Chris Hemsworth er klar til at vinke farvel til Thor

Den australske avenger mener, at Thors næste Marvel-eventyr også bør være tordengudens sidste.

Som den eneste af Marvels heroiske avengers har Thor fået hele fire solofilm: "Thor", "Thor: The Dark World", "Thor: Ragnarok" og dette års "Thor: Love and Thunder".

Den 39-årige Chris Hemsworth har derudover spillet den gæve og slagkraftige tordengud i fire "Avengers"-film, animationsserien "What If...?" og et videospil – så måske bør det ikke komme som nogen overraskelse, at australieren efterhånden er klar på at tage afsked med rollen.

Læs også: Chris Hemsworth: Jeg ville elske at spille James Bond

I et nyt, længere interview med Vanity Fair fastslår Hemsworth, at han er klar på at spille Thor igen, hvis han og filmholdet kan finde på noget unikt og uventet at fortælle, og derudover er han tydeligvis taknemmelig for, hvad rollen har gjort for hans karriere – men samtidigt siger han:

"Jeg føler, at vi er nødt til at lukke bogen, hvis vi laver endnu en film, hvis du forstår? Det føles rigtigt. Den næste film bør være slutningen, men det siger jeg ikke på baggrund af, hvad nogen har fortalt mig eller planlagt. En helt bliver skabt, tager på en rejse og dør – og jeg ved ikke... er jeg nået til slutstadiet? Hvem ved?"

Den seneste "Thor"-film, "Thor: Love and Thunder", underpræsterede ved billetlugerne og blev ikke et nær så stort hit som "Thor: Ragnarok" (760 mio. dollars i indtjening kontra 854 mio. dollars i indtjening). Men vi har næppe set det sidste til Thor, og instruktøren Taika Waititi er da også klar på at lave "Thor 5".

Herunder kan I se Moovy TV's interview med Waititi om "Thor: Love and Thunder", hvor vi bl.a. diskuterer Hemsworths anseelige humoristiske evner:

Kommentarer

Chris Hemsworth er klar til at vinke farvel til Thor

  • 0

    Der skal hvertfald mere kvalitet og seriøsitet i en femmer. Love and Thunder var et par sjove gimmicks og en masse der faldt totalt til jorden. Christian Bale og Russell Crowe var klart filmens højdepunkter....men mere substans og mindre fjolleri!

    Goodspeed19-11-22 11:48

  • ★★★★★★0

    Thor

    Ja tak til mere Hemsworth

    Nej tak til mere Waititi

    Wayne20-11-22 06:29

  • ★★★0

    Thor

    Ja tak til mere Hemsworth

    Nej tak til mere Waititi

    Word…

    Gormanden20-11-22 08:13

  • 0

    Behøver en helt altid at dø...? Findes der ikke en pensionsordning?

    Hvis alle Marvel helte mere eller mindre skal dø, så bliver det da lige så kedeligt, som filmene er ved at udvikle sig til.. Fase 4 har været katastrofalt kedelig. 

    Gladiator20-11-22 21:43

  • 0

    Behøver en helt altid at dø...? Findes der ikke en pensionsordning?

    Hvis alle Marvel helte mere eller mindre skal dø, så bliver det da lige så kedeligt, som filmene er ved at udvikle sig til.. Fase 4 har været katastrofalt kedelig. 

    Captain America fik da lov til at tage på pension. Eller rettere, han tog sig lov til det.

    Nagash29-11-22 23:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen