Det lyder sgu godt med nogle modige danske film.
En lille petitesse: du skriver, at han ufrivillig skriver sig ind i det politiske klima. Det tror jeg nu ikke, tror det er meget bevidst.
Anmeldelse: Holy Spider
Seriemorder-thriller er næste års danske Oscar-bud og dette års modigste film.
Den seneste tids uroligheder i Iran er næppe gået nogens snude forbi. Masha Amini blev tilbageholdt og senere dræbt af det frygtede moralpoliti, da den 22-årige kvinde havde overtrådt de strikse religiøse regler om ikke at være tilstrækkeligt tildækket i det offentlige rum. Helt uhørt er kvinderne gået på gaderne for at demonstrere, medierne er gået i flæsket på magthaverne og demonstrationer er eksploderet over hele landet. Dansk-iranske Ali Abbasi skriver sig ufrivilligt ind i det nuværende politiske klima med "Holy Spider". Nok filmen er et portræt af en seriemorder, men også en knivskarp kritik af et undertrykkende system.
Den kvindelige journalist Rahimi (fremragende spillet af Zar Amir Ebrahimi, der fortjent vandt De Gyldne Palmer for Bedste kvindelige hovedrolle i anledningen) er rejst til den hellige iranske by Mashhad for undersøge og skrive om den berygtede Edderkoppemorder (Mehdi Bajestani). Efterhånden som Rahimi når tættere på at afsløre morderens identitet, synes retfærdigheden sværere at opnå. Det viser sig nemlig, for morderen har opbygget en heltestatus i store dele af offentligheden i udrensningen af ikke-ærbare prostituerede kvinder. Dele af myndighederne og politiet har samme holdning, som derfor er motiveret til ikke at gribe ind.
Saeed Hanaei dræbte på under et år, mellem 2000 og 2001, seksten sexarbejdere under påskud af at være på hellig mission. Under retssagen sad Hanaei smilende på anklagebænken, for det var en god gerning i Guds navn. Af den årsag var der også tvivl om, hvorvidt Hanaei overhovedet ville blive straffet. Hvilken seriemorderen dog blev, ved hængning med døden til følge.
I "Holy Spider" er det uklart, hvem der er det største monster i forbindelse med drabene. For hvad er værst? Det fundamentalistiske styre eller produktet af årevis af krig og konservativ religiøsitet? Sådanne kritiske spørgsmål skal ikke stilles i sammenhæng med Iran, og slet ikke i Mashhad. Martyrernes by, den næsthelligste i Islam. Modigt og forfriskende provokerende.
Ali Abbasi holder sig bestemt ikke tilbage. Hverken i indirekte fordømmelserne rettet mod styret, eller grafisk indhold, der inkludere nøgenhed, sexscener, billeder af helligdomme og brutale drab. Ikke overraskende blev "Holy Spider" og Abbasi fordømt af det iranske styre ved verdenspremieren i Cannes. Fatwaen svinger i en tynd tråd, da filmen af Ministeriet for kultur og iransk orientering er fordømt og sammenlignet Salman Rushdies "De sataniske vers". Til trods for, at de fiktionaliserede begivenheden fandt sted, og optagelserne ikke tog sted i Mashhad, men i stedet i Jordan.
Baggrunden er én ting, selvom omstændigheder og film i sig selv nu er blevet svært at adskille. "Holy Spider" er imidlertid en virkeligt veldrejet seriemorder-thriller, der har format nok til at stå alene. Fotograf Nadim Carlsen har tydeligvis ladet sig inspirere af David Finchers elegante noir-æstetik, når Mashhads mørke gader og stræder henlægges i "Zodiac"-skygger, badet i brunligt forfald og dvælende kynisk "Mindhunter"-tempo, som venter på at brænde sammen i et simrende helvede af fordærv, indestængt vrede og knyttede næver. Grumme in your face-kvælningsekvenser, sindige Saeeds undertrykte PTSD-vredesudbrud og Rahimis angstfulde øjne i close up smelter sammen til summen af storbyens hæmmende pulseren, overvælder som stemningsmættet og dybt intens.
Intensiteten fastholdes imidlertid ikke alene i efterforskningen og psykologiseringen af Edderkoppemorderen, eminent underspillet af Mehdi Bajestani. Rahimis møde med samfundets misogyni driver ned ad væggene i sekvenser mere ubehagelige end når sexarbejdere koldblodigt dræbes. Magtens politiets magt, præstestyrets bureaukrati og familiers ærekrænkelsers rammer som en kold spand vand i ansigtet, når indladende charme forvandles til benhård fysisk overlegenhed med et knips, der kan knække kvinder som pilekviste. Spejlingen af vores heltindes oplevelser i martyrernes by er Abassis kernetema. Et opråb med systematiserede og overleveret vold, kvindesyn og seksuel undertrykkelse. At "Holy Spider" udsendes i biograferne samtidig med urolighederne grænser til profetisk.
Ali Abbasi er blevet én af dansk films allermest spændende instruktører efter sin kun tredje spillefilm i kølvandet på "Shelley" og "Grænse". Selvom "Holy Spider" er urovækkende neo noir i bedste David Fincher-stil, udbygges filmens kvaliteter af modig belysning af kvindeundertrykkelse i et fundamentalistisk religiøst land. Set i lyset af de aktuelle uroligheder i Iran, får den dansk-iranske instruktør en større dimension i udbredelsen af temaet i opråbet om forandring af systematisk misogyni.
