Udskældt dansk film hitter på Netflix

"Toscana" er den mest sete ikke-engelsksprogede film i verden på streamingtjenesten.

Danmarks første originale Netflix-film, feel good-dramaet "Toscana" med Anders Matthesen i hovedrollen, har ikke just fået en blid medfart blandt de danske anmeldere. Men alligevel har filmen en uge efter premieren bidt sig godt fast hos Netflix' abonnenter.

Ifølge Jyllands-Posten er filmen pt. den mest sete ikke-engelsksprogede film i verden på streamingtjenesten, og den er blevet set omkring 10 mio. gange i løbet af dens første uge. Blandt samtlige film på Netflix er "Toscana" den 5. mest sete film på verdensplan.

"Toscana" handler om Michelin-kokken Theo (Matthesen), der en dag får besked om, at hans far er død og har efterladt et slot i Toscana til sin søn. En arv, som Theo ikke er interesseret i, da forholdet mellem far og søn var anstrengt.

Theo tager derfor afsted for at sælge slottet, så han kan finansiere sin nye restaurant, men da han møder Sophia (Cristiana Dell'Anna), begynder Theo så småt at komme på andre tanker...

I sin anmeldelse af filmen havde Moovys anmelder slebet kniven og konstaterede, at "historien er en rå servering, blottet for smagsnuancer og troværdighed tilsat tåkrummende klichéer og intetsigende skuespil" – og kvitterede med 1 enkelt stjerne i drikkepenge.

Kommentarer

Udskældt dansk film hitter på Netflix

  • 0

    Sådan er det jo. Meget af det mest populære i denne verden er noget bras.

    ZimaBlue25-05-22 18:55

  • ★★0

    Wow, hårdt alligevel! Jeg kommer nok ikke til at se den, men gad godt at høre fra folk, som synes, at den var god... :-D

    The Paki Don26-05-22 20:34

  • 0

    Jeg har ikke set filmen, så har ikke en holdning om kvaliteten af den. Men hvis jeg kender Netflix's målinger, så tæller sete som klikkede på filmen, hvilket ikke beskriver meget.

    Rodyfish26-05-22 22:56

  • ★★★0

    Jeg vil hellere se noget med dyr.

    Aranyhajú Nyárszépe26-05-22 22:59

  • ★★★2

    Jeg vil hellere se noget med dyr.

    "Anden" spiller hovedrollen.

    MOVIE100027-05-22 02:04

  • ★★★★1

    Jeg har ikke set filmen, så har ikke en holdning om kvaliteten af den. Men hvis jeg kender Netflix's målinger, så tæller sete som klikkede på filmen, hvilket ikke beskriver meget.

    Nej, de måler efter antal sete timer.

    chandler7527-05-22 10:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen