Anmeldelse: Prey (Disney+)

Klassikeren fra 1987 kan aldrig overgås, men "Prey" giver "Predator" kamp til stregen.

Det er efterhånden 35 år siden, at John McTiernan introducerede biografpublikummet for predator-væsenet i Arnold Schwarzenegger-klassikeren af samme navn. Siden da har Hollywood forsøgt sig med fire fortsættelser og to spin-offs, der ikke har været i nærheden af den første films høje kvalitet. Nu har Dan Trachtenberg ("10 Cloverfield Lane") meldt sig på banen med forløberen "Prey", der nu er ude på Disney+. Og selvom niveauet fra Schwarzeneggers kronede dage nok aldrig nås igen i denne franchise, så er denne prequel-fortsættelse nok det tætteste, vi nogensinde kommer!

I 1719 møder vi comanche-kvinden Naru (Amber Midthunder). Hun er en trænet healer, der drømmer om at blive jæger ligesom sin bror, Taabe (Dakota Beavers). Men trods gåpåmod og anseelige evner har hun lidt vej endnu for at opnå den hæderkronede position, der primært udfyldes af stammens mænd. Men da hun en dag kommer på sporet af et mystisk væsen, der viser sig at være en predator, bliver hun for alvor sat på prøve. For hvem er i sidste ende den stærkeste jæger?

Det første kloge træk, "Prey" laver, er at skrue tiden tilbage til det 18. århundrede, hvor Naru tvinges til at være kreativ grundet fraværet af moderne våben og teknologi – især når hun sættes op mod et rumvæsen, hvis arsenal er lysår foran vores heltindes ditto (i tråd med 1987-udgaven). Her er der ingen maskingevær til at pløkke junglen i stykker med. Næste træk er predatoren selv. I filmens første halvdel optræder rumvæsnet kun sjældent, mens der hentydes til jægerens styrke og arsenal. Hvilket kun gør det endnu mere virkningsfuldt, når monsteret endelig går amok og jager sit bytte. Som Schwarzenegger sagde det bedst, så er monsteret stadig en ugly motherfucker.

Brugen af monstret og opbygning af suspense kommer især til udtryk i filmens actionscener. De er effektive, brutale og intense, og de gør plads til kreative dødsfald og gennemarbejdet koreografi. En scene i en udbrændt skov står som en af de bedste actionscener i 2022, der både er legesyg, blodig og en anelse frygtindgydende. Trachtenberg har lavet den suverænt bedste "Predator"-film siden 1987, og "Prey" bliver endvidere løftet af Jeff Cutters fotografering og Sarah Schachner effektive musik – hvilket gør det kriminelt, at "Prey" ikke udkom i biografen.

Den blodige jagt bliver dog også hjulpet godt på vej af historien. Fortællingen er ikke just original, men Naru er let at holde af, hvilket især skyldes Amber Midthunders optræden. Hun er god som en badass, en alt for ivrig jæger, og alligevel en kløgtig og følsom person. Alle disse elementer gør, at filmens fejl kan tilgives. Såsom når logikken mangler og CGI'en til tider skuffer – netop predatorens camouflage ser glimtvis falsk ud.

Disse minusser spænder desværre ben for en topkarakter. Men tag ikke fejl: "Prey" er som sagt den bedste "Predator"- fortsættelse hidtil. Actionsekvenserne er underholdende og mindeværdige, musikken og billedsiden er i top, og den simple, men effektiv historie og Amber Midthunders skuespil tager kegler. Med blot sin anden spillefilm viser Dan Trachtenberg, at han besidder talent, mens han puster uventet liv i "Predator"-franchisen. 1987-klassikeren kan nok aldrig overgås, men "Prey" giver den kamp til stregen.

Prey (Disney+)

Kommentarer

Prey (Disney+)

  • ★★★★★★0

    Men er den bedre end The Gray Man?

    T. Nielsen 9-08-22 13:46

  • ★★★★★1

    Men er den bedre end The Gray Man?

    Nej.

    The Insider 9-08-22 13:58

  • ★★★★0

    Synes ikke filmen gav originalen kamp til stregen, men man kommer ihvertfald tættere på den :)

    Jeg havde håbet på mere end 7/10, men taget i betragtning af alle andre på nær den første, ligger mellem 1-4/10, så føles Prey som et semi mesterværk. Men havde nogle indvendinger og med et par ændringer havde jeg måske været på 8/10, men god film. Jeg tror så desværre ikke der ligger mange gensyn forude for mit vedkommende som med etteren. 

    Babo 9-08-22 14:41

  • ★★★★★★1

    Synes ikke filmen gav originalen kamp til stregen

    Det gør den heller ikke. Helt enig!

    T. Nielsen 9-08-22 14:45

  • ★★★★0

    Jeg havde håbet på mere end 7/10, men taget i betragtning af alle andre på nær den første, ligger mellem 1-4/10, så føles Prey som et semi mesterværk.

    Jeg er noget mere begejstret for dem, men jeg er også fan af hele Predator-universet (hvor jeg på den anden side fx synes, at Alien-universet er ret uinteressant).

    Predator (1987) - 8/10

    Predator 2 (1990) - 7/10

    Alien vs. Predator (2004) - 7/10

    Predators (2010) - 7/10

    Aliens vs Predator - Requiem (2007) - 2/10

    Prey (2022) - 7/10

    Jeg har ikke fået rated The Predator (2018), men husker den som ret ringe.

    chandler75 9-08-22 14:50

  • 0

    Men er den bedre end The Gray Man?

    Hvordan kan man sammenligne de to film? 

    MovieMaster 9-08-22 15:05

  • 1

    Du har tydeligvis ikke set The Gray Man? Ryan Gosling er jo en efterkommer af den første Predator fra 1987, som nu så er den anden, da Comanche-folket som bekendt også fik besøg af sådan en ugly motherfucker 200-300 år tidligere. Hvis du tænker over det, så er det jo heller ikke tilfældigt, at "gray" og "prey" rimer.

    ZimaBlue 9-08-22 15:16

  • ★★★★★0

    Jeg er noget mere begejstret for dem, men jeg er også fan af hele Predator-universet (hvor jeg på den anden side fx synes, at Alien-universet er ret uinteressant).

    Predator (1987) - 8/10

    Predator 2 (1990) - 7/10

    Alien vs. Predator (2004) - 7/10

    Predators (2010) - 7/10

    Aliens vs Predator - Requiem (2007) - 2/10

    Prey (2022) - 7/10

    Jeg har ikke fået rated The Predator (2018), men husker den som ret ringe.

    Jeg ligger ret tæt på dine bedømmelser af "Predator" filmene - med undtagelse af "Prey" som jeg ikke har set endnu. :)

    Predator (1987) - 9/10

    Predator 2 (1990) - 8/10

    Predators (2010) - 7/10

    The Predator (2018) - 2/10

    Alien vs. Predator (2004) - 6/10

    Alien vs. Predator : Requiem (2007) - 1/10

    NightHawk 9-08-22 15:30

  • ★★★★0

    Alien vs. Predator : Requiem (2007) - 1/10

    Jeg kan faktisk ikke huske, hvad der var så ringe ved den film, men det er selvfølgelig også 15 år siden...

    chandler75 9-08-22 16:45

  • 2

    Jeg kan faktisk ikke huske, hvad der var så ringe ved den film, men det er selvfølgelig også 15 år siden...

    Vil lige byde ind med svaret: Den er så absurd mørk at man ikke kan se hvad der foregår.. Og når man kan så har man lyst til at det skal forsvinde igen..
     
    Rart at se at andre også godt kan lide de andre film i franchisen, som Predator 2 (Som jeg personligt elsker ekstremt meget) og AvP, men samtidig hader Requiem. I er gode folk! ;) 

    michchrisip 9-08-22 17:00

  • ★★★★0

    Vil lige byde ind med svaret: Den er så absurd mørk at man ikke kan se hvad der foregår.. Og når man kan så har man lyst til at det skal forsvinde igen..

    Ja ok, det lyder som en god forklaring

    chandler75 9-08-22 17:53

  • ★★★★0

    Hvordan kan man sammenligne de to film? 

    Det er vist mest af alt en reference til denne tråd

    chandler75 9-08-22 17:55

  • 0

    Det er lige før, at al den positive omtale af Prey får mig til at genoptage abonnementet på Disney+! 

    Filmen findes også med comanche-lydspor, men er det rigtigt forstået, at den er optaget på engelsk og efterfølgende dubbet? 

    steadi 9-08-22 18:27

  • ★★★★0

    Jeg er noget mere begejstret for dem, men jeg er også fan af hele Predator-universet (hvor jeg på den anden side fx synes, at Alien-universet er ret uinteressant).

    Predator (1987) - 8/10

    Predator 2 (1990) - 7/10

    Alien vs. Predator (2004) - 7/10

    Predators (2010) - 7/10

    Aliens vs Predator - Requiem (2007) - 2/10

    Prey (2022) - 7/10

    Jeg har ikke fået rated The Predator (2018), men husker den som ret ringe.

    Jeg er kun stor fan af etteren, så jeg ved ikke om jeg betragter mig som fan af universet? Der er jeg mere til Alien universet, særligt Scotts. Mht ratings:

    Predator (1987) - 10/10

    Predator 2 (1990) - 4/10

    Predators (2010) - 4/10

    The Predator (2018) - 1/10

    Alien vs. Predator (2004) - 4/10

    Alien vs. Predator : Requiem (2007) - 3/10

    Prey (2022) - 7/10

    Babo 9-08-22 18:38

  • ★★★0

    Det er lige før, at al den positive omtale af Prey får mig til at genoptage abonnementet på Disney+! 

    Filmen findes også med comanche-lydspor, men er det rigtigt forstået, at den er optaget på engelsk og efterfølgende dubbet? 

    Ja, og det kvæler lidt lysten til at se den på comanche :(

    men den er rigtig god, så se den endelig med en af de ovenfor nævnte. Jeg vil selv se 2. Gang på comanche snarest…

    Gormanden 9-08-22 18:40

  • ★★★★0

    Det er lige før, at al den positive omtale af Prey får mig til at genoptage abonnementet på Disney+! 

    Jeg har selv tegnet abonnement for første gang på Disney+ bare for at se den. Jeg har dog også allerede opsagt det igen, så det kun løber måneden ud. Men "Prey" er sådan set de 79 kr. værd :)

    chandler75 9-08-22 18:50

  • ★★★★0

    Jeg vil selv se 2. Gang på comanche snarest…

    Jeg kan ikke rigtig se, hvad pointen med det er, udover at du så skal være endnu mere obs på underteksterne...

    chandler75 9-08-22 18:52

  • ★★★0

    Jeg kan ikke rigtig se, hvad pointen med det er, udover at du så skal være endnu mere obs på underteksterne...

    At jeg gerne vil se den igen - og så skal det selvfølgelig være på comanche, når første gang var på engelsk… 

    Gormanden 9-08-22 19:04

  • ★★★★★1

    Jeg kan ikke rigtig se, hvad pointen med det er, udover at du så skal være endnu mere obs på underteksterne...

    Pointen er at Commanche folket tit endten er skurken eller en bifigur, det er så sjældent de har en film hvor de rent faktisk er hovedpersonen, så når de endelig har det vil de gerne vise filmen på deres sprog, ja det er lidt forstyrrende at det er dubbet, men den oprindelige plan, som man også kan læse i Johans Interview, at den sku ha været optaget på Original sprog for Commanche, men det kunne desværre ikke lade sig gøre.

    Så man kan blot håbe at det ikke er sidste gang vi får film med dem, og at der måske blir plads til at indstille det på Original sprog.

    Med alt det sagt så er filmen ikke så dialog tung, som der også snakkes om i interviewet, men den engelsk version sku være lidt for moderne i sproget er det jeg har hørt, jeg så den først på Commanche, så har ikke set den anden, men det er blot det jeg har læst rundt omkring.

    Elwood 9-08-22 19:11

  • ★★★★0

    Jeg så den på commanche. Tror den er at foretrække over moderne engelsk, selvom dub aldrig vil være perfekt. 

    Babo 9-08-22 19:37

  • 1

    Nej.

    JO!

    Nexiz 9-08-22 23:15

  • ★★★★★0

    JO!

    Nej.

    The Insider 9-08-22 23:58

  • ★★★★★0

    Jeg kan faktisk ikke huske, hvad der var så ringe ved den film, men det er selvfølgelig også 15 år siden...

    Det er meget præcist, det der blev skrevet med hvor mørk filmen er - eller elendig belyst kunne man også sige. Alle karakterer er desuden irriterende og unlikable, så der er ingen man rigtig holder med. Og effekter samt design ser simpelthen utroligt billigt ud. Særligt er Predalien monstret en øjebæ af uhørte dimensioner.

    Jeg ved egentlig ikke hvorfor, jeg giver 1/10. Filmen burde faktisk få 0/10 ved nærmere eftertanke. :)

    NightHawk10-08-22 14:26

  • 0

    Er den første alien vs. predator værd at se, hvis man bare vil have lidt monster-sjov?

    ZimaBlue10-08-22 17:48

  • ★★★★0

    Er den første alien vs. predator værd at se, hvis man bare vil have lidt monster-sjov?

    Hvis du læser kommentarerne her i tråden, vil du nok kunne se lidt forskellige meninger

    chandler7510-08-22 18:03

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen