Laura Dern: Aldersforskellen mellem Ellie og Alan i "Jurassic Park" var upassende

Mange ting har forandret sig siden 1993.

I næsten 30 år har "Jurassic Park"-franchisen formået at holde filmmagien i live og ladet biografgængere over hele kloden blive betaget af gigantiske dinoer og højspændt action.

Om få uger får vi med "Jurassic World: Dominion" den foreløbige konklusion på en franchise, der i 1993 forandrede filmlandskabet for altid.

Meget har forandret sig siden den allerførste film – ikke mindst vores syn på køn og ligestilling og de værdier, vi ønsker, at Hollywood skal afspejle.

Se også: Nye og gamle helte forenes i actionfyldt trailer til "Jurassic World: Dominion"

I et nyligt interview med The Times påpeger Laura Dern, der spillede rollen som Dr. Ellie Sattler i den oprindelige "Jurassic Park", netop hvordan tingene har forandret sig. I filmen spiller Laura Dern over for Sam Neill, der spiller Ellies kæreste og kollega, Alan, og som er tyve år ældre end Dern. Og netop den aldersforskel beskriver Dern som værende passende for den tid, men til gengæld fuldstændig upassende i dag.

Laura Dern mener selv, at vi i dag har en kulturel opmærksomhed, der gør, at filmindustrien har meget mere fokus på problematiske dynamikker som markante aldersforskelle mellem mandlige og kvindelige hovedrolleindehavere. Et fokus, der ikke rigtig var til stede tilbage i starten af 90'erne.

I filmens oprindelige manuskript beskrives Ellie som værende i sluttyverne, mens Alan er i midten af trediverne, men karakterernes egentlige aldre udspecificeres dog aldrig i filmen.

Uanset hvad, så vender både Laura Dern og Alan Grant tilbage til franchisen, de var med til at skabe, og kan ses i "Jurassic World: Dominion", når den får dansk biografpremiere 9. juni i år.

Kommentarer

Laura Dern: Aldersforskellen mellem Ellie og Alan i "Jurassic Park" var upassende

  • ★★★★1

    Jeg betragtede dem som jævnaldrende i filmen.

    chandler7524-05-22 16:20

  • ★★★★2

    Med det fokus i dag der er på køn, ligestilling osv, overrasker det mig at stor aldersforskel skulle have noget at sige?

    Babo24-05-22 16:38

  • ★★★★★★2

    Der er godt 9 år mellem min kone og jeg. Det er sgu da fuldstændig ligemeget!

    davenport24-05-22 16:53

  • ★★★★1

    Der er godt 9 år mellem min kone og jeg. Det er sgu da fuldstændig ligemeget!

    Ja, jeg kan heller ikke helt se, hvordan aldersforskellen skulle være en "problematisk dynamik". I filmen er det jo hende, der er den "voksne" :)

    chandler7524-05-22 17:02

  • ★★1

    Man kan argumentere for, at stor aldersforskel i film er med til bibeholde det normale i, at når kvinder når en vis alder, så skal de skiftes ud med en yngre model. Man kan også argumentere for at det hjælper med at bibeholde det normale i at det er helt fint at date helt unge kvinder/piger.

    Når det er sagt, så har jeg aldrig opfattet de to figurer som værende andet end jævnaldrende i Jurassic Park og hvad to voksne mennesker gør sammen, må være op til dem. Hvis man selvfølgelig ikke laver en John Derek eller tilsvarende.

    NFT24-05-22 17:02

  • ★★★★0

    Man kan argumentere for, at stor aldersforskel i film er med til bibeholde det normale i, at når kvinder når en vis alder, så skal de skiftes ud med en yngre model.

    Det er der selvfølgelig også en vis pointe i.Jeg går ud fra, det ikke er tilfældigt, at 64-årige Kelly McGillis ikke længere er Tom Cruises love interest i Top Gun 2...

    Man kan også argumentere for at det hjælper med at bibeholde det normale i at det er helt fint at date helt unge kvinder/piger.

    Men det er vel netop helt fint, så længe det begge er voksne mennesker? (Og 26 år betrager jeg ikke som "helt ung". I JP er det jo også netop Derns figur, der er skruk, mens Sam Neils ikke er blevet helt voksen endnu :)

    chandler7524-05-22 17:09

  • ★★1

    Men det er vel netop helt fint, så længe det begge er voksne mennesker?

    Prøv at tjekke afsnittet under hvad du citerer.

    "Når det er sagt, så har jeg aldrig opfattet de to figurer som værende andet end jævnaldrende i Jurassic Park og hvad to voksne mennesker gør sammen, må være op til dem. Hvis man selvfølgelig ikke laver en John Derek eller tilsvarende."

    NFT24-05-22 17:12

  • ★★★★★1

    Men det er vel netop helt fint, så længe det begge er voksne mennesker? (Og 26 år betrager jeg ikke som "helt ung". I JP er det jo også netop Derns figur, der er skruk, mens Sam Neils ikke er blevet helt voksen endnu :)

    Hun var 26 år da filmen fik premiere, men var kun 23 år da de begyndte optagelserne.

    Kruse24-05-22 17:13

  • ★★1

    Jeg betragtede dem som jævnaldrende i filmen.

    Samme her.

    Weird_J24-05-22 17:14

  • 1

    Jeg betragtede dem nu ikke som jævnaldrende da det er tydeligt at der er stor aldersforskel imellem dem. Og det er korrekt at det tidligere var normen at en mand godt kunne have en yngre kvinde men ikke omvendt. For mig kommer det helt an på hvordan det bliver formidlet.

    Jeg synes det er et ligeså stort problem når nogle spiller en alder som de tydeligvis ikke er. For eksempel hvis en tredive fyrre årig skal spille en teenager. 90210 er et godt eksempel omend jeg stadig i nogen grad holder af den, da den er et produkt af sin tid. Men altså Andrea og Steve som teenager kan man i hvert fald godt se de ikke er.

    I mange henseender er det noget der kan ødelægge en film for mig, hvis det er alt for tydeligt

    Kiyonji24-05-22 17:23

  • 2

    Jeg betragtede dem som jævnaldrende i filmen.

    Ja, samme her. Jeg har aldrig skænket deres alder en tanke

    jarlen24-05-22 17:40

  • 2

    Hvorfor er det upassende? Når vi alle er nået en vis alder (altså er blevet voksen), så er der frit slag. 

    ZimaBlue24-05-22 17:58

  • ★★★★0

    Jeg betragtede dem nu ikke som jævnaldrende da det er tydeligt at der er stor aldersforskel imellem dem. Og det er korrekt at det tidligere var normen at en mand godt kunne have en yngre kvinde men ikke omvendt. For mig kommer det helt an på hvordan det bliver formidlet.

    Jeg synes det er et ligeså stort problem når nogle spiller en alder som de tydeligvis ikke er. For eksempel hvis en tredive fyrre årig skal spille en teenager. 90210 er et godt eksempel omend jeg stadig i nogen grad holder af den, da den er et produkt af sin tid. Men altså Andrea og Steve som teenager kan man i hvert fald godt se de ikke er.

    I mange henseender er det noget der kan ødelægge en film for mig, hvis det er alt for tydeligt

    Hollywood har altid prioriteret star quality end realisme. Derfor ser man ofte en castning, som realistisk set ingen mening giver. 

    Babo24-05-22 18:03

  • ★★★★2

    Jeg betragtede dem som jævnaldrende i filmen.

    Det samme her. Og billedet synes jeg da også viser to personer, der sagtens kunne have samme alder. Hvilken alder skuespillerne har i virkligheden er efter min mening lige meget. Det må være det, som de udstråler på filmen, som betyder noget.

    S. Rico24-05-22 18:04

  • 0

    Ok.........

    TheRealLukeSkywalker24-05-22 18:40

  • ★★★★0

    Prøv at tjekke afsnittet under hvad du citerer.

    Men jeg er så ikke helt sikker på, hvorfor du mener, at man kan argumentere for det...?

    Og hvem er John Derek? :)

    chandler7524-05-22 18:43

  • ★★★★0

    Jeg synes det er et ligeså stort problem når nogle spiller en alder som de tydeligvis ikke er. For eksempel hvis en tredive fyrre årig skal spille en teenager. 90210 er et godt eksempel omend jeg stadig i nogen grad holder af den, da den er et produkt af sin tid. Men altså Andrea og Steve som teenager kan man i hvert fald godt se de ikke er.

    For ikke at tale om "Grease", hvor "teenagerne" var mellem 23 og 33 år...

    Men stadig en fremragende film. Første gang jeg så den som barn, kan jeg huske, at jeg tænke, at det var underligt, at voksne stadig gik i gymnasiet i USA...

    chandler7524-05-22 18:49

  • ★★2

    Men jeg er så ikke helt sikker på, hvorfor du mener, at man kan argumentere for det...?

    Og hvem er John Derek? :)

    Fordi man sagtens kan argumentere for et bestemt synspunkt, uden at det betyder, at man er enig i det i alle sammenhæng.

    Jeg kan eksempelvis sagtens se den problematik som Laura Dern giver udtryk for, uden at jeg nogensinde har tænkt på den i sammenhæng med Jurassic Park. Jeg anede ikke hvor gammel hun var før nu og der var ikke noget i filmen, eller hendes udseende i filmen, der gav mig nogen indikation af en stor aldersforskel mellem de to karakterer i filmen.

    John Derek var en skuespiller og filminstruktør, der måske i dag er mest kendt for at have været gift med Bo Derek, som han indledte et forhold til, da hun var 16. De to levede sammen i Europa, for at undgå at John røg i spjældet pga. forholdet og de to blev senere gift, da hun passerede de 18.

    Eller sagt på en anden måde: grooming er ikke ok.

    NFT24-05-22 19:04

  • ★★5

    Jeg betragtede dem som jævnaldrende i filmen.

    Det gjorde de to skuespillere også, men jeres nyhed fra Screenrant har måske pyntet lidt på historien. Vinklen er i hvert anderledes end f.eks. Varietys version:

    Laura Dern Says 20-Year Age Gap With Sam Neill Felt ‘Completely Appropriate’ 30 Years Ago

    “I am 20 years older than Laura!” Neill recently told The Sunday Times. “Which at the time was a completely appropriate age difference for a leading man and lady. [The age gap being inappropriate] never occurred to me until I opened a magazine and there was an article called ‘Old Geezers and Gals.’ People like Harrison Ford and Sean Connery acting with much younger people. And there I was, on the list. I thought, ‘Come on. It can’t be true.’”

    “Well, it felt completely appropriate to fall in love with Sam Neill,” Dern added about the age gap. “And it was only now, when we returned in a moment of cultural awareness about the patriarchy, that I was, like, ‘Wow! We’re not the same age?’”

    variety.com/2022/film/news/laura-dern-jurassic-park-20-year-age-gap-sam-neill-1235274991/

    "Laura Dern: Was our age gap in Jurassic Park ‘completely appropriate’?", spørger overskriften i originalkilden til interviewet, men i Screenrant-artiklen, som I linker, bliver det til: "Jurassic Park's Age Gap Between Ellie & Alan Was Inappropriate, Says Dern." Og de roder også rundt i hvem, der siger hvad:

    Read Dern's full response below: Which at the time was a completely appropriate age difference for a leading man and lady! It never occurred to me until I opened a magazine and there was an article called ‘Old geezers and gals... Well, it felt completely appropriate to fall in love with Sam Neill. And it was only now, when we returned in a moment of cultural awareness about the patriarchy, that I was, like, ‘Wow! We’re not the same age?’ [...] Our age gap in Jurassic Park was completely inappropriate.

    Michael Andersen24-05-22 20:06

  • ★★★★★★0

    Ja, samme her. Jeg har aldrig skænket deres alder en tanke

    Ditto

    Wayne25-05-22 05:35

  • 1

    Har altid syntes de begge passer perfekt i rollerne. Dern virker i filmen til at være hvertfald 10 år ældre end, hvad hun var irl, mens Neill passer fint omkring de 40, som han var.

    I bogen er Grant lidt en anden større og mere firskåren person med et stort fuldskæg...men det ændrer ikke på at Sam Neill ejede den rolle!

    Hold op med at dvæle ved fortiden og brug i stedet energien på fremtiden...

    Goodspeed25-05-22 05:50

  • 0

    2 voksne mennesker der bliver forelskede. Jeg kan ikke se noget upassende der. Kun hvis der er tale om et uligeværdigt magtforhold, men det er der ikke tale om her.

    Mellem Han Solo og Leia er der 10 år(15 mellem skuespillerne). Det opfatter jeg heller ikke som upassende.

    Dog var forholdet mellem Indiana Jones og Marion måske lidt kriminelt, hvor han vist var midt 20 erne og hun var 15-17 år + han havde kendt hende flere år forinden, så det burde måske mere have været et bror/søster forhold.

    Johnny4225-05-22 12:35

  • 0

    Hollywood har altid prioriteret star quality end realisme. Derfor ser man ofte en castning, som realistisk set ingen mening giver. 

    Det er fuldstændig korrekt og så er der selvfølgelig også det lovmæssige i at du for eksempel ikke kan have nogle under 21 der drikker alkohol eller andet der ellers er kriminelt

    Kiyonji29-05-22 11:24

  • ★★★★0

    2 voksne mennesker der bliver forelskede. Jeg kan ikke se noget upassende der. Kun hvis der er tale om et uligeværdigt magtforhold, men det er der ikke tale om her.

    Mellem Han Solo og Leia er der 10 år(15 mellem skuespillerne). Det opfatter jeg heller ikke som upassende.

    Dog var forholdet mellem Indiana Jones og Marion måske lidt kriminelt, hvor han vist var midt 20 erne og hun var 15-17 år + han havde kendt hende flere år forinden, så det burde måske mere have været et bror/søster forhold.

    ..bare ikke i Danmark!  

    Mvh 19årig Garder Pup der mødte en cougar i det københavnske omkring år 2000 :-O

    Gasivodo21-06-22 21:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen