"BioShock"-filmen finder sin instruktør

Netflix står bag filmudgaven af det populære sci-fi-skydespil.

Som tidligere rapporteret har Netflix en filmatisering af den populære og anerkendte videospilserie "BioShock" i støbeskeen. 

Nu har live-action-filmen fundet sin instruktør, og valget er faldet på Francis Lawrence, der bl.a. har instrueret "I Am Legend" og "The Hunger Games: Catching Fire".

Michael Green ("Jungle Cruise", "Logan", "Blade Runner 2049") skal levere manuskriptet. Det erfarer Deadline

Se også: Peter Weller vender tilbage som RoboCop i nyt videospil – se traileren

"BioShock" er et førsteperson-skydespil, der finder sted i en dystopisk undervandsby kaldet Rapture i 1960'erne. Her skal hovedpersonen Jack bekæmpe horder af skræmmende fjender, inklusive de enorme og frygtindgydende Big Daddies, som – iført karakteristiske dykkerdragter og et arsenal af dødbringende våben – gør deres til at forpurre Jacks flugt fra den bizarre og moralsk forkastelige underverden.

Spilserien har sammenlagt solgt 39 mio. eksemplarer verden over, så det er altså en særdeles populær videospil-franchise, Netflix nu har kastet sig over.

"Bioshock"-filmatiseringen har endnu ikke fået en premieredato.

Kommentarer

"BioShock"-filmen finder sin instruktør

  • 0

    Jeg er næsten ikke i tvivl om, at Netflixs algoritme nok skal få dræbt enhver form for særpræg i den film, så det nok mest ender med at være blot endnu en Netflix-film.

    steadi28-08-22 17:10

  • 0

    De magter ikke opgaven. Resident Evil viste vist meget godt at de ikke kan 

    Spike28-08-22 19:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen