Joaquin Phoenix og Todd Phillips bekræfter "Joker 2" – og filmens særegne titel

Den bedste titel til en toer siden "Hot Shots! Part Deux"?

Siden Todd Phillips' "Joker" blev en verdensomspændende og Oscar-belønnet megasucces i 2019, har der floreret rygter om en fortsættelse. Og for et år siden kom det frem, at Phillips arbejdede på manuskriptet.

Og nu har instruktøren bag "The Hangover"-trilogien netop afsløret på sin Instagram-profil, at manuskriptet er klar – den 51-årige filmmager har tilmed uploadet et billede af Joaquin Phoenix, som læser drejebogen.

Phillips' opslag afslører også filmens noget ejendommelige titel: "Joker: Folie à Deux".

Se også: Se slettet "The Batman"-scene med den nye Joker

Filmens franske undertitel betyder bogstaveligt talt "delt galskab", og som Variety skriver, så bruges begrebet også inden for psykiatrien til at betegne en delt psykisk forstyrrelse. Betyder det mon, at vi møder en ny udgave af Jokerens udkårne, Harley Quinn? Margot Robbie har spillet rollen i en række nyere DC-film, herunder James Gunns "The Suicide Squad".

Vi ved stadig intet om plottet i "Joker: Folie à Deux", som Phillips har skrevet sammen med Scott Silver ("The Fighter"). Men vi møder altså igen den fallerede komiker Arthur Fleck (Phoenix), som ovenpå en masse traumatiske oplevelser, sygdom og modgang øjensynligt forvandler sig til Batmans ærkefjende.

"Joker" indtjente næsten 1,1 mia. dollars på verdensplan og blev nomineret til hele 11 Oscars – filmens score (af islandske Hildur Guðnadóttir) og Phoenix tog en prestigefyldt statuette med hjem.

Det vides endnu ikke, hvornår "Joker: Folie à Deux" lander i biffen.

Kommentarer

Joaquin Phoenix og Todd Phillips bekræfter "Joker 2" – og filmens særegne titel

  • ★★★★1

    Jokeren laver nye narrestreger

    Klart den Bedste, uden bagdel, til nu...

    Og dog! Hvem ved - hvad der kommer ud af 2'eren?

    Gasivodo 9-06-22 06:34

  • ★★★★★★1

    Og dog! Hvem ved - hvad der kommer ud af 2'eren?

    T. Nielsen 9-06-22 06:46

  • ★★0

    Hmm, du går virkelig glip af godt filmhåndværk.

    Det er også helt fint.

    NFT 9-06-22 10:53

  • ★★★★★0

    Jeg var ikke super vild med "Joker". Ingen tvivl om at Joaquin Phoenix leverede en fremragende præstation, men Todd Phillips og filmens handling havde desværre alt for travlt med at kopiere "Taxi Driver" og The King of Comedy", så det trak modsat en hel del ned i min samlede bedømmelse.

    Om de kan koge mere suppe på Jokeren i den her udgave tvivler jeg på, så ved ikke om jeg overhovedet har lyst til at se en fortsættelse. 

    NightHawk 9-06-22 12:19

  • 1

    Folie à Deux er også navnet på et ganske glimrende X-Files afsnit...

    jarlen 9-06-22 14:17

  • ★★★★★0

    Folie à Deux er også navnet på et ganske glimrende X-Files afsnit...

    Uh, det er sgu da også rigtigt! :-D 5. sæson FTW!

    The Insider 9-06-22 14:20

  • 1

    Uh, det er sgu da også rigtigt! :-D 5. sæson FTW!

    Sæson 5 er dælme feeee!

    jarlen 9-06-22 14:21

  • ★★★★★1

    Sæson 5 er dælme feeee!

    På en delt førsteplads med 4. sæson hos undertegnede! Hvilket minder mig om, at jeg simpelthen aldrig fik set de to nye sæsoner færdigt... Jesus, jeg er træt af fejlslagne forsøg på at genoplive gamle succeser. "Obi-Wan" er simpelthen noget af det værste bras, jeg nogensinde har set.

    The Insider 9-06-22 14:31

  • ★★★★★★0

    . Jesus, jeg er træt af fejlslagne forsøg på at genoplive gamle succeser. "Obi-Wan" er simpelthen noget af det værste bras, jeg nogensinde har set.

    Ja - hvad gik lige galt der? Nu havde de jo opskriften fra The Mandalorian om hvordan man skulle skære den.

    Wayne 9-06-22 14:41

  • 1

    På en delt førsteplads med 4. sæson hos undertegnede! Hvilket minder mig om, at jeg simpelthen aldrig fik set de to nye sæsoner færdigt... Jesus, jeg er træt af fejlslagne forsøg på at genoplive gamle succeser. "Obi-Wan" er simpelthen noget af det værste bras, jeg nogensinde har set.

    Enig! Jeg fatter simpelthen ikke hvordan det lykkedes at gøre det "store" møde mellem Vader og Kenobi så fesent. Ikke skyggen af spænding. Elendigt håndværk simpelthen

    jarlen 9-06-22 14:59

  • ★★★★★1

    Enig! Jeg fatter simpelthen ikke hvordan det lykekdes at gøre det "store" møde mellem Vader og Kenobi så fesent. Elendigt håndværk uden skyggen af spænding simpelthen

    Fuldstændig! Først og fremmest er det tydeligt, at man skrottede alle de gamle manuskripter i sidste øjeblik, men stadig skulle sætte seks afsnit i produktion ASAP pga. deadline og kalendere. For 80% af det er jo helt seriøst Ewan McGregor, der løber frem og tilbage i korridorer, mens han leder efter en lille pige. Zzzzzzz...

    The Insider 9-06-22 14:59

  • ★★1

    Enig! Jeg fatter simpelthen ikke hvordan det lykkedes at gøre det "store" møde mellem Vader og Kenobi så fesent. Ikke skyggen af spænding. Elendigt håndværk simpelthen

    Jeg havde umiddelbart ikke tænkt, at det var den eneste lyssværdskamp, vi så mellem de to. Regn med, at vi får en til i afsnit 6 eller hvis de beslutter sig for at udvide med en sæson 2. 

    Men ja, det har ikke været den mest interessante løsning på historien om Obi-Wan Kenobi indtil videre.

    The Mandalorian og The Book of Boba Fett gjorde en del for Tusken Raider folket, hvor det måske var mere oplagt, at det var denne her serie, der netop skulle have dykket ned i den relation og så skulle de andre serier have fokuseret på andre aspekter.

    The Paki Don 9-06-22 17:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen