Rings of Power (sæson 1)
Der er godt nok delte meninger om Prime Video’s kæmpe fantasy satsning. Det kan jeg sådan set godt forstå.
Tolkien purister er irriteret over, at der tages meget lemfældigt på tidslinien. Umiddelbart starter serien 1500 år inde i Den Anden Alder, men så dukker der pludselig et par velkendte personer op, som hører til i slutningen af Den Anden Alder 2000 år senere. Og der sker også noget, som først burde ske 1000 år inde i Den Tredje Alder. Men det giver egentlig god mening at tage alle de interessante ting fra Den Anden Alder og koge det ned til en serie, hvor man kan følge de samme hovedpersoner hele vejen. I modsat fald ville mennesker og dværge jo hele tiden dø af alderdom undervejs.
I den modsatte ende af skalaen ift. Tolkien purister har vi Tolkien novicer. De vil nok være ret forvirrede i de første mange afsnit og slet ikke fange detaljerne i de mange referencer og ordudvekslinger. Hvis man kun kender LOTR filmene og intet har læst af Tolkien, så vil jeg ikke fortænke folk i at kede sig lidt. For handlingen går ret langsomt, og man skal holde styr på en hel del lokationer. Man følger elvere i de to elverriger Lindon og Eregion. Man følger de mennesker, der kæmpede på elvernes side i det rige mægtige Númenor. Man følger også de mennesker, der kæmpede på Saurons side i det primitive og fattige Southlands. Man følger dværge i Khazad-Dûm (det senere Moria). Og man følger Hårfødder i det østlige Middle-earth.
Hvis man derimod hverken er Tolkien purist eller novice, så har man en KÆMPE oplevelse i vente. Serien er fantastisk flot, og det samme er lydsiden. Den skal klart ses på så stor en skærm eller lærred som muligt med fuld skrue på højttalerne. Jeg var flere gange ved at tabe kæben på gulvet, når jeg på mit 100” lærred nød de ekstreme flotte panoreringer hen over Númenor, Khazad-Dûm eller Lindon. Det er jo ikke nogen steder, man har set før i deres storhedstid. Så det var virklig ”grande” – som de siger i Klovn.
Historiemæssigt nød jeg også tempoet. Der er ikke brug for action eller humor hele tiden i en episk dramaserie. Noget af kritikken går netop på manglen på humor og action. Men der er LANGT mere humor end i Silmarillion, som er aldeles humorforladt. Når man er i selskab med Hårfødderne eller dværgene, så er tonen generelt ret munter. Og hvis man har tålmodighed, så får man også rigeligt med action. Afsnit 6 er således ét langt battle-afsnit. Og et totalt bad-ass et af slagten, hvor man sidder på kanten af sædet.
Ud fra titlen kunne man sagtens forvente, at det fra første afsnit skulle dreje sig om de 9 menneskeringe, de 7 dværgeringe og de 3 elverringe. Men det kommer man til at kigge langt efter. Først til allersidst sker der noget på den front. Og slet ikke som i Tolkiens kildemateriale. Det er herligt forfriskende, at man ikke kan regne ud, præcist hvad der kommer til at ske.
Der kommer også et par fede tvists hen mod slutningen. De fleste vil nok have regnet dem ud på forhånd. Men de er alligevel ret fede, for serien er super god til at så en masse tvivl hos en undervejs, så man aldrig er 100% sikker.
Hvad så med Galadriel – fungerer hun? Hun ser jo noget yngre og anderledes ud end Cate Blanchett’s version. Men faktisk var Cate Blanchett kun 32 år, da Eventyret om Ringen havde premiere, mens den nye Morfydd Clark er 33 år i dag. Så på det punkt er der ikke noget at komme efter. Til gengæld kan det forekomme mærkeligt, at flere af de andre elvere ser markant ældre ud end Galadriel, på trods af at hun er langt den ældste af alle elvere i Middle-earth efter Den Første Alder. Uanset hvad skal man lige vænne sig til hende. Både udseende og personlighed er noget helt andet end Galadriel fra Den Tredje Alder. Men det her foregår jo altså også ca. 5000 år tidligere. Man har vel lov til at udvikle sig lidt på 5000 år…
Er der så noget skidt at sige? Jo, det kan selvfølgelig aldrig blive helt vildt spændende, når man kender den overordnede historie. Al den tid man tilbringer med Hårfødderne er heller ikke super inspirerende. Jeg vil hellere være i selskab med Galadriel, Celebrimbor, Elrond og Númenoreanerne. Det er også hos dem, at den visuelle side er helt i top.
★★★★★☆