"Fast & Furious 10" bliver en af filmhistoriens dyreste film

Action-franchisens nyeste kapitel har et budget på svimlende 2,5 milliarder kroner.

De indtil videre 10 "Fast & Furious"-film (inklusive 2019' spin-off, "Fast & Furious: Hobbs & Shaw") har sammenlagt indtjent godt 6,6 mia. dollars på verdensplan – eller lige knap 50 mia. kroner i "nutidens penge".

Så måske er det ikke så underligt, at filmselskabet Universal Studios er villige til at bruge 340 mio. dollars – eller 2,5 mia. kroner – på at producere actionsagaens næste film: "Fast & Furious 10" eller "Fast X", som filmen er blevet døbt i USA.

Det skriver The Wrap, som samtidigt slår fast, at "Fast X" således ender med at koste 70% mere end sidste års "Fast & Furious 9", som blev skruet sammen for "sølle" 200 mio. dollars.

Læs også: "Fast & Furious 10" mister sin instruktør – en uge efter optagelserne begyndte

Budgettet sikrer tilmed "Fast & Furious 10" en plads på top 5-listen over filmhistoriens dyreste produktioner – her befinder den sig sammen med "Avengers: Infinity War" (316 mio. dollars), "Avengers: Endgame" (350 mio. dollars), "Avengers: Age of Ultron" (386 mio. dollars) og "Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides" (422 mio. dollars).

Men Universal havde næppe planlagt at bruge så mange penge på den næste "Fast & Furious". Ifølge The Wrap er budgettet eksploderet på grund af den globale inflation samt ekstra sikkerheds- og helbredsomkostninger grundet pandemien. Filmens stjerner, herunder Vin Diesel, har også fået større lønsedler end nogensinde før.

Og så kom filmen skidt ud af starthullerne, da instruktøren Justin Lin ("Star Trek Beyond") valgte at forlade produktionen en uge efter at have taget hul på optagelserne. Lins opsigelse tvang filmholdet til at sætte produktionen på pause og finde en arvtager, og dén proces endte med at koste mange millioner dollars.

Bag kameraet blev Lin afløst af Louis Leterrier ("The Incredible Hulk", "The Transporter"), og foran kameraet finder vi bl.a. førnævnte Diesel samt "Aquaman"-stjernen Jason Momoa, som spiller skurken. Vi krydser også fingre for, at danske Thue Rasmussen vender tilbage som den onde Otto:

Kommentarer

"Fast & Furious 10" bliver en af filmhistoriens dyreste film

  • 1

    Håber de bruger de fleste penge på et markant bedre manuskript end de seneste 3 film...for det står godt nok sløvt til!

    Goodspeed20-11-22 20:45

  • ★★★★★2

    Håber de bruger de fleste penge på et markant bedre manuskript end de seneste 3 film...for det står godt nok sløvt til!

    Det tror jeg sgu ikke, du skal regne med.

    David Lund20-11-22 20:48

  • ★★★★★★0

    Håber de bruger de fleste penge på et markant bedre manuskript end de seneste 3 film...for det står godt nok sløvt til!

    Hvorfor - kvalitet tjener de ingen penge på ;-)

    Wayne20-11-22 21:12

  • 0

    Jeg læste det som "filmhistoriens dummeste film".

    -dut-20-11-22 21:36

  • 0

    Håber de bruger de fleste penge på et markant bedre manuskript end de seneste 3 film...for det står godt nok sløvt til!

    De rejser ud i rummet i en Pontiac Fiero.... hvad vil du mere have??

    Jeg sidder personligt og klapper, så popcornene ender i hele min sofa, for hver film der kommer, fordi det blivere vildere og vildere, og dummere og dummere. I love it! 

    Sjølle20-11-22 22:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen