Podcast: Moovy & Øst for Paradis præsenterer: Dette skal du se i september! (m. Rikke Johnsen)

Moovy Podcast fortsætter samarbejdet med den Aarhusianske biograf Øst for Paradis, hvor de sammen går igennem "Cinemateket i Paradis"-kalenderen for september.

Værterne Mikkel Abel og Joachim Jelle har de to forgangne uger anmeldt aktuelle film og serier i hobetal. Men selvom alle taler om "House of the Dragon", så tager Moovy Podcast sig nu stadig tid til at snakke om, hvad der går af "gamle" film i biografen.

"Cinemateket i Paradis"-kalenderen byder på et hav af klassikere, der bølger gennem filmhistorien. Alt fra Fritz Langs "Metropolis" til Brian De Palmas mesterlige Stephen King-filmatisering, "Carrie".

HØR OGSÅ: EPISODE #30 - HOUSE OF THE DRAGON, NOPE, SHE-HULK, THE SANDMAN, KLOVN, AFTER YANG & KÆRLIGHED FOR VOKSNE

Derudover kan publikum tage del i Jonas Mekas' minder, når den avantgardistiske dokumentar "Reminiscences of a Journey to Lithuania" vises i biografen. Er det lidt for roligt, dukker Gary Oldman, Natalie Portman og Jean Reno op i Luc Bessons actionfilm "Leon".

Ingen kunstbiograf uden fransk nybølge. François Truffaut byder på morsomt og melankolsk ménage à trois med "Jules og Jim". Når man er færdig med dén fest, kan publikum tage videre med med Guy Pearce, Hugo Weaving og Terence Stamp på drag-race roadtrip i "Ørkendronningen Priscilla".

Filmene bliver som altid også vist i Cinemateket – dog på andre datoer, men derfor er det lige relevant, om du så er på Sjælland eller Jylland.

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Moovy & Øst for Paradis præsenterer: Dette skal du se i september! (m. Rikke Johnsen)

  • 0

    FlamingMoe 3-09-22 03:16

  • ★★★1

    Cinemateks kalenderen for Biffen i Aalborg:

    6/9 - Gøgereden - med introduktion af Casper Christensen (Filmnørdens hjørne)

    13/9 - The Shining

    20/9 - Doctor Sleep

    27/9 - Beskytteren (Shaonian de ni af Derek Tsang)

    Steffan Rasmussen 3-09-22 18:20

  • 2

    Cinemateks kalenderen for Biffen i Aalborg:

    6/9 - Gøgereden - med introduktion af Casper Christensen (Filmnørdens hjørne)

    13/9 - The Shining

    20/9 - Doctor Sleep

    27/9 - Beskytteren (Shaonian de ni af Derek Tsang)

    Både Mikkel og jeg var i Øst for Paradis, hvor vi så Gøgereden med intro af Casper Christensen - det var super godt. Stor anbefaling! 

    Joachim Jelle 5-09-22 08:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen