Anmeldelse: Bullet Train

"Bullet Train" lyner gennem biograflærredet med et brag.

Mariehønen Evigglad gik tur på et rabarberblad og mødte mange udfordringer, før det hele endte godt. Man kunne næsten tro, at instruktør David Leitch har haft Maria Bramsens danske børnesang i tankerne og mixet den om til en hæsblæsende actionfilm. Brad Pitt er Evigglad og må gå grueligt meget igennem det tempofyldte tog, inden det hele kan ende godt. Morsomheder og action er pakket ind i et konstrueret plot, som dog har sin charme.

Lejemorderen Mariehøne, som ser sig selv som en ulykkesfugl, får et sidste job, inden han vil træde tilbage. Han skal finde en kuffert på det lynhurtige bullet train, som kører fra Tokyo til Kyoto. Men Mariehøne er ikke den eneste, der er efter den mystiske kuffert og pludselig befinder verdens mest berygtede lejemordere sig på det samme tog. Men alt er ikke hvad, det ser ud til. Hvad er der i kufferten? Hvorfor er der en giftslange om bord? Og hvad er der med den store, japanske bamse?

Manuskriptet oser af Quentin Tarantino, Guy Ritchie og Agatha Christie. Der svinges afsted med one-liners og rappe replikker i den første halvdel af filmen. Manuskriptforfatteren hylder tydeligvis Tarantinos stil, men når ikke helt derop. Til gengæld kommer Ritchies flair for Cockney engelsk helt til sin ret.

Christie-elementet skydes i gang med, at vi aldrig aner, hvem der pønser på noget og trækkes rundt i whodunnit-manegen. Man kunne næsten sammenligne det med et makirulle. Lidt tang, et par stykker fisk og en masse løse ris, så har du en gruppe samlet på ét sted. Plottet er konstrueret som den såkaldte "Tjekhovs pistol". Et element, der introduceres i historien, for at anvendes senere. Ikke fordi, at det ikke er morsomt til tider, men det bliver for meget, når den 75. ting skal bruges til et eller andet plotfremmende. David Leitch instruerer som gammel stuntmand velkoreograferet actionscener. Det bliver aldrig ensformigt, da der hele tiden bliver fundet på nye måder at smadre en anden person på, som vi har set det i "Deadpool 2" og "John Wick". Alt fra vandflasker, knive og giftsprøjter slynges til højre og venstre, der trækker på inspirationen fra den asiatiske martial arts-film. Det var også det, som bogen, filmen er baseret på, havde sat sig for. Øst møder Vest. Kulturerne bliver blandet sammen. Det er ikke altid vellykket, men der er masser af guldklumper undervejs på hele ruten.

Brad Pitt er charmerende som altid og gør god figur som protagonist. Desværre får vi ikke meget at vide om hans baggrundshistorie og det gør ham til en tom karakter. Til gengæld er han i selskab med meget velcastede biroller. Aaron Taylor Johnson og Brian Tyree Henry stjæler hver eneste scene, de er med i. Guy Ritchie-dialogen mellem dem er vidunderlig og de har tilmed overraskende rørende øjeblikke i løbet af filmen. Joey King er en kopi af Chloe Grace Moretzs Hit-Girl fra "Kick-Ass" op af dage. En rigtig sadist, som man ikke aner, hvor man har. Derudover er der morsomme cameos undervejs.

"Bullet Train" kører gennem biograflærredet med et brag. Velplacerede actionscener og jokes, dog i en meget konstrueret og unødigt indviklet historie. Holdes tungen lige i munden, er der smæk på drengen. Brad Pitt er charmerende som altid og Aaron Taylor og Brian Tyree stjæler hver scene, de er med i. Så hold fast og flyv med Mariehønen på boblende, giftsprøjtende, sushi-rullende adrenalin lyntogtur.

Bullet Train

Kommentarer

Bullet Train

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen