"Shang-Chi"-instruktøren Destin Daniel Cretton laver den næste "Avengers"

Cretton skal gå Joss Whedon og Russo-brødrene i bedene.

Under årets Comic-Con er hobevis af nye Marvel-film og -tv-serier blevet annonceret – men den største nyhed var nok, at hele to nye "Avengers"-film udkommer i 2025.

Vi fik dog ikke at vide, hvem der skal instruere "Avengers: The Kang Dynasty" og "Avengers: Secret Wars". Marvels chefproducer, Kevin Feige, afslørede dog, at Russo-brødrene – der instruerede "Avengers: Infinity War" og "Avengers: Endgame" – ikke ville dirigere løjerne.

Men nu afslører The Hollywood Reporter, at Marvel har hyret Destin Daniel Cretton til at lave "Avengers: The Kang Dynasty". Ud over de roste dramaer "Short Term 12" og "Just Mercy" så har Cretton også en enkelt Marvel-film på CV'et: sidste års "Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings".

Læs også: Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings

Vi ved meget lidt om plottet i de to kommende "Avengers"-film, ud over at superskurken Kang the Conqueror naturligvis er den store modstander i "Avengers: The Kang Dynasty".

Der findes flere udgaver af Kang på tværs af multiversets mange dimensioner, og én version af karakteren optrådte i 1. sæson af "Loki", mens en anden udgave er skurken i den kommende "Ant-Man and the Wasp: Quantumania".

Så vidt vi ved, så skal Cretton ikke instruere "Avengers: Secret Wars", som er udset til at udkomme i november 2025 – blot seks måneder efter "Avengers: The Kang Dynasty".

De førnævnte Russo-brødre har før udtalt, at de vildt gerne vil lave en film baseret på netop Secret Wars-fortællingen fra 1980'ernes Marvel-tegneseriehæfter, men som sagt har Feige afvist, at brødrene arbejder på nogen af de kommende "Avengers"-film. D'herrer har da også travlt med deres fortsættelser til Netflix-thrilleren "The Gray Man".

Kommentarer

"Shang-Chi"-instruktøren Destin Daniel Cretton laver den næste "Avengers"

  • ★★★★★0

    Passer mig glimrende! Shang-Chi er den klart bedste Marvel-film siden Endgame i min optik.

    The Insider27-07-22 12:34

  • ★★★★★1

    Passer mig glimrende! Shang-Chi er den klart bedste Marvel-film siden Endgame i min optik.

    Det er i hvert fald en af de få Marvel-film, hvor dramadelen har klaret at røre mig en lillesmule. Det kan man godt savne i nogle af deres mange farverige actionbaskere. 

    Lars!27-07-22 14:08

  • ★★★★1

    I må se noget jeg aldrig formår. Filmen var røvsyg fandt jeg og Awkwafina er nok den mest irriterende karakter i hele MCU. Rørt ligefrem var jeg ikke i nærheden. 

    Babo27-07-22 14:41

  • ★★★★★1

    Det er i hvert fald en af de få Marvel-film, hvor dramadelen har klaret at røre mig en lillesmule. Det kan man godt savne i nogle af deres mange farverige actionbaskere. 

    HELT enig. Jeg blev forbavsende rørt af familiedramaet – Simu Liu og Tony Leung slog gnister. Jeg havde ærlig talt lidt forventet noget overfladisk ramasjang spækket med computerskabte fabeldyr ovenpå trailerne, men der var viste sig at være meget mere at komme efter.

    Og så er Akwafina jo bare fucking skøn <3

    The Insider27-07-22 14:49

  • ★★★★★★1

    Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings var noget af det mest forglemmelige set længe. Ligegyldige karakterer, spækket med kedelig cgi-action. De kunne have lært noget af gamle Jackie Chan film, med scener som stilladset. Men desværre valgte de den “lette” løsning.

    Jeg husker ikke Awkwafina:-/

    T. Nielsen27-07-22 15:37

    Ja det kunne have været en rigtig ‘halsbrækkende’ scene, men intet af action’en i den film var noget ved. 

    Babo27-07-22 15:48

  • ★★★★★★0

    Ja det kunne have været en rigtig ‘halsbrækkende’ scene, men intet af action’en i den film var noget ved. 

    Ja og det er synd. Ideen med netop stilladset var jo egentlig ret god. Men det var slet ikke rigtigt medrivende, underholdende eller imponerende. Jeg har set scener med Chan og en kost, der var bedre!

    T. Nielsen27-07-22 17:17

  • ★★★★★1

    Jeg var også ganske glad for Shang-Chi, som er en af de bedste MCU-film, selvom at tredje akt bliver noget CGI-rod.

    Kruse27-07-22 19:16

  • ★★★★0

    Ja og det er synd. Ideen med netop stilladset var jo egentlig ret god. Men det var slet ikke rigtigt medrivende, underholdende eller imponerende. Jeg har set scener med Chan og en kost, der var bedre!

    Ja særligt når man havde Liu i hovedrollen, gør den scene ekstra ondt, at den ikke blev bedre. Jeg savner noget mere håndfast og halsbrækkende action, nu om dage. Sådan som Friedkin ville have drejet det, eller Chan udført det.. sådan lidt noget, vildt noget. Noget man husker. 

    Babo27-07-22 19:34

  • ★★★0

    Mit største problem med filmen, var at det ikke føltes som om Shang-Chi var hovedpersonen i sin egen og første stand alone film. Synes ikke man blev klogere på personen, fordi filmen havde for travlt med at forklare hans familie relationer og deres historie. For mig var han en bifigur i sin egen film, der blev overshinet af de andre. Og hen imod slutningen troede jeg, at jeg havde skruet om til en pokemon film.

    MOVIE100027-07-22 19:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen