Er der mere muzak end musik i Marvels film?

Hvad man end har af forhold til Marvels succesrige filmunivers, så træder man næppe mange over tæerne ved at påstå, at filmene i tone og stil har tendens til at minde påfaldende meget om hinanden.

Det anerkendte filmessay "Every Frame a Painting" gennemgår i deres seneste video, hvordan denne følelse af sammensmeltning skyldes Marvel-filmenes sikre og uigenkendelige filmscores. Se videoen forneden.

I videoen kan man bl.a. blive klogere på fænomenet temp music, som videoen argumenterer for har bredt sig som en dårlig tendens i mange nyere blockbusters.

Er du enig i kritikken af Marvels manglende risikotagen i forhold til brugen af musik, og mener du også, at den har den effekt, at man aldrig for alvor lever sig ind i superheltefilmene?

Kommentarer

Er der mere muzak end musik i Marvels film?

  • ★★★★0

    Thumbs up! Og spot on. 

    Babo13-09-16 12:42

  • ★★★★★★1

    "mener du også, at den har den effekt, at man aldrig for alvor lever sig ind i superheltefilmene?"

    Næh.

    Zero Cool13-09-16 12:54

  • ★★★★★0

    Jeg husker noget af musikken fra Guardians of the Galaxy!! :] 

    Lars!13-09-16 13:38

  • ★★★★0

    Det er en fin analyse af sjælløs, samlebåndsmusik. Men det er ikke det jeg vil kalde det største problem. Hvis nogen spurgte mig, hvad Thor eller Iron Man 2 i grove træk handlede om, jeg vil ikke være i stand til at sætte ord på det. MSU hænger så meget og tæt sammen, at det både har sine styrker men også store svagheder. 

    Babo13-09-16 15:01

  • 0

    Tony Zhou (manden bag "Every Frame a Painting") laver nogle fremragende videoer.

    Blandt andet kan hans ret muntre video-essay om filmlocation-byen Vancouver, anbefales på det varmeste :D
    www.youtube.com/watch

    Høegh13-09-16 15:05

  • ★★★★★1

    Hvis nogen spurgte mig, hvad Thor eller Iron Man 2 i grove træk handlede om, jeg vil ikke være i stand til at sætte ord på det. 

    Thor er en coming-of-age historie om guden Thor, som bliver styrtet til jorden for sin umodenhed, mens hans bedrageriske magtliderlige bror Loke planlægger ballade. 

    Iron Man 2 handler om Tony Stark, som ... et eller andet, det er længe siden jeg så den. 

    Lars!13-09-16 15:10

  • ★★★★0

    :) Jeg ville ihvertfald være nødsaget til at slå dem op :)

    Babo13-09-16 15:16

  • ★★★★★★1

    Den første Thor er da ret simpel at huske, hvis man ikke lider af demens? Den anden derimod, oh boy:-)

    Nuvel, jeg ser den jo ikke for musikkens skyld. Men musikken er selvfølgelig en del af helheden for hvor godt skidtet fungerer. 

    T. Nielsen13-09-16 15:35

  • ★★★★★1

    Jeg har nu hørt Ant-Man scoret ret meget har det sågar i min bil når jeg køre tit, main themet synes jeg nu er ret genkendeligt. Men ja Tony Zhou laver gode video'er jeg er især også glad for den om Buster Keaton, det her var blot en comment på at tit så ja er de knap så huskebare, men lige Ant-Man er stucked with me.

    Klovborg Michael join lige ind i den her snak, det lige dig vi vil høre fra omkring de her ting :)

    Elwood13-09-16 16:19

  • ★★★★★0

    Nu vi er ved og snakke om de klassiske music scores, og deres kraftige Leitmotifs, som Marvel ikke ser ud til rigtig og dyrke, så er der her et kig på Howard Shore's score til Fellowship of the rings.

    Lord Of The Rings: How Music Elevates Story

    Elwood13-09-16 20:55

  • ★★3

    Ant-Man er også min favorit :)

    Der er måske ikke så meget nyt i videoen. Patriarch og jeg har talt om det ved flere af julefrokosterne - hvis det ikke er et incitament til komme til julefrokosterne, ved jeg ikke hvad er ;) - men fedt hvis budskabet på denne måde kommer ud til flere eller de rigtige mennesker.

    Generelt synes jeg også at underlægningsmusikken i filmene for det meste er kedelig + at der ikke er meget musikalsk hoved og hale i dem. Iron Man har f.eks. 3 forskellige temaer i de 3 solo-film! Komponisterne er godt nok forskellige, men derfor kunne man godt bruge samme tema til at binde filmene sammen.

     

    På et punkt er jeg dog uenig: Problemet er ikke at der ikke er sangbare temaer i filmene, for det er der (f.eks. til The Avengers, Ant-Man og Iron Man 3), men at de først høres i deres fulde form når rulleteksterne/credits kører. Hvis temaerne til Star Wars, James Bond og Harry Potter først kunne høres tilsidst i filmene, når folk var på vej ud af salen, kunne man vel godt diskutere om de havde været helt så kendte.

    Det med at musikken er skruet langt ned, har jeg et bedre eksempel end i videoen:

    John Debneys tema til Iron Man 2. Det er ret bad-ass, men i filmen er det fladere end en bedstemors røv: (Klip fra Iron Man 2, ikke af en bedstemors røv).

    Men det er desværre ikke kun et Marvel-problem. I "gamle dage" var der bare mere knald på musikken. I dag er der mere fokus på lydeffekter. Zimmer er undtagelsen. Han får lov til at larme ;)

    Michael Andersen13-09-16 22:06

  • ★★★★★0

    Enig Michael, og tror også vi har snakket om det her før måske ? men hvis vi nu skal tage MOS og Hans Zimmers score, så høres det reel theme først nemlig ganske rigtig under rulleteksterne, hvor det's trommer får lov og larme for alvor. Og det synes jeg var en skam, fordi meget kan siges om den film, men lige det theme ku jeg nu egentlig ganske fint li, det blev bare ikke rigtig brugt.

    Elwood13-09-16 22:02

  • ★★★★★★1

    Zimmer er undtagelsen. Han får lov til at larme ;)

    Og prutte?

    Zero Cool13-09-16 22:03

  • ★★★★1

    Sherlock Holmes, Man of Steel, Rush....langt bedre scores end hele MSU og jeg har ikke engang taget Zimmers bedste :)

    Babo13-09-16 22:08

  • ★★0

    Enig Michael, og tror også vi har snakket om det her før måske ? men hvis vi nu skal tage MOS og Hans Zimmers score, så høres det reel theme først nemlig ganske rigtig under rulleteksterne, hvor det's trommer får lov og larme for alvor. Og det synes jeg var en skam, fordi meget kan siges om den film, men lige det theme ku jeg nu egentlig ganske fint li, det blev bare ikke rigtig brugt.

    Yes. Traileren til filmen var rigtig fed pga. temaet, men jeg syntes det var så ærgerligt at det ikke blev brugt før rulleteksterne.

    Og prutte?

    Ja, men ligesom med hans jamrekone i starten/midten af 00'erne, synes jeg det er ved at gå lidt af mode igen ;)

    Michael Andersen13-09-16 22:29

  • ★★★★★1

    Alan Silvestri yeps scores blev bare lavet anderledes dengang.

    Delta Force Dirtbike, i kender scenen :)

    Elwood13-09-16 22:31

  • ★★★★★1

    Man kan sige meget om Zimmer (og hans prutter), men jeg elskede dog musikken til Interstellar. 

    Lars!13-09-16 22:50

  • ★★0

    Man kan sige meget om Zimmer (og hans prutter), men jeg elskede dog musikken til Interstellar. 

    Enig, den er også rigtig god.

    Michael Andersen13-09-16 23:08

  • ★★★★0

    Det bedste Zimmer har komponeret og personligt har jeg ikke hørt noget ligeså følelsesladet siden The Tree of Life, som også var fantastisk. Men det er også mere musik til min smag. 

    Babo13-09-16 23:16

  • 0

    En fyr som hedder Dan Golding har lavet en ret fornuftig opfølgningsvideo: www.youtube.com/watch

    Høegh15-09-16 20:03

  • 1

    Man kan sige meget om Zimmer (og hans prutter), men jeg elskede dog musikken til Interstellar. 

    Kan generelt ikke lide Zimmers musik, og brød mig især ikke om musikken i "Interstellar" fordi den "Zimmerizede" meget af György Ligetis musik, især den brugt i "Rumrejsen 2001", som hele filmen var et langtrukkent ripoff af.

    Og sjovt med "Mad Max: Fury Road" eksemplet. Var en af de ting jeg især ikke brød mig om ved filmen. Dens helt igennem standard musikbrug bortset fra hovedtemaet.

    BusinessMonkey18-09-16 00:18

  • ★★★★★2

    Jeg bider gerne på. Hvordan er Interstellar nu et langt rip off af 2001? Udover at de begge omhandler rumrejser, og er ganske seriøse i deres udformning, synes jeg de er meget forskellige hvad angår plot, karakterer og morale. Jeg holder meget af begge film, og som astronominørd ville jeg ønske, der var mere sci-fi af den slags.

    David Lund18-09-16 07:24

  • ★★★★★0

    Jeg så tydelige "homages", blandt andet cirkel-rumskibet, og måske den underlige dimension i slutningen var bygget af et starchild, men et langt ripoff? - åbenlyst ikke :)

    Lars!18-09-16 07:59

  • ★★★★★0

    Ja, der var uden tvivl "homages" til 2001: A Space Odyssey, men Interstellar ligger så langt væk fra den film på alle punkter, at jeg slet ikke kan se, at det skulle være et ripoff.

    Kruse18-09-16 10:22

  • 1

    Jeg bider gerne på. Hvordan er Interstellar nu et langt rip off af 2001? Udover at de begge omhandler rumrejser, og er ganske seriøse i deres udformning, synes jeg de er meget forskellige hvad angår plot, karakterer og morale. Jeg holder meget af begge film, og som astronominørd ville jeg ønske, der var mere sci-fi af den slags.

    Hehe. Der er for mig to primære grunde til at "Interstellar" minder mig så meget om "Rumrejsen 2001".

    Først er det pga. det vi snakkede om, netop den stærkt Ligeti-inspirerede, men fordummede musik, som jeg allerede føler jeg har forklaret ligheden med.

    For det andet er det sjovt nok selve historien i "Interstellar". Den er for mig utroligt fortærsket og uoriginal, og endnu værre var, hvor oversentimentalt det hele leveres. Her taler vi om højdepunktet af "McConaugheyssance", og skuespillet er helt i bund og overspillet. "MUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUURFFFFF!"
    Netop dette forfærdeligt element i min filmoplevelse (som selvfølgeligt ikke udfolder sig som "Rumrejsen 2001") fik mig til at fokusere på andre dele af filmen (som der desværre ikke er så meget af, når man piller historien væk), og den del er netop lavet i en tone, der er meget lig den uhyggeligt mystiske tone i "Rumrejsen 2001".
    Karakterernes fluffede overfladiskhed fik mig også til at synes TARS er den eneste interessante (læs: menneskelige) karakter, og endnu en gang kunne jeg ikke lade være med at sammeligne TARS med HAL i hvordan de præsenteres, som lægger igen op til samme temaer "Rumrejsen 2001" tog op med supercomputere ift. mennesket. (Og her må jeg indrømme at jeg så hele pointen med den åndssvagt kaldte Dr. Mann komme allerede fra første benævnelse af hans dumt, dumt oversymbolske navn, så da vi efter 2½ times langtrukkent fluff endeligt nåede dertil kunne jeg kun sidde og skraldgrine i biografen.)

    Og selv om plottet udvikler sig umiddelbart anderledes i "Interstellar" er der et utal af plotelementer, som går igen i "Rumrejsen 2001", bl.a. det, at en fremmed intelligens  tilsyneladende har efterladt os muligheden for at udvikle os videre som art.

    For mig står "Interstellar" kun tilbage som Nolans fejlslagne, egoistiske forsøg på at lave sin egen "Rumrejsen 2001", og det ser jeg bare som hovmod af værste skuffe. I mine øjne er det kun en flot film og ikke mere.

    Nå, så får I ikke mere galde ud af mig. Som I nok kan se følte jeg mig ret provokeret (på den forkerte måde) af den film. :)

    BusinessMonkey18-09-16 19:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen