Trailer: Abbey Road Studios slår dørene op i traileren til "If These Walls Could Sing"

Ny dokumentarfilm på Disney+ tager os med helt ind under lydtapetet i det legendariske lydstudie.

Hvis vores moderne musikhistorie var en religion, ville Abbey Road Studios utvivlsomt ligge øverst på listen over helligdomme. Lydstudiet har lagt vægge til indspilningerne af utallige udødelige udgivelser, og nu fortælles en lang række af historierne bag disse indspilninger i en kommende dokumentarfilm.

"If These Walls Could Sing" er instrueret af Mary McCartney, der også har en noget personligt tilknytning til studiet. Som datter af Paul McCartney har instruktøren siden sin spæde barndom kravlet rundt på tæpperne i Abbey Road Studios, hvilket også kan ses i traileren nedenfor.

Læs også: Peter Jackson barsler med nyt Beatles-projekt

Dokumentarfilmen er et overflødighedshorn af musikalske legender, hvor både farmand Paul, Elton John, Roger Waters og Gallagher-brødrene for lov til at fortælle om musikken og historien, der blev skabt i det engelske studie.

"If These Walls Could Sing" får premiere på Disney+ 16. december. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Abbey Road Studios slår dørene op i traileren til "If These Walls Could Sing"

  • 1

    Læste den anden dag, at jorden nu har nået otte milliarder beatles dokumentarer... eller var det mennesker?

    ZimaBlue16-11-22 15:05

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen