Trailer: Ny intens trailer til det autentiske slavedrama "Emancipation" med Will Smith

Kan Antoine Fuquas film mon vinde Oscars året efter Will Smiths syngende lussing?

Apple har netop frigivet en ny, storslået og følelsesladet trailer til det kommende drama "Emancipation", der har Will Smith i hovedrollen. Traileren kan ses herunder.

Vi skrev først om projektet for godt to år siden her på Moovy. "Emancipation" fortæller den sande historie om en slave i det sydlige USA, som blot var kendt som "Peter". Peter flygtede fra sine slaveejere og fik adskillige bevæbnede jægere på nakken, mens han kæmpede sig igennem Louisianas sumpe for at nå frem til det nordlige USA.

Da han nåede frem, sluttede han sig til nordstaternes hær, og da et fotografi af Peters piskede, arrede ryg blev trykt i en avis i 1864, skabte det overskrifter over hele verden. Først dér gik det for alvor op for mange amerikanere, hvor brutalt slaverne blev behandlet, og Frankrig stoppede med at købe bomuld fra USA's sydstater. Billedet fik desuden mange sorte til at tilslutte sig nordstaternes hær i den amerikanske borgerkrig. Billedet kan ses her.

Se også: Will Smith undskylder for Oscar-lussing i ny video

"Emancipation" beskrives som en følelsesladet action-thriller, der skildrer Peters brave kamp for at undslippe sine bortførere. Peter brugte bl.a. løg til at maskere sin duft fra jægernes blodhunde, og han overlevede barfodet i 10 dage i Louisianas sumpe.

"Emancipation" er skrevet af Bill Collage ("Exodus: Gods and Kings") og instrueret af Antoine Fuqua ("Training Day"). Ud over Smith medvirker bl.a. Ben Foster ("Hell or High Water") og Charmaine Bingwa ("The Good Fight").

Filmen udkommer i udvalgte biografer verden over den 2. december, før den lander på Apple TV+ den 9. december. Den nyeste trailer kan ses her:

Kommentarer

Ny intens trailer til det autentiske slavedrama "Emancipation" med Will Smith

  • ★★★★★★0

    Mon ikke Will Smith ender med at dele flere håndmadder ud?

    Wayne17-11-22 13:04

  • 0

    Kan han overhovedet nomineres med hans karantæne?

    Goodspeed17-11-22 16:07

  • ★★★★★★1

    Kan han overhovedet nomineres med hans karantæne?

    Ja, han har ikke karantæne fra akademiet, kun Oscarshowet

    Guldager17-11-22 16:19

  • 0

    Ja, han har ikke karantæne fra akademiet, kun Oscarshowet

    Tak, spørgsmålet er dog om de vil nominere ham?

    Men præstationen bør jo stå i sig selv og ikke være påvirket af personens historik. Bliver spændende at se, hvad der sker.

    Har ikke set The Whale, men hvis hypen holder, håber jeg på Brendan Fraser, for mere sympatisk menneske er svært at finde.

    Goodspeed17-11-22 17:14

  • ★★★★0

    Ja, han har ikke karantæne fra akademiet, kun Oscarshowet

    Han har jo meldt sig ud af akademiet... Men ja, han kan stadig nomineres. Men jeg tvivler på, at de vil gøre det.

    chandler7517-11-22 17:45

  • 0

    Tak, spørgsmålet er dog om de vil nominere ham?

    Men præstationen bør jo stå i sig selv og ikke være påvirket af personens historik. Bliver spændende at se, hvad der sker.

    Har ikke set The Whale, men hvis hypen holder, håber jeg på Brendan Fraser, for mere sympatisk menneske er svært at finde.

    Hitler var maler, Putin har sikkert også en kreativ side.

    Det er et tveskægget sværd som adskiller kunstnerens værker fra hans personlige meritter.

    Han må udtrykke sig lige så kreativt og tosset, som han vil. Jeg har ikke lyst til at se og høre mere på ham.

    Nickell17-11-22 23:19

  • ★★★★★★1

    Det ville efterhånden være sjovere hvis man lavede den "omvendte" historie - hvor hvide var slaver og sorte var de onde.

    Det ville måske have en effekt og sætte nogle tanker i gang. Historien er stadig vigtig, den er bare blevet gentaget for ofte.

    Wayne18-11-22 07:26

  • 0

    Uanset flimens kvaliteter, så bliver det en film jeg ikke kommer til at se og hvis jeg havde haft nogen Apple produkter, så ville jeg have boykottet dem pga dette.

    Johnny4218-11-22 12:28

  • ★★★★★1

    Uanset flimens kvaliteter, så bliver det en film jeg ikke kommer til at se og hvis jeg havde haft nogen Apple produkter, så ville jeg have boykottet dem pga dette.

    Vildt nok - hvad er årsagen?

    David Lund18-11-22 16:07

  • ★★★★★3

    Fair nok. Jeg smed personligt også både min iPhone, iMac og MacBook ud i nærmeste container, mens Smith var på vej tilbage til sin plads. Alt andet havde været en useriøs underreaktion.

    The Insider18-11-22 16:15

  • 1

    Vildt nok - hvad er årsagen?

    Will Smith, der ikke har angret noget eller givet nogen ordentlig undskyldning til den person han har overfaldet.

    Johnny4218-11-22 21:15

  • ★★★★★1

    Will Smith, der ikke har angret noget eller givet nogen ordentlig undskyldning til den person han har overfaldet.

    Er det noget decideret personligt mod ham eller gælder det alle mennesker i lignende situationer? Jeg mener - med så kraftig en holdning til sagen, må du jo nærmest boykotte hver en film, streaming service, teknologi osv., da der er er hav af lignende episoder derude.

    David Lund18-11-22 21:55

  • 0

    Det ville efterhånden være sjovere hvis man lavede den "omvendte" historie - hvor hvide var slaver og sorte var de onde.

    Det ville måske have en effekt og sætte nogle tanker i gang. Historien er stadig vigtig, den er bare blevet gentaget for ofte.

    Atlanta-serien laver nogle interessante ting med racisme. De vender, som du nævner, også tingene på hovedet.

    Bobby Long19-11-22 09:22

  • 1

    I den optik bør vi jo også boykotte alt Kevin Spacey har været med i. Alt Harvey Weinstein har produceret osv.

    Det kommer jeg hvertfald ikke til....for Outbreak er alt for god en film!

    Goodspeed19-11-22 10:41

  • 1

    I den optik bør vi jo også boykotte alt Kevin Spacey har været med i. Alt Harvey Weinstein har produceret osv.

    Det kommer jeg hvertfald ikke til....for Outbreak er alt for god en film!

    Haevey Weinstein er netop boykotettet, fremadrettet. Hvis han kommer ud af fængslet igen, så kommer han aldrig til at beskæftige sig med Hollywood igen.

    Jeg synes ikke det skal have så alvorlige konsekvenser for Will Smith, men under et års soneperiode er for lidt. Han skal gøre sig fortjent til vores tillid og langsomt arbejde sig op igen.

    Kevin Spacey blev faktisk skrevet ud af en film på et tidspunkt hvor der lå en mulig oscarnominering og ventede, samt skrevet helt ud af en serie.

    Johnny4219-11-22 11:43

  • 1

    Vil sige jeg har mistet meget for personen Will Smith, men det er ikke op til mig at uddele straf for hans forseelse. Det overlader jeg til andre. Leverer han et projekt, som jeg finder interessant  så vil jeg se det....ikke nødvendigvis i biografen, men vente til streaming.

    Men hans handling kommet ikke til at ødelægge Men in Black for mig, eller få mig til at nægte at se noget han laver fremover. 

    Dømte vi alle på den måde, så ville folk  som har overstået deres straf aldrig kunne vende tilbage til samfundet igen. Og sådant et samfund er ikke værd at leve i.

    Og tænk på alt lortet Downey Jr. var ude i for 20 år siden...og nu er han en af tidernes største comeback historier....

    Goodspeed19-11-22 11:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen