Rådkvinde i Odense, Susanne Crawley, vil diskutere en fire dags arbejdsuge i byrådet. Jeg er som sådan hverken for eller imod, men tænker det kunne være meget interessant at prøve.
Der er dog et par aber dabei:
1) Nogle steder er højt effektiviseret i forvejen, hvor der bliver brugt minimal tid på udenomsting
2) I f.eks. sundhedssektoren skal der ansættes flere for syge og ældre holder ikke pause - og hvor skal de penge komme fra?
3) Dagtilbud og skoler er også svært med en 4-dages arbejdsuge, for det er jo ikke sådan, at man får en ekstra weekenddag om f.eks. fredagen. Og det bliver virkeligt svært med undervisning, hvis børnene også følger deres forældres forskellige fridage. Selvfølgelig kan en 4-dages arbejdsuge oversættes til 30 timer i stedet, hvor man så er på arbejde i 6 timer hver dag i stedet for 7,4.
4) Forsøg rundt omkring viser, at produktiviteten ikke falder - folk er mere fokuserede, mindre stressede og holder mindre pause - men der mangle måske lidt data på, om det også forholder sig sådan efter flere år.
5) Man kan så indvende, at firmaerne bare selv kan sætte arbejdstiden ned (til samme løn) - men så skal lønningerne i det offentlige stige, hvis det bliver en trend, for det bliver svært at konkurrere med 30 timers uge.
6) Og det sidste - hvilket er lidt af en konservativ holdning: det skal være på forsøgsbasis i et par år først. Og det skal være 100% klart, det er et forsøg. For det bliver svært at indføre 30 timer for at opdage, at det ikke gik, og så gå tilbage til 37 timer.