Disney laver ny "Indiana Jones"-tv-serie

Mon vi får flere tv-eventyr med en ung Indiana Jones?

Vi har længe vidst, at den kommende "Indiana Jones 5" bliver den sidste film med den 80-årige Harrison Ford i rollen som den heroiske skattejæger Indiana Jones.

Men det betyder ikke, at Disney og Lucasfilm er klar til at vinke farvel til en af deres mest profitable og højtelskede franchises.

Der har før floreret rygter om, at "Fleabag"-stjernen Phoebe Waller-Bridge, som medvirker i "Indiana Jones 5", undervejs tager arven op efter Jones og bliver franchisens nye omdrejningspunkt – måske spiller hun endda Jones' datter?

Hvorom alting er, så rapporterer Variety nu, at en "Indiana Jones"-tv-serie til Disney+ ligger i støbeskeen.

Læs også: Officielt: Harrison Ford overtager stor Marvel-rolle

Flere kilder hos Disney har bekræftet over for Variety, at serien er på tegnebrættet, og at Disney og Lucasfilm i øjeblikket diskuterer projektet med flere potentielle manuskriptforfattere.

Men vi ved stadig intet om seriens plot eller persongalleri – eller om der bliver tale om en prequel, fortsættelse eller en spin-off til de fem spillefilm. Det er ikke utænkeligt, at serien netop bliver sidstnævnte og bygger videre på historien i "Indiana Jones 5", ligesom Disney og Marvel har suppleret deres MCU-film med en masse streaming-serier såsom "Ms. Marvel" og "She-Hulk: Attorney at Law".

Det er selvfølgelig ikke første gang, at en "Indiana Jones"-serie ser dagens lys. Tilbage i 1992-1993 fik vi to sæsoner af "The Young Indiana Jones Chronicles", som skildrede heltens eventyr som yngre. Serien blev efterfulgt af fire tv-film og blev senere omklippet og relanceret som tv-serien "The Adventures of Young Indiana Jones".

Vi ved heller ikke, hvornår den nye "Indiana Jones"-serie går i produktion eller udkommer. Til gengæld ved vi, at Harrison Ford tropper op i biffen iført sin karakteristiske hat den 29. juni 2023.

Kommentarer

Disney laver ny "Indiana Jones"-tv-serie

  • ★★★★★0

    Der er jo helt sikkert tale om Shia LaBeaufs store comeback. 

    Lars! 9-11-22 10:48

  • ★★★★★1

    Der er jo helt sikkert tale om Shia LaBeaufs store comeback. 

    Jeg er faktisk spændt på, om de overhovedet nævner Mutt i IJ5.

    The Insider 9-11-22 10:55

  • ★★★★0

    Åh-åh

    Gasivodo 9-11-22 11:32

  • ★★★★★★1

    Jeg er faktisk spændt på, om de overhovedet nævner Mutt i IJ5.

    Nah, der står nok et billede af en afdød Mutt, ved siden af farfars.

    Wayne 9-11-22 14:51

  • 0

    Jeg så hellere... oh shit, nu siger jeg det... et recast af Indy i sit prime, end en Indiana Jones serie, som ikke er Indiana Jones, men Pheobes karakter. 

    Patriarch 9-11-22 17:13

  • ★★★★★0

    Jeg så hellere... oh shit, nu siger jeg det... et recast af Indy i sit prime, end en Indiana Jones serie, som ikke er Indiana Jones, men Pheobes karakter. 

    Med Alden Ehrenreich, hvis han ikke har for travlt med Han Duo. Det bliver sweet. 

    Lars! 9-11-22 17:22

  • ★★1

    Ja, LucasFilm og Disney skal virkelig stoppe med at være så bange for at recaste skuespillere. Hele Star Trek-holdet blev recastet med ret stor succes, så hvorfor ikke Han Solo og alverdens Star Wars-figurer.

    NFT 9-11-22 17:24

    In all seriousness, jeg tror nok de brændte fingrene på Han Solo-filmen, som var et økonomisk flop, og besluttede sig for at ikke gå mere i den retning. 

    Lars! 9-11-22 17:32

  • ★★0

    In all seriousness, jeg tror nok de brændte fingrene på Han Solo-filmen, som var et økonomisk flop, og besluttede sig for at ikke gå mere i den retning. 

    Jo, man kan dog håbe at de ikke drager konklusionen, at ingen karakterer kan recastes, fordi selvom Solo floppede, er det da mit indtryk at den generelt set er vellidt og floppet nok havde mere at gøre med The Last Jedi at gøre, samt måske den offentlige ballade der var om filmen.

    NFT 9-11-22 18:26

  • ★★★0

    Det kunne jo også være en animations serie. Hvis de vil køre mere sikkert.

    MOVIE1000 9-11-22 18:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen