Kevin Smith deler plakaten til "Clerks III" og lover, at vi snart får en trailer

Traileren lander om få dage.

Senere i år vender vi langt om længe tilbage til New Jersey og vores alle sammens yndlingskiosk: Quick Stop.

Optagelserne til den tredje "Clerks"-film er i kassen, og Kevin Smith har tidligere lovet os, at den lander i løbet af 2022. Nu har Smith så delt filmens officielle plakat via sin Twitter-konto og skriver desuden, at filmens første trailer er klar 6. juli, hvilket er om mindre end en uge.

Se også: An Evening with Kevin Smith and Moovy

I "Clerks III" oplever og overlever Randal et voldsomt hjerteanfald, hvorefter han hyrer vennerne Dante, Jay og Silent Bob til at udødeliggøre ham ved at filmatisere sin livshistorie.

Noget tyder altså på, at vi i bedste meta-regi kan forvente en film, der handler om den fiktive tilblivelse af den første "Clerks"-film.

Det må meget godt blive 6. juli meget snart, men indtil da kan plakaten ses herunder:

Kommentarer

Kevin Smith deler plakaten til "Clerks III" og lover, at vi snart får en trailer

  • ★★★★★1

    Dette bliver jo utvivlsomt filmene, vi alle refererer til, når vi snakker om "The trilogy". 

    Lars! 1-07-22 13:00

  • ★★★★★0

    Jeg håber så sandelig, at Kevin Smith løfter niveauet, så man ikke igen sidder tilbage med et makværk ala "Jay and Silent Bob Reboot". 

    Det er som, at han enten har mistet en del af sin mojo, eller også er det bare svært for ham at få View Askew universet til at passe ind i en moderne progressiv og woke verden.

    NightHawk 3-07-22 16:49

  • ★★★★★0

    Patrick H Willems, har lavet en fin lille video om netop Nevin SMith og hans popularitet i dag og dengang. selv om ma måske ikke er enig i alt, så synes jeg den kommer fint omkring ham, og den tager også udgangspunkt i dyrkelsen af ham back then, hvor Patrick selv var stor fan af ham, fordi han nærmest jo var en af "deres" folk

    youtu.be/voxRYbqrrzg

    Elwood 4-07-22 20:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen