Hovedrolleindehaveren i ny "Alien" måske fundet

Instruktøren bag "Don’t Breathe" og "Evil Dead" står bag det kommende "Alien"-reboot.

Frygten vender snart tilbage i det ydre rum. En ny "Alien"-film er nemlig under opsejling, men denne gang bliver det ikke en Ridley Scott-instrueret forhistorie. I stedet skal instruktør Fede Alvarez både agere manuskriptforfatter og instruktør, mens Ridley Scott sidder i producer-stolen.

Der er indtil videre meget få oplysninger om filmen, men noget tyder på, at en helt ny hovedrolleindehaver skal løfte arven fra Sigourney Weaver.

Skuespilleren Cailee Spaeny er nemlig i foreløbige forhandlinger om hovedrollen i den kommende rumgyser. Spaeny har tidligere spillet med i blandt andet "Bad Times at the El Royale" (se nedenstående billede) og "Mare of Easttown".

Se også: Se stemningsfyldt concept art fra Neill Blomkamps droppede "Aliens"-fortsættelse

Instruktør Fede Alvarez har solid erfaring med uhygge. Ud over at have instrueret filmen "Don't Breathe" og genindspilningen af "Evil Dead" fra 2013, har han også leveret manus til "Texas Chainsaw Massacre", der fik premiere tidligere i år.

Den nye "Alien"-film forventes at gå i produktion i løbet af 2023. Samtidig er en kommende "Alien"-serie også på vej, så der bliver forhåbentlig rig mulighed for at høre nogen skrige i rummet, når filmhistoriens mest frygtede filmmonster atter vækkes til live.

Kommentarer

Hovedrolleindehaveren i ny "Alien" måske fundet

  • ★★★★★0

    Tænk at hedde Fede.

    Lars!18-11-22 08:56

  • ★★★1

    Tænk at hedde Fede.

    Så mangler Robert Knepper bare at medvirke og så kan der laves nogle vilde overskrifter.

    Essal18-11-22 09:37

  • ★★9

    Robert Knepper Fede Alvarez og Kurt Sutter

    Tegnsætning bliver aldrig vigtigere

    HelmerJ18-11-22 10:08

  • 0

    Gud forbyde, at en mands fik hovedrollen i denne ligestillingstid.

    Robert Knepper Fede Alvarez og Kurt Sutter

    Ha, stop dog... Sikke billeder jeg fik på hjernen.

    Nickell18-11-22 11:48

  • ★★★★★★0

    ROFL :´D

    davenport18-11-22 17:18

  • ★★★1

    Skøn nyhed, altid klar på lidt mere Alien :)

    Gormanden18-11-22 22:25

  • 1

    Håber ikke Ridley Scott får ødelagt mere i den serie. Jeg ville gerne have set Neill Blomkamps Alien 5, men så skete Prometheus og Alien : Covenant.

    Jeg håber på at Fede Alvarez kan bringe lidt uhygge tilbage i filmserien. Forhåbentlig i stil med 1'eren eller 3'eren. Og så burde de tidligere have bevæget sig væk fra Sigourney Weavers karakter da det aldrig har handlet om hende, men om Xenomorpherne.

    Johnny4219-11-22 21:45

  • ★★0

    Det kunne være fedt med et godt gys, håber bare ikke de prøvet at nytænke det for meget.

    HelmerJ21-11-22 08:27

  • 0

    Vi lever i udvandingens tid... 

    ZimaBlue21-11-22 11:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen