"Ms. Marvel" og "Moon Knight" får måske flere sæsoner

Der er meget mere Marvel-underholdning på vej til Disney+.

De seneste år har Marvels MCU-saga – som blev kickstartet helt tilbage i 2008 med den første "Iron Man" – ikke blot fyldt meget i klodens biografsale, men også på alverdens fladskærme.

Siden "WandaVision" blev lanceret sidste år, har Marvel udgiver yderligere syv MCU-serier på Disney+, og endnu flere er på trapperne – inklusive "Secret Invasion" og "Daredevil: Born Again".

En af de nyere Marvel-serier er i øvrigt den kritikerroste "She-Hulk: Attorney at Law", og du kan se Moovy TV's interviews med dén series skabere her:

Se også: Bag om "She-Hulk: Attorney at Law" med holdet bag Marvel-serien

Men det er relativt få af serierne, som får mere end én sæson – 2. sæson af "Loki" er ganske vist på trapperne, men nye afsnit af Marvels andre, nyere streaming-føljetoner er endnu ikke blevet annonceret.

Men ifølge et af nettets største nyhedsmedier på tegneseriefronten, ComicBookMovie.com, så har Marvel Studios givet grønt lys til produktionen af flere episoder af "Ms. Marvel" og "Moon Knight", som begge blev lanceret på Disney+ tidligere i år.

Der er stadigvæk tale om ubekræftede rygter, men CBM's kilder betegner altså rapporterne som troværdige.

"Moon Knight" handler om Steven Grant – en helt almindelig butiksmedarbejder, der pludselig rammes af blackouts og erindringer om et helt andet liv. Grant finder ud af, at han har dissociativ identitetsforstyrrelse og deler krop med lejemorderen Marc Spector, som trækkes ind i et skæbnesvangert møde med ældgamle ægyptiske guder.

"Ms. Marvel" handler om en noget yngre Marvel-helt: den pakistansk-amerikanske teenager Kamala Khan, der er helt pjattet med superhelte – især Carol "Captain Marvel" Danvers. Khan dagdrømmer om en mere spændende hverdag, og en dag går hendes ønske i opfyldelse, da hun får superkræfter.

Herunder kan du i øvrigt se Moovy TV's interview med Ms. Marvel-skaberen Sana Amanat:

Kommentarer

"Ms. Marvel" og "Moon Knight" får måske flere sæsoner

  • 0

    Ser gerne flere Moon Knight afsnit. Ms. Marvel.. ja det jeg ret ligeglad med.

    Men Moon Knight syntes jeg var ret go :)

    Geekalot20-09-22 18:29

  • ★★0

    Yay, mer' Ms. Marvel!

    NFT20-09-22 18:31

  • ★★★★★0

    Ja tak til mere “Ms. Marvel”. “Moon Knight” gik jeg død i, men det kan jo være at anden sæson løfter niveauet.

    Kruse20-09-22 19:23

  • ★★★★★★0

    Moon Knight er herligt syret - så gerne mere af den.

    Wayne20-09-22 22:49

  • ★★1

    Moon Knight var en limited series og burde ikke have flere sæsoner. Jeg nød den, herregud, men principielt, da Marvel også indstillede serien til Emmy som "Limited Series", så skal de ikke have lov til at fortsætte serien eller så skal de have en karantæne fra at indstille serier i en vis periode.

    Enten så respekterer man reglerne for de institutioner, hvis gunst man vil nyde eller så må man leve med konsekvenserne, hvis der er nogen, der har rygrad nok til at uddelegere konsekvenser. 

    The Paki Don21-09-22 00:21

  • 0

    Prøvede virkelig Moon Knight. Men hold op det var skidt 

    Spike21-09-22 03:49

  • ★★★4

    Moon Knight var en limited series og burde ikke have flere sæsoner. Jeg nød den, herregud, men principielt, da Marvel også indstillede serien til Emmy som "Limited Series", så skal de ikke have lov til at fortsætte serien eller så skal de have en karantæne fra at indstille serier i en vis periode.

    Enten så respekterer man reglerne for de institutioner, hvis gunst man vil nyde eller så må man leve med konsekvenserne, hvis der er nogen, der har rygrad nok til at uddelegere konsekvenser. 

    Altså, den pris, som Fargo og Big Little Lies også har vundet, selvom de efterfølgende fik flere sæsoner? Udover et utal af andre serier, der har været nomineret, inden flere sæsoner blev godkendt?

    Det kan i hvert fald ikke hidse mig op…

    HonoDelLoce21-09-22 06:22

  • 0

    “Moon Knight” gik jeg død i

    Havde det på samme måde - fik den ikke set til ende. Den virkede på en måde.... lidt... tjaa kedelig og som om der er et uforløst potentiale i karakteren/serien.

    Dominar Rygel XVI22-09-22 12:58

  • ★★0

    Jeg så Moon Knight færdig, men jeg følte ofte at den så "billigere" ud end de andre Marvel-serier på CGI-fronten.

    Et eksempel på dette er Moon Knights kappe. Man kan mene hvad man vil om Zack Snyders film, men hans hold af effektfolk fik en CGI-produceret kappe til at se ægte ud i 2013, hvor Moon Knights svingede mellem at se nogenlunde overbevisende ud, til at ligne noget fra et computerspil.

    Udover CGI'en, var der også overraskende lidt Moon Knight i en serie, som bærer figurens navn.

    NFT22-09-22 13:17

  • 0

    Udover CGI'en, var der også overraskende lidt Moon Knight i en serie, som bærer figurens navn.

    Tror det var noget af det jeg manglede - mere af Moon Knight. Hvad jeg umiddelbart kan læse mig frem til er det lidt en anti-helt ala Deadpool i tegneserien som man kun oplever alt for få gange i min optik.


    Dominar Rygel XVI22-09-22 14:18

  • ★★0

    Altså, den pris, som Fargo og Big Little Lies også har vundet, selvom de efterfølgende fik flere sæsoner? Udover et utal af andre serier, der har været nomineret, inden flere sæsoner blev godkendt?

    Det kan i hvert fald ikke hidse mig op…

    Det har jeg faktisk ikke engang tænkt over. :-D

    Jeg havde læst en artikel, der kritiserede Marvel for den taktik ift. netop Moon Knight, men den pointerede ikke, at det åbenbart var en vane.

    Synes ærlig talt, at der så bare skal være strengere vilkår fra prisuddelingerne, hvis de nu gang på gang bliver snydt. 

    The Paki Don25-09-22 22:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen