Ooh ha, det var sgu et bittert 1-0 nederlag til Spanien i går efter, at kvindeholdet spillede så fremragende en kamp, og hvor de i den grad viste at de hører til iblandt de bedste hold, og at EM-sølvmedaljerne i 2017 bestemt ikke var nogen tilfældighed..
Hele holdet kæmpede røven ud af bukserne med en imponerende fight og så leverede især Simone Boye, Katherine Kuhl og Pernille Harder bare klassen. Kuhl er tilmed kun 18 år og bliver helt klart en kæmpe stjerne i fremtiden.
Havde Nadia Nadim, Signe Bruun og Sanne Troelssgaard været helt oppe på deres normale top-niveau, så tror jeg også at udfaldet havde set helt anderledes ud i går. Det er trods alt ikke meget, der mangler fra at vi havde vundet over et af de bedste hold i verden.
Så lige nu er jeg selvfølgelig skuffet over, at vi er ude af EM. Men kigger man fremad mod VM i Australien næste år, så ser det altså meget lovende ud. Særligt fordi de unge spillere nu har fået en masse erfaring med en slutrunde, og fordi de etablerede spillere der lige manglede det sidste oven på deres skadespause vil være tilbage i absolut topform - forudsat at de selvfølgelig ikke får nye skader.
Inden VM skal holdet dog lige spille en sidste VM-kval kamp mod Montenegro i september og så går forberedelse ellers igang til VM i Australien. Jeg glæder mig allerede - både til at se hvem vi kommer i pulje med og til selve turneringen. :)