Trailer: HBO giver os det allerførste smugkig på "The Last of Us"

Den længe ventede tv-serie baseret på PlayStation-hittet lander i 2023.

Vi må desværre vente til efter nytår, før vi kan få lov til at opleve "The Last of Us" som serie. Serien er baseret på den hyperpopulære spilserie af samme navn og er en af HBO's helt store, kommende satsninger, hvilket tydeligt afspejles i seriens budget, der har en forventet pris på intet mindre end 70 millioner kroner pr. afsnit(!) 

Indtil videre er det ikke meget, vi har fået lov til at se, men de allerførste klip er nu langt om længe offentliggjort.

HBO har nemlig delt en teaser til, hvad vi kan forvente at se i 2023, og ud over klip fra kommende sæsoner af hitserier som "The White Lotus" og "Succession" får vi også en række klip fra "The Last of Us". Og selvom det er meget kortvarigt, ser det allerede lovende ud. 

Læs også: "God of War"-tv-serie er på vej

I serien har Pedro Pascal ("The Mandalorian") og Bella Ramsey ("Game of Thrones") de to bærende roller som henholdsvis Joel og Ellie, der sammen forsøger at overleve i et postapokalyptisk USA, hvor svampeinficerede, zombielignede monstre lurer overalt.

Gabriel Luna ("Terminator: Dark Fate") spiller Joels lillebror, Tommy, mens rollelisten også prydes af navne som Storm Reid, Anna Torv og Nick Offerman.

Teaseren kan ses herunder. Du finder "The Last of Us" 1 minut og 40 sekunder inde i videoen. "The Last of Us" får premiere på HBO Max i løbet af 2023.

 

Kommentarer

HBO giver os det allerførste smugkig på "The Last of Us"

  • ★★★★★1

    Looking good so far.

    Spændt på at se mere til Bella Ramsey, hun er den som flest er efter så håber på at hun får noget mere fokus når de viser nye klip eller den deciderede trailer. men jeg er 100% p hvertfald og er spændt på at se det endelig resultat med det team bag og foran cam'et.

    Elwood22-08-22 11:57

  • ★★2

    For mig var det vigtigste, hvordan Pedro Pascal ville lyde og jeg synes, at han har fanget stemmen helt fabelagtigt! Glæder mig SÅ meget! Sindssygt godt arbejde af ham og hans dialektcoach! 

    The Paki Don22-08-22 16:58

  • ★★★★★2

    Der ligger i hvert fald en god og ligetil historie her med masser af sjæl, så alt handler om skuespil og manuskript. Jeg er ikke i tvivl om at kulisser og effekter også bliver top-notch, men det er af mindre betydning. Rammer de hjertet i fortællingen, så kan det blive en fantastisk serie. 

    Lars!23-08-22 12:16

  • ★★★★★2

    Ja det blir stort og så med hel ny musik af Gustavo.

    Men som sagt jeg høre næsten også kun folk omtale Pedro, og hvor vigtig han er rundt omkring, så nu har vi set det så vil jeg gerne se mere til Bella, så hun også lige kan få lov at vise sig frem. Men det sker jo nok i den deciderede trailer.

    hader blot hun allerede blir hængt ud rundt omkring heldigvis ikke alle steder, men damm internet people are bad.

    Elwood23-08-22 12:52

  • ★★★★★1

    Jeg kan stadigvæk tænke tilbage på Troy Baker, som var way to young til rollen som Joel, da han auditioned som han også selv har været inde på, men han overraskede alle, og nu har vi Pedro der nok mere rammer alderen på Joel i spillet, og som skulle ramme en Ung Troy Baker, der spiller en ældre herre :)

    Elwood23-08-22 12:58

  • ★★★★★1

    Kan også godt li det her citat fra Jeffrey Pierce:

    The crew was made up entirely of massive fans of the game. Most took the job for one reason––to make sure that a story they love didn't get f*** up

    Så ja jeg håber dælme de sticker the landing, men med det crew foran og bag cam'et er jeg nu forventningfuld og glæder mig meget!

    Og en hel anden faktor nu tænker jeg alle der kommenter herinde har spillet spillet, og kender til det, jeg er dælme også spændt på reaktionen fra dem som ikke spiller noget som helst, og kun får universet her introduceret via. serien her.

    The Witcher serien var jo en massiv grund til Withcer 3 lige pludselig igen gik hen og blev et ekstremt eftertragtet spil, fordi folk ville ha mere af det univers, og det var mere tilgængelig end bøgerne.

    Elwood23-08-22 13:06

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen