Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★1

    Simpsons: The Movie, på dansk.

    Ganske godt stemmeskuespil, hvor der ikke overspilles med undtagelse af Helle Dolleris, som Marge. Ellers gør resten af holdet et jordnært stykke arbejde. Bestemt noget jeg for engangs skyld kunne Holle ud af at se fra start til slut, men dog med nogle afbrydelser, så måtte se den i tre dele. Ellegaaard var nu meget overbevisende som Homer Simpsons.  heldigvis ikke fordansket og digtene som frygtet. Udgaven var meget tro mod originalen.

    Jeg lander på 6.5/10

    Nice sådan, fedt at du så den færdig.

    Elwood22-08-22 21:50

  • ★★★★★★0

    Undtagelsen (2019) 

     

    Dansk tematisk thriller, der forsøger at kæde hovedpersonernes ageren på deres job, i en center for krigsforbrydelser, sammen med de dynamikker der sker, når helt almindelige mennesker begår voldsomme overgreb mod andre civile.

    Man har så tilsat en rammehistorie, hvor en krigsforbryder måske er efter dem, mens man tvetydigt prøver at twiste fortællingen.

    Det lyder bedre end det er, for selv om filmen både har sine interessante øjeblikke og medrivende momenter, så er den også lidt for tydelig i hvad den vil og bliver heller aldrig helt spændende nok.

    Der spilles generelt godt, men især skal Amanda Collin fremhæves, for en helt utrolig præstation, der som den eneste tilsætter sit spil så meget psykologisk nærvær, at det løber en koldt ned af ryggen.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen23-08-22 08:48

  • ★★0

    Første afsnit House of the Dragon.

    Jeg savnede en rigtig intro med logo og hele balladen, så jeg er stadig ikke helt klar på om de genbruger GOT-temaet, eller om der er lavet et nyt, men det lød som om at der var genbrug af noget af musikken.

    Det er lidt svært at hamle op med første afsnit og sæson af GOT, da serien brød med så mange af de tropes og standarder, som man er vant til fra TV og film. Dog synes jeg at den er startet solidt og selvom man godt kan se hvad der har været dyrt at producere og hvor man forsøger at spare penge, lidt ligesom visse afsnit af GOT, var jeg hurtigt tilbage i stemningen.

    Jeg glæder mig til at fortsætte.

    NFT23-08-22 08:56

  • ★★★★★1

    Første afsnit House of the Dragon.

    Jeg savnede en rigtig intro med logo og hele balladen, så jeg er stadig ikke helt klar på om de genbruger GOT-temaet, eller om der er lavet et nyt, men det lød som om at der var genbrug af noget af musikken.

    De har fortalt, at det kommer med næste afsnit. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud og lyder.

    Kruse23-08-22 09:43

  • ★★★★★★0

    Ghostbusters: Afterlife (2021) 

     

    Havde denne ikke været en del af Ghostbusters serien, ville jeg havde kaldt den et skamløst “Stranger Things” rip off. Men det sagt, så dog et ganske godt et af slagsen.

    Historien finder sted mange år efter de to originale film og fokus er flyttet fra storbyen til en lille flække langt fra alt, tilsat masser af nostalgi og retrostil, men holdt nutidig dynamisk og med fine effekter.

    I filmen møder vi en gruppe børn, der kommer på et spor, der peger tilbage til de originale spøgelsesjægere og en større sag, som to af børnenes morfar endte med at ofre sit liv til.

    På den måde får filmen egentlig smukt inddraget og hyldet den nu afdøde Harold Remis, mens de endnu levende, om end nu meget ældet resterende del, naturligvis får lov til at shine lidt mod slut.

    Jeg har indrømmet aldrig været den helt store fan af filmene, men har dog fundet de var tilforladelig og solid underholdning, men dog ofte lidt ujævnt iscenesat af Ivan Reitman.

    Her er den sønnike Jason, der har overtaget styringen som en hyldest til sin far og de oprindelige film og det slipper han overraskende godt fra og filmens tempo og flow er det meste af tiden, egentlig ret godt.

    Mod slut, der synes jeg dog, der sniger sig lidt af farmands mere løse touch ind, i et klimaks der holder sig på det jævne. 

    Men ellers er det en god familiefilm, der balancerer det mere fjollede og sjovt underholdende, men det lettere skræmmende ganske godt, så både større børn og barnlige sjæle kan more sig.  

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen23-08-22 09:43

  • ★★0

    De har fortalt, at det kommer med næste afsnit. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud og lyder.

    Noice.

    NFT23-08-22 09:56

  • ★★★★★0

    De har fortalt, at det kommer med næste afsnit. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud og lyder.

    Har de fortalt om årsagen til, at det ikke var der i første afsnit?

    David Lund23-08-22 15:13

  • ★★★★★0

    Har de fortalt om årsagen til, at det ikke var der i første afsnit?

    Ikke noget jeg har hørt i hvert fald.

    Kruse23-08-22 15:26

  • ★★★★★★0

    The Card Counter (2021) 

     

    Når man som Paul Schrader har skrevet erklærede mesterværker som “Taxi Driver” og “Raging Bull”, så har man om vitterligt fortjent sin plads i filmhistorien.

    Godt nok var det Martin Scorsese der iscenesatte dem begge og er den, der har høstet den brede anerkendelse for disse to, men alligevel.

    Som instruktør har Schrader dog også en lang række film bag sig. Ofte ikke film der er specielt kendt i brede kredse og af det gængse publikum.

    Jeg fornemmer dog nogen gange, at der er sådan en slags kult- eller ikonisk status blandt filmentusiaster omkring ham, på de film han selv har iscenesat. Det forstår jeg så ikke helt.

    Kigger jeg på hans samlede værker som instruktør, synes jeg at indtrykket er yderst gennemsnitligt, om end ambitionerne måske har været større. Der er dog undtagelser og heldigvis hører denne her, til en af disse.

    I hovedrollen som tidligere straffet for sine krigsforbrydelser og nu med mentale udfordringer og psykisk sygdom, giver Oscar Isaac, der bare fungerer bedre i sådanne mindre film, end i de store larmende Blockbusters, en virkelig intimiderende præstation som korthaj.

    Historien er en fortælling, der dog handler mindre om kortspil, men ret meget at forsøge at gøre op med sin fortid, at forsøge at rense sin samvittighed og finde sjælefred.

    Som med Schrader’s bedste værker, de tidligere nævnte, gøres det med særprægede karakterer og en underspillet tilgang, hvor spændingen males med stemningsfulde rolige billeder og en dvælende fortællestil.  

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen26-08-22 08:22

  • ★★★★★★0

    Friday the 13th (2009) 

     

    Jeg kan egentlig ikke helt finde ud af, om jeg bryder mig om denne nytænkning af horrorfranchisen om seriemorderen Jason. Historien omfavner myten, som den oprindelige serie byggede videre på, efter den første film og som faktisk helt smadrede den originale films logik.

    Logik er naturligvis så heller aldrig det der har præget serien og det gør den sikkert heller ikke her. Men fortællingen holder dog vand, selv om den føles spinkel.

    Væk er så seriens mere cheesy fornemmelse og det lettere campede, selv om der stadig er masser af fjollede scener med bare bryster med mere.

    Udtrykket er mere råt og teknisk velfungerende, Jason en mere “realistisk” (om man tør bruge det ord) menneskejæger og jeg kan ikke benægte, at den faktisk sine steder blev oprigtigt skræmmende.

    Men persongalleriet er vitterligt ret utiltalende for de flestes vedkommende og/eller bare ret ligegyldigt. Samtidig er der noget næsten kynisk spekulerende over dette “remake”, som får det til at føles maskinelt. Men stadig, den har sine kvaliteter.  

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen26-08-22 14:49

  • ★★★★★0

    Jeg kan slet ikke huske rebootet. Kunne være man skulle give den en chance til.

    David Lund26-08-22 15:05

  • ★★★★★★0

    Jeg kan slet ikke huske rebootet. Kunne være man skulle give den en chance til.

    Det burde du bestemt gøre!

    T. Nielsen26-08-22 15:09

  • ★★★★1

    Første afsnit House of the Dragon.

    Jeg savnede en rigtig intro med logo og hele balladen, så jeg er stadig ikke helt klar på om de genbruger GOT-temaet, eller om der er lavet et nyt, men det lød som om at der var genbrug af noget af musikken.

    Det er lidt svært at hamle op med første afsnit og sæson af GOT, da serien brød med så mange af de tropes og standarder, som man er vant til fra TV og film. Dog synes jeg at den er startet solidt og selvom man godt kan se hvad der har været dyrt at producere og hvor man forsøger at spare penge, lidt ligesom visse afsnit af GOT, var jeg hurtigt tilbage i stemningen.

    Jeg glæder mig til at fortsætte.

    Jeg synes, den manglede en del i forhold til GOT. Ja, der er drager, hård sex, grafisk vold og drager. Men jeg synes, den manglede noget af det episke og ikke mindst humoren. Og så syntes jeg også, at hovedpersonen var en anelse ukarismatisk...

    chandler7526-08-22 17:13

  • ★★★★0

    De har fortalt, at det kommer med næste afsnit. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud og lyder.

    Ifølge Soundvenue er det nøjagtig samme tememelodi som i GoT.

    S. Rico27-08-22 00:00

  • ★★★★★★0

    The Boys (Sæson 3) 

     

    Jeg tror måske, at antisuperhelteserien “The Boys” her i tredje sæson, har mistet lidt af sin wow effekt. I hvert fald må jeg konstatere, at den forsat er virkelig god, provokerende og formår at smide bare lidt hjerne ind i ligningen, men at den ikke står mål med de to forrige sæsoner.

    Jeg tog i hvert fald og selv i at sidde og tænke, at den i perioder var meget “snakkende”, uden at jeg følte det førte nogen vegne. Sådan havde jeg det ikke, i de to første sæsoner. Der har de muligvis snakket lige så meget, men der var jeg nok mere imponeret og betaget over seriens mange næsten anarkistiske påfund. 

    Men udover det, så er det stadig en voldsomt underholdende serie, der både sarkastisk og sine steder klamt eller virkelig grotesk som i sæsonens bedste afsnit “Herogasm”, sparker både til de mange mere polerede superheltefilm vi ser, men også til det politiske klima i USA.

    Karl Urban i en af de bærende roller, har mistet lidt af sin pondus, men fungerer dog stadig godt som tvivlsom leder af en gruppe, der forsøger at afsløre og bekæmpe firmaet Vought og deres moralsk forlorne helte.

    Bedst er dog stadig Anthony Starr som den Superman lignende Homelander, der både infantilt og psykopatisk er svær at regne ud. Men også Jack Quaid og Karen Fukuhara gør det virkelig godt.

    Men alt i alt, en godkendt sæson af en serie, der tydeligvis lakker mod enden (håber jeg). Det bliver en lidt forsigtig rating med pilen pegende nedad.  

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen27-08-22 09:26

  • ★★0

    Jeg havde en veninde på besøg i går og vi så et par film.

    The Apartment

    En romantisk komedie, kan man vel kalde den, der er ok. Det var meget sjovt at se Fred MacMurray og Ray Walston, og Shirley MacLaine er supercute i filmen. Vi var dog begge enige om, at filmen nok kunne redigeres ned til omkring 90 min. uden at man misser noget af historien.

    Gaslight

    Jeg har nok haft dvd'en stående på hylden i over et årti og har aldrig fået taget mig sammen til at se den. Jeg tror at der først blev snakket om den på Filmz for mange år siden, hvilket er grunden til at jeg blev opmærksom på den.

    Det var en god gang spænding, selvom plottet var ret forudsigeligt efter moderne standarder. Min veninde spottede Angela Lansbury i filmen, hvilket var ret sjovt. Hendes rolle og måden at spille den på, fik mig til at tænke på en af tjenestepigerne fra Matador og jeg undrer mig om der måske er hentet inspiration fra denne film. Senere spekulerede vi i om begrebet gaslighting stammer fra filmen og her til morgen viser det sig, at det faktisk er tilfældet (ifølge Wikipedia).

    Vi har en aftale om at se originalen fra 1940 om nogle måneder, som er at finde på samme disk.

    NFT27-08-22 09:45

  • ★★★★★★0

    Thirteen Lives (2022) 

     

    Ron Howard har en lang karriere bag sig, både som skuespiller, men nok især som instruktør og han har en lang række ekstremt publikumsvenlige film bag sig.

    Oftest fine at se på, men ofte i den pæne og polerede ende, hvor især indhold har været håndteret overfladisk og ofte ret svagt i nogle film.

    Der er dog også en række værker, som man må sige har fungeret virkelig solidt og godt. Sådan en er den sande historie her, om et thailandsk fodboldhold med unge drenge, der fanges af vandmasserne dybt inde i et grottesystem, hvor muligheden for at redde dem op og ud, er nærmest umulig.

    Howard serverer fortællingen overraskende usentimental, fri for overdramatiske tiltag som man vil opfatte som urealistisk og med flair for at skabe trykket og klaustrofobisk stemning når drengene forsøges reddet.

    I det hele taget virket hele setuppet overraskende stille fortalt, set i forhold til emnet og virker som er det holdt ekstremt realistisk og jordnært.

    Man kan kritisere persongalleriet, de bliver aldrig andet end lidt hule karakterer, man aldrig helt kommer bagom. Men ellers spilles der egentlig ret godt af samtlige medvirkende, så man alligevel relaterer til dem, der er et godt flow i handlingen og filmen er lavet med kulturel respekt for både mennesker og sprog.

    Dette er så absolut en af Ron Howards bedre film. En spændende beretning, der både byder på god spænding, selv om man kender slutningen og et håb for menneskeheden, at vi da indimellem også vil hinanden det bedste.

    I hovedrollerne ses Viggo Mortensen, Colin Farrell og Joel Edgerton som de huledykkerne, hvis indsats spillede en afgørende rolle. I rollen som drengenes ukuelige træner ses multitalentet Teeradon Supapunpinyo.  

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen27-08-22 13:39

  • ★★★★★★0

    Marnie (1964) 

     

    Modsat de store og kendte værker, som instruktør Alfred Hitchcock havde iscenesat i årene inden, så er historien om den tyvagtige og traumatiseret kvinde Marnie, spillet mageløst af Tippi Hedren, langt mindre dramatisk og skræmmende. I hvert fald på overfladen.

    Nedenunder gemmer der sig en perverteret, forstyrret og grum fortælling, der gør den til et fremragende psykologisk studie. Indrømmet, sine steder er udtrykket og især de bagvedliggende teorierne dateret. Men Hitchcock instruerer med tæft for at skabe utryghed og stemning og man genkender tydeligt hans aftryk og temaer fra tidligere film.

    Kun slutningen trækker ned og gør at filmen mister en rating højere. Den bliver simpelthen for udpenslet og overforklarende. En tendens datidens film ofte led under og som vi også før har set med Hitchcock. For eksempel i den ellers mesterlige “Psycho”. Her får det desværre direkte indflydelse på oplevelsen, modsat “Psycho”, som jeg føler er slut inden der slaskes en irriterende forklaring i ansigtet på en. Her fik “The Birds” lov til at stå langt mere uforløst, i hvert fald for sin tid.

    I filmens anden hovedrolle ses Sean Connery, der spiller, ja en variant af Sean Connery. Heldigvis har manden så meget karisma og er så hamrende cool, at han kan slippe af sted med dette og stadig være med til at gøre en film seværdig.  

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen27-08-22 14:27

  • ★★★★★★0

    Torn Curtain (1966) 

     

    Alfred Hitchcock’s jerntæppe spionthriller, er ikke nær så kløgtig og twisted, som man umiddelbart kunne tro. Især filmens sidste tredjedel er ikke andet end en simpel flugt, der måske nok forsøges fortalt realistisk, men også føles lidt rigeligt langsommelig og uinteressant.

    Op til der, er det dog en habilt spændende film om en forsker der i København hopper af, for at søge til Østtyskland. Selvsagt er alt ikke som det ser ud til, ved første blik.

    Det siges at Hitchcock var ret så utilfreds med filmen og også med filmens to hovedrollerne, i skikkelse af to af datidens helt store og unge stjerner, Paul Newman og Julie Andrews.  

    Filmen har i øvrigt en af de mest mindeværdigt ubehagelige dødsscener jeg har set på film.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen27-08-22 14:48

  • ★★★★★★0

    Topaz (1969) 

     

    Efter sigende hadede et testpublikum dette spiondrama, der centrerer sig om og op til den såkaldte Cuba krise. Hitchcock var måske nok en auteur og filmkunstner, men han var også en publikumspleaser, der forblev utilfreds med sin iscenesættelse, når nu filmen ikke ramte plet.

    Filmen blev også en fiasko for ham, den faldt simpelthen ikke i folks smag. Helt så dårlig, som publikum dømte den til, synes jeg måske ikke den er, selv om jeg modsat for eksempel filmkritikeren Leonard Maltin heller ikke vil dømme den til at være en habil god film.

    Jeg fandt den langtrukken og svært at investere sig emotionelt i. Det er i øvrigt også Hitchcock’s længste film. Men fraværet af mere karismatiske skuespillere, der kan bære den nedtonende film om verdenskrise og utroskab, føles tydeligt og gør sit til, at handlingen ikke bæres nok frem. Jeg finder simpelthen persongalleriet en bet kedelig.

    Ikke fordi at der spilles dårligt, det gøres der såmænd ikke og i filmens første time, sidder man også interesseret og nysgerrigt med. Men derefter begynder tingene at trække ud.

    Jeg har i øvrigt læst, at Hitchcock eksperimenterede med at farverne skulle fortælle eller understøtte historien. Han erkendte selv, at det ikke havde fungeret. Det kan jeg kun give ham ret i, for jeg bemærkede det ikke og selv om jeg har læst om det, er det ikke engang noget jeg kan kommentere på brugen af.

    For os danskere, skal det nævnes at flere scener foregår som i Hitchcock’s “Torn Curtain???” i København. Det synes jeg selv er lidt sjovt at se.  

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen30-08-22 11:08

  • ★★0

    The Legend of Billie Jean

    Jeg kan ikke huske hvorfor jeg købte den, men den har stået på mine hylder i en tre års tid og nu fik jeg endelig taget mig sammen til at se dem.

    Filmen er på mange måder en typisk ungdomsfilm, centreret omkring den 17-årige Billie Jean, hendes bror og deres to venner. Efter broderens knallert smadres af nogle lokale bøller, konfronterer Billie Jean "hovedbøllens" far og beder om at få penge, så den kan blive fikset igen. Faderen får Billie Jean med ind i et baglokale og vil kun give pengene, hvis Billie Jean går med til have sex med den langt ældre mand og da hun ikke vil være med til det, forsøger han at voldtage hende. Ved en fejl, kommer Billie Jeans lillebror til at skyde og såre den ældre mand. De fire venner flygter, da de godt ved at politiet aldrig vil tro på deres side af historien. Herefter følger jagten på de fire venner, hvor især Billie Jean bliver gjort berømt i medierne og inspirerer en masse unge mennesker.

    Filmen handler i høj grad om klassekamp og feminisme, visualiseret ved at Billie Jean henter inspiration fra Jeanne d'Arc og klipper sit hår af, samt et stænk af opgør med den kapitalisme som sælger merch med hendes billede på. Set med nutidens øjne, er noget af den merch lidt ekstra creepy, fordi man kan købe billeder af Billie Jean i badetøj og fuld figur, lige efter en svømmetur.

    Der er bestemt steder hvor filmen kunne være lidt mere tight, man kunne måske have ændret på visse figurers skæbne, for at give historien et større punch, men overall en ret god film, hvor historien desværre er stærkt aktuel.

    NFT30-08-22 11:59

  • ★★★★★★0

    Super 8 (2011) 

     

    Det er unægteligt svært ikke at tænke på Steven Spielberg, når J.J. Abrams sætter en gruppe børn i scene, der kommer i kontakt med et mytisk væsen. Spielberg har da også været inden over som producer.

    Men ellers er det Abrams forsøg på en magisk, nostalgisk, morsom og skræmmende familie- sci fic film, der teknisk både larmer flot og tager sig godt ud.

    Ideen med de unge, der forsøger at lave en film med et Super 8 smalfilm kamera og kommer på sporet af noget større, finder jeg faktisk også god (og har selv gjort det samme som barn, minus det mystiske væsen), om end selve delen med væsenet, ikke er videre originalt.

    Abrams iscenesætter så heller ingenlunde med samme raffinement og eftertænksomhed som forbilledet Spielberg. Han forcerer derimod både følelser og spænding, så det er tæt på at få den modsatte effekt end tilsigtet.

    Dermed ikke sagt, at filmen ikke fungerer, for det gør den. Takket være både gode børneskuespillere og et rigtigt fint flow i fortællingen. Jeg synes i hvert fald, man er rigtigt godt underholdt.

    Min rating er givet i den høje ende, men synes dog at filmen lige netop hæver sig over genren, uden at nå samme niveau som for eksempel “E. T.” (få film gør).  

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen31-08-22 10:47

  • ★★★★★★0

    Frenzy (1972) 

     

    Med denne thriller vendte instruktør Alfred Hitchcock, efter mange år i Hollywood, tilbage til England og nærmere bestemt London, hvor han har sluppet en seriemorder løs og ladet en uskyldig stå anklaget for forbrydelserne.

    Som med mesterværket “Psycho” sættes der fokus på “afvigeren”, “psykopaten”, der drevent med voldelig magt og seksuelle overgreb, begår sine ugerninger, mens han gemmer sig bag en facade af normalitet.

    Tonen er mere nutidig, stilen autentisk og på gadeplan og selv om begrebet “seriemorder” endnu ikke var et man brugte, så rammer filmen overraskende tæt i sin profil.

    Men den er modsat Hitchcock så heller ikke hæmmet af, at man skal påklistre forklaringer på personernes handlinger. Det er mest små hints.

    Der er heller intet forsøg på et rationelt efterspil, der skal gøre som os publikum “klogere”, hvilket er befriende, i en af mesterens i øvrigt mest koldblodigt ubehagelige film, hvis vold er frastødende og skræmmende.

    Dette tilsat den sorte humor, vi før har set. Her blandt andet den lidt reaktionære efterforsker, der drømmer om et solidt måltid engelsk mad, mens konen konstant serverer mad fra det finere franske køkken, alt i mens hun belærer ham om hvordan mennesker tænker, så han kan komme videre med sin opklaring.

    Der grænser til det fjollede, men det er tilpas grotesk nok, til at jeg grinte. Det blandet med godt spil og gode dialoger, spænding og uhygge, gør filmen til et stort værk. Måske er “Frenzy” ikke helt et mesterværk, men det er forbandet tæt på.  

     

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen 1-09-22 14:01

  • ★★★★0

    Men den er modsat Hitchcock så heller ikke hæmmet af, at man skal påklistre forklaringer på personernes handlinger. Det er mest små hints.

    Modsat "Psycho"?

    chandler75 1-09-22 14:23

  • ★★★★★★0

    Modsat "Psycho"?

    Der skulle naturligvis have stået "modsat enkelte andre af Hitchcock's værker" og ja, det kunne være Psycho eller Marnie. Det gik vist lige lidt stærkt:-)

    T. Nielsen 1-09-22 14:35

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen