Bryan Cranston er i gang med at skrive "Malcolm i midten"-reboot

Den ikoniske serie fra start-nullerne bliver måske genoplivet.

Flere år før Walter White hærgede Albuquerque, optrådte Bryan Cranston i en noget mere børnevenlig rolle – nemlig som familiefaderen Hal i tv-serien "Malcolm i midten" fra start-nullerne.

Serien, der centrerede sig omkring hovedpersonen Malcolm og hans mildt-dysfunktionelle familie, er flere gange blevet hyldet som en af de bedste sitcoms i nyere tid, og nu tyder noget på, at en reboot eller fortsættelse er i støbeskeen.

Skuespiller Frankie Muniz, der spillede den titulære hovedrolle i serien, fortæller nemlig i et nyt interview, at Bryan Cranston i øjeblikket forsøger at skrive en reboot af serien.

Læs også: "Frasier"-fortsættelse er i støbeskeen

Cranston har ved flere lejligheder udtrykt et ønske om at vende tilbage til "Malcolm i midten". I 2016 var der endda kortvarigt snak om at lave en film, der skulle agere fortsættelse til serien. 

"Malcolm i midten" løb over syv sæsoner fra 2000 til 2006, og seriens omdrejningspunkt, Malcolm, er i dag en voksen mand i 30'erne. Men om Cranstons manuskript er en direkte fortsættelse eller en nyfortolkning, melder historien ikke noget om.

Herhjemme kan "Malcolm i midten" ses på Disney+, der netop har smidt samtlige afsnit op på streamingtjenesten. Så er der i hvert fald lidt at gå i gang med, mens vi venter på mere nyt fra serien.

Kommentarer

Bryan Cranston er i gang med at skrive "Malcolm i midten"-reboot

  • 0

    Dagens bedste nyhed :D men samtidig kan den næsten kun skuffe

    Cookiedude9126-10-22 09:32

  • 0

    Dagens bedste nyhed :D men samtidig kan den næsten kun skuffe

    Bare det bliver en fortsættelse, og IKKE nyfortolkning.

    Den serie var så meget forud for dens tid, den er genial! Hal og Lois var perfekte som forældre i det Hell'House :)

    Dalgaard26-10-22 14:10

  • ★★★★0

    Det kan da kun ende som en neddroslet PG/PC/"Ih dog, den slags kan vi ikke vise" udgave...

    Gasivodo26-10-22 20:15

  • ★★★★★1

    Jeg har også svært ved at se hvordan, de vil lave et reboot eller fortsættelse, når meget af den humor som serien levede højt på dengang, i dag vil få de krænkelses-parate helt op i det røde felt af forargelse.

    Jeg tænker derfor, at det næsten også kun kan blive en langt tammere og udvandet udgave af den originale og geniale serie, og hvem fanden har lyst til at se det.

    NightHawk27-10-22 11:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen