Trailer: Se den sidste storslået trailer til "Ringenes herre: Magtringene"

Om blot et par uger får Tolkien-fans lov til at rejse tilbage til Midgård.

I næste måned udkommer Amazon Studios' ekstremt ambitiøse og historisk dyre tv-serie baseret på J.R.R. Tolkiens legendariske skriverier om Midgård og dets fantastiske steder og skabninger: "Ringenes herre: Magtringene".

Serien foregår i Midgårds 2. tidsalder – tusindvis af år før Bilbo tager på eventyr i "Hobbitten" og finder en mystisk ring.

Altså tidsperioden, hvor den onde fyrste Sauron smedede selvsamme ring, der viser sig at være den særdeles magtfulde herskerring – omdrejningspunktet i Tolkiens "Ringenes herre"-bøger og Peter Jacksons succesrige filmatiseringer.

Læs også: "Ringenes herre"-animationsfilm udkommer i 2024

Traileren byder blandt andet på glimt af yngre udgaver af elverne Galadriel (Morfydd Clark) og Elrond (Robert Aramayo), som i Jacksons film blev spillet af hhv. Cate Blanchett og Hugo Weaving.

"Ringenes herre: Magtringene" får premiere på Prime Video den 2. september, og du kan se den nyeste (og angiveligt sidste) trailer her:

Kommentarer

Se den sidste storslået trailer til "Ringenes herre: Magtringene"

  • ★★★★★1

    Altså, jeg medgiver gerne, at det er ét lille problem i en serie, der nærmest er horribel på alle parametre undtagen det visuelle (om end der produces 15-20 serier/film årligt i USA, der er mindst lige så visuelt gennemførte). Men i LOTR bliver der tidligt etableret en relativt legesyg tone, der gør bruddene med tyngdekraften – og alskens andre jordiske love/regler osv. – totalt velfungerende.

    Men "Magtringene" er så hååååååbløst overseriøs, at det på mig virkede helt sindssygt grinagtigt (øjeblikket kan nydes her: youtu.be/YVK2vGAza9Q ), når noget så fjollet pludseligt pludseligt brød med den seriøse tone. Og hvis I vitterligt siger, at et voksent individ – som måske nok er en elver – uden tilløb kan flyve adskillige meter op i luften ved at løbe op ad 80 centimeters metal, så forstår jeg slet ikke, hvorfor elverne overhovedet slås på landjorden? Kan de ikke blot semi-flyve à la Superman i 30'erne? Og hvorfor gjorde Legolas så ikke PRÆCIS DET SAMME mod trolden i Fellowship? :-D brugte hele broderskabet ikke et kvarter på at nedlægge den ene trold, når Aragorn og Legolas åbenbart kunne have nakket den på halvandet sekund?

    Anyhow, jeg vil i hvert fald stå fast på, at INTET i Jacksons oprindelige trilogi nærmer sig det her i gakkethed – måske undtagen Legolas' elefanttur i ROTK, men der var han dog trods alt på vej ned ad, og tyngdeloven blev ikke tilsidesat på en så "The Naked Gun"-agtig facon :-)

    Det er selvfølgelig også et fantasifuldt univers, hvor andre regler gælder, og det skal man selvfølgelig også have for øje. Men når en serie/film er så elendigt pacet og skrevet, så er en af konsekvenserne netop, at man begynder at pille de her ting fra hinanden.

    Og så vil jeg i øvrigt ALDRIG høre nogen brokke sig over fjolletheden i "Fast & Furious" igen! Det etableres allerede i den første film, at naturlovene ikke gælder Diesel og Co., så må det godtages, at det også er tilfældet i fortsættelserne :-D

    The Insider 3-09-22 16:06

  • ★★★★★2

    Og så vil jeg i øvrigt ALDRIG høre nogen brokke sig over fjolletheden i "Fast & Furious" igen! Det etableres allerede i den første film, at naturlovene ikke gælder Diesel og Co., så må det godtages, at det også er tilfældet i fortsættelserne :-D

    Og det handler sku ikke om naturlove, men Family!

    Elwood 3-09-22 17:41

  • 1

    Nu har jeg ikke set noget af serien, men den har fået en ret hård medfart i forhold til de forventninger som ikke mindst Amazon har haft til den. Det vigtigste for dem er naturligvis hvor mange der ser den, men alligevel må det ses som et hårdt slag for dem. Dette er serien som for alvor er tiltænkt at tage kampen op mod især Netflix og Disney+ på det internationale marked. 

    Kiyonji 3-09-22 17:53

  • ★★★★★0

    Anyhow, jeg vil i hvert fald stå fast på, at INTET i Jacksons oprindelige trilogi nærmer sig det her i gakkethed – måske undtagen Legolas' elefanttur i ROTK, men der var han dog trods alt på vej ned ad, og tyngdeloven blev ikke tilsidesat på en så "The Naked Gun"-agtig facon :-)

    Der er ellers blevet skrevet hele artikler om, hvordan Legolas bryder tyngdeloven.

    An investigation of how Legolas got on that horse that one time

    Kruse 3-09-22 17:56

  • ★★★★★1

    Og det handler sku ikke om naturlove, men Family!

    Sandt! 

    The Insider 3-09-22 18:02

  • ★★★★★1

    Der er ellers blevet skrevet hele artikler om, hvordan Legolas bryder tyngdeloven.

    An investigation of how Legolas got on that horse that one time

    Godt nok har online-artikler ikke plomberinger, men der går nok lidt tid, før jeg gider bryde den dér :D

    The Insider 3-09-22 18:03

  • ★★★★★1

    Godt nok har online-artikler ikke plomberinger, men der går nok lidt tid, før jeg gider bryde den dér :D

    At se Gif’en burde være nok til at indse, at Galadriels manøvre på ingen måde skiller sig ud fra hvad Legolas har foretaget sig.

    Kruse 3-09-22 18:11

  • ★★★★★0

    At se Gif’en burde være nok til at indse, at Galadriels manøvre på ingen måde skiller sig ud fra hvad Legolas har foretaget sig.

    Okay okay, dude, nu tjekkede jeg lige – og Legolas’ spring er, rundt regnet, 30 gange mere realistisk og 120 gange mindre fjollet.

    The Insider 3-09-22 18:13

  • ★★★★★0

    Okay okay, dude, nu tjekkede jeg lige – og Legolas’ spring er, rundt regnet, 30 gange mere realistisk og 120 gange mindre fjollet.

    LOL, okay dude. Jeg kender godt det med at se sig sur på en film/tv, som kan forstærke ens oplevelse af problemerne.

    Kruse 3-09-22 18:28

  • ★★★★★0

    LOL, okay dude. Jeg kender godt det med at se sig sur på en film/tv, som kan forstærke ens oplevelse af problemerne.

    Præciiiis! Og nu hvor du er kommet til den erkendelse, skal du have genset Battleship prompte - god fornøjelse! <3

    The Insider 3-09-22 18:43

  • ★★★★★0

    I dunno. Jeg fandt ikke scenen så fjollet igen, da jeg netop havde den forståelse, at elvere kan bevæge sig ret vanvittigt ud fra beskrivelserne i bøgerne og flere scener i filmene. Der er dog en del andet i serien, der ikke holder max. Er dog ikke så negativ, som de fleste. Mest af alt nok bare lidt skuffet.

    David Lund 3-09-22 19:09

  • ★★★★★0

    I dunno. Jeg fandt ikke scenen så fjollet igen, da jeg netop havde den forståelse, at elvere kan bevæge sig ret vanvittigt ud fra beskrivelserne i bøgerne og flere scener i filmene. Der er dog en del andet i serien, der ikke holder max. Er dog ikke så negativ, som de fleste. Mest af alt nok bare lidt skuffet.

    Det beskriver nok også ganske fint min beskrivelse. Jeg håber sådan det bare, at plottet snart for alvor kommer i gang. Jeg keder mig lidt undervejs i de to første afsnit.

    Kruse 3-09-22 19:23

  • ★★★★★2

    Ja, nu kommer jeg nok aldrig til at overbevise Rasmus om, at jeg ikke var et forudindtaget fjols, for så snart man har den formodning, er den svær at knuse. Men jeg var faktisk virkelig positivt stemt op til serien. Jeg havde næsten lige læst en dybdeborende artikel om serien i det nyeste Empire, som i den grad gav mig blod på tanden, og hvor jeg fornemmede passionen fra alle de involverede parter.

    Så fik jeg derudover interviewet seriens lingvist (og så snart hun spottede mit Enterprise i baggrunden på Zoom, begyndte hun at tale om Enterprises motorer og klingon, så det var selvfølgelig svært ikke at komme i et endnu bedre humør derefter), dens scenograf og VFX-supervisor, og alt sammen styrkede min tiltro til tingene.

    Og den ALLERFØRSTE scene fungerede meget godt – med lille, unge Galadriel på bredden og et visuelt look, der på én gang var fantastisk flot og havde den rette dosis håndholdt nærvær til at få fantasiverdenen til at både troværdig og majestætisk.

    Men så faldt det hele fra hinanden næsten lige efter i min optik. Jeg ved godt, det er pissenemt at henvise til Jacksons trilogi (og jeg er på ingen måde en fanboy på den front – jeg synes, "De to tårne" er ujævn, og jeg har stadig ikke kunnet tage mig sammen til at se den 3. "Hobbitten"-film), men prologen dér fungerede UENDELIGT bedre end den i "Magtringene". Jeg blev hægtet af med det samme, og hey... måske er det min egen skyld, fordi jeg ikke har læst 5000 siders Tolkien på forhånd, men det SKAL sgu kunne fungere for de uindviede, præcis som det gjorde i de indledende afsnit af "Game of Thrones" (ikke fordi vi partout skal sammenligne alt gammelt fantasy med "Magtringene", men det giver god mening at fremhæve noget, der fungerer, for at illustrere klarere, hvad der ikke fungerer i noget andet, der opererer inden for et lidt lignende univers).

    Jeg forstod blot, at i "elver-universet" blev et træ pludselig drænet for liv, og derfor rejste en masse elvere over et stort hav for at battle en masse orcs. Og pludselig gik der flere århundreder, og Galadriel mistede sin bror, hvilket selvfølgelig havde NUL pondus, fordi vi har kun set ham i én flashback-scene på 50 sekunder, hvor han mest af alt bare virkede pænt creepy. Og, nå ja... der er nogle onde derude, inklusive den her dude, som hedder Sauron, og nu vil Galadriel gerne nakke ham. Bum. Så er vi i gang. Jeg fik piskesmæld, men værst af alt fik jeg INTET incitament til at leve mig ind i verden eller dens karakterer.

    Det havde virkelig klædt serien at gøre prologen til ét helt afsnit – gerne hvor Sauron blev vist tydeligere og hvor man så ham dræbe Galadriels bror, så vi fik noget "investment" i forhold til hendes person, hendes drivkraft, hendes mission.

    Altså, de tre store issues er pacing, dialogen og karakterskildringerne. Dialogen er ret nem lige at tage: den er decideret hæslig. "Why should we go where even sunlight dares to tread," siger en af Galadries elverbuddies umiddelbart før slaget mod trolden, og jeg ved godt, det også vrimler med pompøse replikker i Jacksons trilogi og meget andet godt fantasy, men i de tilfælde er tonen meget mere veletableret, og her er skuespillerne (minus Galadriel og Elrond) simpelthen ikke dygtige nok til at levere den slags replikker med skyggen af troværdighed. Danielle Steele fans vil stensikkert også elske den håbløst uetablerede romance mellem elver-bueskytten og barkvinden, hvor hun siger "if you love me, why don't you say it?", hvortil han svarer, iført grinagtige hundeøjne, "I've told you in a hundred ways, in all ways but words..."

    Altså, hvis vi nu havde kendt dem i nogle afsnit og havde mærket pinslen i deres urealiserede kærlighed, havde det måske haft mere pondus, men ligesom scenen med sværdet og det kæmpe spring virker det komisk, fordi det er så pludseligt.

    Og det her fører os direkte ind i problemet med karakterskildringerne, fordi samtlige karakterer er ikke, well, karakterer. De føles slet ikke som reelle individer – måske med undtagelse af Elrond, som skildres med lidt flere nuancer. Men ALLE andre karakterer er kogt ned til ét kendetegn og har zero nuancer. Galadriel vil bare hævne sin døde bror. Elver-bueskytte vil bare gerne have barlady. Barlady vil bare gerne have elver-bueskytte. Hobbit-kvinde vil bare gerne på eventyr.

    Efter prologen i Jacksons trilogi var den sååååååå god til at hive i håndbremsen og fokusere på sit personlighedsgalleri og tage os helt ind under huden på dem og få os til at forstå dem og falde for dem. "Magtringene" er kun betaget af verdenen, den virker totalt apatisk over for dens beboere. Efter ét afsnit af "Game of Thrones", selvom den OGSÅ havde en KÆMPE verden og en masse world-building at lave, så var jeg HELT med på, hvem de store spillere var, hvad deres mål var, hvem de var som mennesker, hvad de centrale konflikter var osv. Her i "Magtringene" har jeg ingen anelse, og jeg har fået intet incitament til at blive hængende og få svaret.

    Og så er der pacing – tempoet er sååååååå ueeeeennnddeelliiigt sløøøøøvt, altså efter den fuldkommen forrykt hurtige prolog. Og der sker SÅ lidt af betydning. Bear McCrearys musik er et af de få lyspunkter, men jeg synes også, det er meget sigende, at Howard Shores hovedtema til serien er det absolut kedeligste stykke musik, Shore nogensinde har komponeret.

    Det hele efterlader mig med særligt ét brændende spørgsmål: hvordan i ALVERDEN lykkedes det John D. Payne og Patrick McKay – to unge manuskriptforfattere, som ALDRIG (og jeg gentager: ALDRIG) har fået et manuskript realiseret i deres karrierer, at få lov til at supervisere brugen af 500 mio. dollars til det her? Og det bedste de kunne finde på instruktørfronten var manden bag "Jurassic World: Fallen Kingdom"?

    Så igen: jeg lagde ud med et åbent sind og positive forventninger. Men der er sgu for mange film og serier derude, jeg mangler og få set, og som jeg VED er gode, til at jeg skal spilde kræfter på bare ét afsnit mere af den her halvkogte, underfortalte brøler :-/

    The Insider 3-09-22 19:49

  • ★★★★★5

    Ja, nu kommer jeg nok aldrig til at overbevise Rasmus om, at jeg ikke var et forudindtaget fjols, for så snart man har den formodning, er den svær at knuse.

    Forudindtaget fjols? Det gør mig seriøst ondt, når du på den måde smider ord i folks mund i forsøget på, at blive det her stakkels offer. Jeg troede ærligt talt du havde en højere mening om mig end dette. Jeg har aldrig antydet dette.

    Kruse 3-09-22 20:09

  • ★★★★★1

    Forudindtaget fjols? Det gør mig seriøst ondt, når du på den måde smider ord i folks mund i forsøget på, at blive det her stakkels offer. Jeg troede ærligt talt du havde en højere mening om mig end dette. Jeg har aldrig antydet dette.

    Sorry, Rasmus! Jeg har tydeligvis fejllæst dine indlæg og skruet for meget op for retorikken, så det tager jeg HELT på min kappe <3 Det var dit (følte jeg) lettere hånende “okay” og så din affejning af min kritik som blot “jeg havde set mig sur på serien”, der fik mig til at skrive, hvad jeg gjorde, og til også at være lidt drilsk - men det var stadig for stærkt, sorry! Så jo, jeg ER et fjols, så jeg fik egentlig bare leveret en selvopfyldende profeti :)

    Så håber jeg, vi kan springe videre til, om resten af min kritik enten giver eller slet ikke giver genklang hos jer andre.

    The Insider 3-09-22 20:20

  • ★★★★★0

    Sorry, Rasmus! Jeg har tydeligvis fejllæst dine indlæg og skruet for meget op for retorikken, så det tager jeg HELT på min kappe <3 Det var dit (følte jeg) lettere hånende “okay” og så din affejning af min kritik som blot “jeg havde set mig sur på serien”, der fik mig til at skrive, hvad jeg gjorde, og til også at være lidt drilsk - men det var stadig for stærkt, sorry! Så jo, jeg ER et fjols, så jeg fik egentlig bare leveret en selvopfyldende profeti :)

    Så håber jeg, vi kan springe videre til, om resten af min kritik enten giver eller slet ikke giver genklang hos jer andre.

    Tak. Nu brugte du selv overdrivelse med dit “30 gang mere realistisk og 120 gange mindre fjollet”, så det havde jeg svært ved at sige andet end “okay” til. Du havde måske foretrukket mine egne tal og skala? ;) Det var ikke ment hånende.

    Det var ikke min mening, at affeje din kritik fuldstændigt med kommentaren om, at “du havde set dig sur på serien”, men mere en erkendelse af, at når først man ikke viber med f.eks. en film, så begynder flere mindre detaljer at genere en end hvis man er på bølgelængde med en film. Sådan havde jeg det f.eks. med “The Gray Man”, hvor hvad der måske kunne slås hen som “standard” eller okay filmhåndværk i stedet begyndte at fremstå som amatøragtigt fotografering og klipning, fordi jeg slet ikke brød mig om filmen.

    Kruse 3-09-22 20:57

  • ★★★★★0

    Hjælper det, hvis jeg heller ikke synes den førnævnte scene var særlig stærk? Men altså - det var ikke manglen på realisme i scenen, der tændte mig fuldstændigt af. Den er bare ikke særlig godt skruet sammen. Jeg ville dog ønske, at den havde fået mig til at bryde ud i latter ligesom i dit tilfælde, Johan. Så havde jeg i det mindste følt et eller andet =)

    David Lund 3-09-22 21:07

  • ★★★★★★0

    Det var ikke min mening, at affeje din kritik fuldstændigt med kommentaren om, at “du havde set dig sur på serien”, men mere en erkendelse af, at når først man ikke viber med f.eks. en film, så begynder flere mindre detaljer at genere en end hvis man er på bølgelængde med en film. Sådan havde jeg det f.eks. med “The Gray Man”, hvor hvad der måske kunne slås hen som “standard” eller okay filmhåndværk i stedet begyndte at fremstå som amatøragtigt fotografering og klipning, fordi jeg slet ikke brød mig om filmen.

    Lidt som jeg havde det med makværket “Old”……Eller vent, den var blot et makværk!

    T. Nielsen 3-09-22 21:09

  • ★★★★★0

    Tak. Nu brugte du selv overdrivelse med dit “30 gang mere realistisk og 120 gange mindre fjollet”, så det havde jeg svært ved at sige andet end “okay” til. Du havde måske foretrukket mine egne tal og skala? ;) Det var ikke ment hånende.

    Jeg overdrev ikke engang med de tal! :-D Okay, måske en lillebitte smule... et par procent eller tre. Men jeg synes oprigtigt talt, at der er en verden til forskel på den scene med hesten og så Galadriels spring i "Magtringene".

    Men nu har vi måske også reddet den kæphest lige lovlig længe – men altså... Legolas, der svinger lidt højt op på en hest i fuld fart (hvor han selvfølgelig rammes kraftigt af fysikkens love, idet han pludselig interagerer med et dyr med så højt momentum) giver langt mere mening for mig, end at 6-7 elvere bliver pulveriseret af en huletrold (hvorfor har ingen af dem lavet sværdtricket?), hvorefter en anden elver helt nonchalant og uden overhovedet at kigge sig bagud (meeeeeget fjollede "cool guys don't look at explosions"-vibe dér! :-D)) stikker et sværd ned i jorden og laver Galadriel hoppe flere meter op... det stak bare totalt ud for mig.

    Men hvis resten af serien havde været lige så sjov, havde jeg helt klart givet mere end 2/6 personligt!

    Det var ikke min mening, at affeje din kritik fuldstændigt med kommentaren om, at “du havde set dig sur på serien”, men mere en erkendelse af, at når først man ikke viber med f.eks. en film, så begynder flere mindre detaljer at genere en end hvis man er på bølgelængde med en film. Sådan havde jeg det f.eks. med “The Gray Man”, hvor hvad der måske kunne slås hen som “standard” eller okay filmhåndværk i stedet begyndte at fremstå som amatøragtigt fotografering og klipning, fordi jeg slet ikke brød mig om filmen.

    Ah yes, det argument kan jeg også sagtens følge – om end sværdscenen optrådte FØR jeg havde kunnet se nok af serien til at "se mig sur på den". Det var nok først 30-40 minutter inde, at mit håb så småt smuldrede totalt, så jeg så altså mere, end du så af "The Gray Man"! :-D Jeg må dog indrømme, at jeg spolede lidt de sidste 10-15 minutter af afsnit 2.

    Hjælper det, hvis jeg heller ikke synes den førnævnte scene var særlig stærk? Men altså - det var ikke manglen på realisme i scenen, der tændte mig fuldstændigt af. Den er bare ikke særlig godt skruet sammen. Jeg ville dog ønske, at den havde fået mig til at bryde ud i latter ligesom i dit tilfælde, Johan. Så havde jeg i det mindste følt et eller andet =)

    Nej nej, fuck realismen, helt enig! Håndteringen af dét øjeblik i scenen var bare frygtligt, men igen... hvorfor overgiver man sådan en fortælling til instruktøren af "Jurassic World 2" og to manuskriptforfattere, som kun har et skrottet udkast til et "Star Trek"-manus på CV'et? Galimatias!

    The Insider 3-09-22 22:19

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen