Trailer: Grinchen tager sit julehad til et helt nyt – og blodigt – niveau i traileren til "The Mean One"

Glem alt, du troede, du vidste om den grønne, pelsede julehader.

Juletid er lig med julehygge foran skærmen, og findes der en bedre måde at varme sig på end med en rigtig hjertevarm julegyser?

I hvert fald bliver der rig mulighed for at finde noget at se i år, for igennem de seneste måneder har vi fået en lind strøm af trailere til mere eller mindre halvbagte højtids-film, og den seneste af slagsen er netop landet.

Se også: En mekanisk julemand går amok i traileren til "Christmas Bloody Christmas"

"The Mean One" er en nyfortolkning af historien om den julehadende grinch, men denne gang er der dog ikke tale om en børnevenlig film. Den grønne pelsfyr holder sig nemlig ikke bare til at forsøge at stjæle julen i år. Nu skal højtiden erstattes med død og lemlæstelse.

I rollen som The Mean One finder vi David Howard Thornton, der efter hånden er hjemmevant i rollen som sindssyg morder. Thorton er nemlig også manden, der gemmer sig inde i klovnen Art fra "Terrifier"-filmene.

"The Mean One" får amerikansk premiere 9. december. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Grinchen tager sit julehad til et helt nyt – og blodigt – niveau i traileren til "The Mean One"

  • ★★★★★0

    Ooooh yes, en julefilm jeg 100% kan bakke op om!

    The Insider29-11-22 12:06

  • 0

    Det er da totalt oplagt.

    Hvorfor sker det førsr nu?

    Johnny4229-11-22 15:56

  • 0

    hvis jeg skulle vælge en sidste film for i år, kunne valget være mellem denne eller Black Panther 2, men det ville være et svært valg, for jeg forventer absolut intet af nogen af dem.

    Terning29-11-22 16:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen