★★★★1The Guardians of the Galaxy Holiday Special
Hyggeligt juleshow hvor Kevin Bacon modvilligt deltager i løjerne - ikke ligefrem en ny klassiker, men mange sjove passager
7/10
Ok, så den er rent faktisk værd at se. Den er ellers blevet haglet ned. Tror jeg giver den et skud så.
★★★★★★1Ok, så den er rent faktisk værd at se. Den er ellers blevet haglet ned. Tror jeg giver den et skud så.
Forvent ikke det helt store, men de 41 minutter er hurtigt og hyggeligt overstået.
★★★★★★1Jeg har set nogle gamle sci-fi-monster-film i weekenden, og er faktisk positiv overrasket. Måske det mere skyldes min viden om filmene, men jeg troede jeg var ude i en gang Plan 9 From Outer Space-agtig omgang. Det drejer sig om:
De følger nogenlunde samme opskrift:
En veluddannet person såsom forsker eller læge er ude for noget mystisk, og så prøver de på at finde ud af hvad. Så er der selvfølgelig forskel på, hvad det er. I The Mole People er det en oldtids-civilization, i The Monolith Monster er det voksende sten osv.
Generelt er de ganske fornuftigt produceret og de er ret seværdige. Især The Incredible Shrinking Man er god. The Mole People halter dog en smule - den er ret åndsvag i sin historie til tider - men ellers er det god, gammeldags underholdning.
The Incredible Shrinking Man, 8/10
Tarantula, The Monolith Monster, Monster on Campus, 7/10
The Mole People, 5/10
----
Så har jeg også fået set noget slow cinema - selvom Hong Sang-Soo nok ikke falder under den kategori.
Kaili Blues - 5/10
Jeg bruger ikke ofte ordet prætentiøs - men Kaili Blues er godt nok tæt på. Svær at forstå og ikke specielt spændende handling.
---
The Power of Kangwon Province, 6/10
Hong Sang-Soos anden film. Vi følger to personer efter et opbrud, og hvordan de i løbet af en dag uvidende krydser deres veje, mens de ved hjælp af nogle venner får snakket ud om hele oplevelsen. Den er ikke videre interessant, men den er heller ikke dårlig.
---
Nocturama, 7/10
Fransk film om en gruppe studerende, der udfører et terroristangreb i Paris. Jeg savner noget mere filosoferen og substans i filmen - ikke at deres handlinger skal berettiges, men den føles en anelse tom.
---
Right Now, Wrong Then, 8/10
Også en Hong Sang-Soo-film, som viser den samme historie to gange med visse forskelle. Den kendte filminstruktør møder en pige, og vi følger dette møde samt de efterfølgende dage. Filmen er delt op i to halvdele med grundlæggende den samme historie, men ændringer i samtalerne giver ændringer i hændelserne. Det er en meget fascinerende indblik i, hvordan tilfældigheder kan ændre et møde mellem to personer.
---
Vitalina Varela, 9/10
Lavet af Pedro Costa - en af de mest anerkendte instruktører fra Portugal.
I en meget fattig bydel i Portugal følger vi Vitalina Varela, der efter lang tids adskillelse fra hendes mand er kommet fra Cape Verde - men hun er ankommet tre dage efter hans begravelse. Hendes historie og hans ukendte liv bliver oprullet.
Det er en meget rolig film, men med store følelser bag. Varelas historie er dybt fascinerende, og i de mørke og fugtige omgivelser, som er hendes nye hjem, får vi et indblik i en persons ensomme liv.
★★★★★0Violent Night
David Harbour som den rigtige Julemand der er ved at være træt af det hele, er hel perfekt cast, filmen har henvisninger til Home Alone filmene, og Die Hard f.eks. og blander de to ting perfekt, og med sin R-rating bruger den volden på en humoristisk måde, som alt sammen underbygger historien og forstærker blot situationerne som vore pergalleri befinder sig i.
John leguzimo gør det også ganske fint som en slags mini udgave af Hans Gruber, og han har en herlig ping pong mellem de andre karakter i filmen, han er med noget korterer lunte end Hans Gruber, men de to er også meget forskellige, men referencerne ses meget tydeligt.
Resten af castet som basicly er en stor dysfunctional family + den mest positive og juleglade pige, som har nogle virkelig munter scene med David Harbour, hvor hun overrasker julemanden med sit noget farverige ordforråd.
Så ja Violent NIght er kommet på listen og film man skal gense i December, men den kan sagtens ses derhjemme da det ikke er nogen storladen film, jeg så den blot da jeg havde fribillet.
Næste film oh boy...
Devotion
Filmen der er baseret på en sand historie om to fighter pilots under korea krigen, spillet af Glenn Powell, som vi sidst så i Top Gun Maverick, og så Jonathan Majors, som vi til næste år får at se som Kang i Ant-Man 3.
Så med det navn så jep det her er en film, om helte i krigen og racisme, er den meget korte resume.
Powell og Majors spiller hel fint i filmen, det er så også det mest positive at sige desværre. Filmen vil rigtig gerne fortælle en historie om The first Black Aviator og hans kamp for at bevise sit værd, og det er også en historie der kunne ha været intressant fordi de jo netop skulle kæmpe mere for at overbevise folk på grund af ja Racisme.
Men det er så her, hvor filmen fejler big time desværre, fordi det her er en checkliste film, hvis der sku være nogen som helst tvivl.
Jesse Brown og hans kone og deres lille barn bord ved siden af den hvide racistiske dame. Hune r med i EN scene! og den er præcis som man nærmest forventer, Jesse kommer hjem white lady skuler til ham med de der meget dømmende øjnene, Jesse og hans familiy danskerrundt og høre musik mens de playfull kæmpe med malerpensler, det banker på døren Politiet har modtaget klage over støj, end scene. Scenen bidrager med intet den er kun med for at vise ja de bord i et nabolag hvor nabo'en er racistisk.
Anden scene Jesse's Bil går i stå på vejen pludselig, han får tilbudt et lift af Hudner (Powell's karakter) og det er så scenen hvor de lige kan bonde lidt og snakker om Family og andet.
Next scene en af Jesse's aviator kollegaer spørger om han havde problemer med at kommer hjem i går aftes, and check Token White Racist Guy, first of many.
Jeg forstår godt hvad de vil, med de ting de viser, plays it way too safe, der er ikke noget spændende eller udvikling, det er kun en lang tjekliste.
Der er scenen hvor Jesse fordi han er sort skal interviewes og tages billeder af til pressen ombord på krigsskibet fordi han jo er sort, så det kan få hæren til fremstå som included og med på "bølgen" Jesse konfrontrer også fotograf og Journalist med det, "I won't say what you want me to" Da han blir stillet extrem leden spørgsmål, om hvor svært det må være som black blandt alle de her white guys (Ikke det som siges præcist, men der er ingen tvivl, om hvad de vil)
En komplet Random scene senere hen hvor Jesse har et forrest Gump møde, hvor han møder en stor celebrity, og blir inviteret af hende til casino med den Racistiske dørmand, der ikke tror på hans er inviteret sammen med hans venner. Scenen tjener intet reelt formål og har nok også og det her kommer til at lyde weird, men når man ser filmen forstår man det, den har nok en af de pæneste (jeg bruger ikke ordet flottest) slåskampe jeg længe har set, hvis det ikke var klart nok for folk, så mener jeg ikke noget positiv med det ord.
Filmens nok mest intressante aspekt, som man ku ha bygget mere med er at Jesse samler alle de ting som White people har sagt til ham gennem årene til at empower ham selv, fordi han vil bevise sit værd.
Og det får vi også en lang speech om, hvor han også fortæller om en hård tid i træning i forhold til white guys.
Og igen jeg forstår, hvad de vil med det de viser, problemet er blot det her det er nærmest Hallmark Julefilm racisme... is that a word ?, der er ingen nuancer, vi følger aldrig op på ting.
Der bruges ikke noget reel tid på forholdet mellem Jesse og Hudner, Hudner er der nærmest blot mest som en hov hov det må du altså ikke sige til min ven, jeg er The White guy, og det er mig der fortæller hans historie.
Så manus og instruktion er klart de to største steder hvor den fejler, fordi jeg er hel sikker på der ku være en intressant historie, omkring en krig der ikke har været så meget i fokus.
Teknisk er filmen også virkelig kedelig, der er ikke noget special lyssætning der ingen scener der rigtig skiller sig ud det hele er meget plain og Hallmarky.
Så nej Green Book in the Air, sorry mener Devotion er desværre en alt for play it safe film, om et emne og en begivenhed der kunne ha været intressant, og mere er den ikke.
★★0Speak No Evil....dansk thriller uden thrills og mangel på payoffs.
Ham hollænderen var filmens eneste lyspunkt!
Resten af filmen bundede ud i langtrukken ligegyldighed. De 93 minutter filmen varede føltes som 120 minutter. Men nu var den frit tilgængelig på boksen så tænkte at give den en chance. Men det var forspildt. Uden forløsning. Ikke engang den sidste halve time bød på spænding. Nej, jeg ventede forgæves. Årets mest hypede danske film.
Hollænderen gør at han får to stjerner, mens den sammenlagte score lander på 3/10...
★★0Hvidstengruppen 2: De Efterladte..
Længder bedre end dens forgænger, hvor Anne Grethe Bjarup Riis, lader til at have fået bedre overblik på instruktion og sit hold af skuespillere. Hende der spillede Tulle, var klart den bedste. Væsentligt mere barsk og intens end etteren som var et katastrofalt oplæg, hvor man ikke følte noget for diverse karakterer. I toeren får man allerede fra starten, medfølelse for Persongalleriet. Der synes heller ikke at være nogle overflødige bipersoner. Alle syntes at have et formål med deres tilstedeværelse. Flot productionvalue hvor omgivelser ikke trækker den ned i et billigt look, hvilket den første led under. Den havde min fulde opmærksomhed i de to timer den varede. Eneste minus, Ellen Hillingsø, havde for lidt skærmtid. Den udgjorde max 40 minutter. Jeg synes personligt at hun er en af Danmarks bedste skuespillerinder vi har.
Jeg lander på 7/10..
★★★★★0Her til eftermiddag fik jeg mig et gensyn med Hayao Miyazaki’s “Nausicaä of the Valley of the Wind” (1984). Det var et herligt gensyn. Jeg var alt for hård ved den, da jeg så den for første gang for et par år siden, hvor jeg “kun” gav den 6/10. Det er jo en forrygende film. Den løfter sig fra en sidste plads i min Miyazaki-rangering op til en 6. plads.
8/10
★★★0Glass onion, a knives out mystery
skal ikke spoile så meget - men damn det var en skuffende og doven afslutning på et ellers udemærket opbygget plot.
★★0The Last Showing,
Endelig en stor rolle og uden makeup til Robert Englund.
Han kan sagtens bære en hel film, og hvor er det ærgerligt at man ser dst for sjældent. I hvert fald, uden makeup.
Finn Jones, er filmens eneste svaghed, der ikke har udstråling nok til at være the leading man. Alt for average Joe agtig. Kedelig og uden en særlig stor ansigtsmimik.
Ellers en original film med et godt og gennemtænkt plot, der redder den sikkert i land, og min score havner på..
8/10
Så jeg konkluderer den til at være en noget nær perfekt psykologisk gyser.
Set på BD
★★★★★★0Som et led i min "skal have set alle They Shoot Pictures Top1000"-projekt har jeg fået set de tilgængelige film på under 60 minutter (dog ikke Jean Renoirs A Day in the Country og Luis Bunuels Simon of the Desert - de er ikke tilgængelige):
Flaming Creatures, 1963, Jack Smith
En avant-garde-film om læbestift, et orgie, en vampyr og en masse andet hejs. Optaget på brugte ruller, så det er tit sløret.
3/10 - men det er fandeme svært at vurdere sådan en slags film.
----
Four Seasons, 1975, Artavazd Peleshian
Om forholdene på landet i Armenien. En del dramatiske billeder - ikke så meget andet.
5/10
----
Fantômas: In the Shadow of the Guillotine, 1913, Louis Feuillade
Denne fortjener et bedre syn end jeg gav den - skal have fundet hele serien på et tidspunkt. Men første afsnit er hvert fald ikke det mest spændende.
5/10
----
Listen to Britain, 1942, Humphrey Jennings
Et dokumentar om dem, der ikke var med i krigen. Så spændende var det heller ikke for dem...
6/10
----
L'Age D'or, 1930, Luis Bunuel
En surrealistisk film, som for mig også er svær at bedømme. Mere interessant end god.
6/10
----
Fires Were Started, 1943, Humphrey Jennings
En film optaget som en dokumentar om brandmænd i starten af WW2 i England. Den er ok.
6/10
----
Lessons of Darkness, 1992, Werner Herzog
Optaget i Kuwait efter den første golfkrig. Den viser ødelæggelser og oliebrande tilsat klassisk musik. Dramatisk og effektiv.
7/10
----
Las Hurdes, 1933, Luis Bunuel
Hvis man ikke læser om filmen, så tror man, at man skal se en dokumentar om en meget fattig del af befolkningen i en fjern region Spanien. Det skal man også, men den er lavet med en voice-over, der er meget indifferent overfor forholdene. Tilsyneladende en satire. Uanset - så er den ganske fin.
7/10
----
Blood of the Beasts, 1949, Georges Franju
Den starter med idylliske billeder af det landområder udenfor Paris - og derefter kommer vi helt tæt på, hvordan dyr bliver slagtet. Det er gode kontraster mellem idyl og den blodige måde, som dyr bliver behandlet på for menneskers skyld.
7/10
----
Night and Fog, 1956, Alan Resnais
Blot 10 år efter Tysklands nederlag i Europa, kommer Alan Resnais med en film om forfærdelighederne i KZ-lejrene. Der er nogle meget voldsomme arkiv-billeder kombineret med nuværende billeder. Tilsat jazz og en fremragende voice-over.
8/10
----
The House Is Black, 1963, Forugh Farrokhzad
Apropos fremragende voice-over - så har The House Is Black nok den bedste voice-over jeg har hørt i en film! Filmen giver et helt unikt indblik i et koloni for spedalske og deres forhold. Fantastisk film.
9/10
★★★★★★0Shoah
Jeg har to kritikpunkter, så lad mig får dem af vejen først: 1) der bliver brugt en tolk, og det ser man. Det vil sige, at vi først hører et svar, vi ikke forstår, derfor bliver det oversat til fransk. Det er unødvendigt og føles alt for tungt - som tilskuer har vi ikke behov for at se denne proces. 2) den er en anelse for repetetiv.
Det er bevidst, jeg bruger ordet repetetiv og ikke for lang, for den kunne sagtens være længere. Der er da også kommet 5 fuldlængde-dokumentarer ud fra de samme optagelser - i alt er der optaget 350 timer.
Hvis man tror, man skal se en dokumentar om baggrunden for holocaust, begrundelser, arkiv-foto osv., så skal man tro om igen. Der er ingen arkivbilleder og der er få historiske forklaringer. Der er to ting: interviews med de involverede og billeder fra området nu. Og så lige en enkelt historiker, men det er meget begrænset.
En af genialiteterne er, at Claude Lanzmann fortæller historien fra både ofrene og deltagerne. Selvfølgelig ikke topnazisterne, men måden hvorpå man hører de forfærdelige historier fra de overlevende og derefter nærmest samme historier fra dem, der arbejdede for nazisterne giver et uhyre effektivt indblik i "dødsmaskineriet". Det kan være en jernbanearbejder, der overværer begivenhederne. Nogle af optagelserne er lavet med skjult kamera.
Det er på alle måde en vanvittig bedrift og et kæmpe monument for både historieforskningen, Holocaust og dokumentarfilm-genren.
8/10 - de to kritikpunkter hakker lige en karakter af, fordi det er frustrerende at overvære.
★★★★★★0Cleo From 5 to 7
Jeg er ikke den største fan af fransk nybølge, men Agnes Vardas feministiske film om Cleos liv et par timer en eftermiddag, mens hun venter på svar fra lægen ang. kræft, er rigtig god. Der er ikke nogen decideret handlig - vi følger hendes forskellige møder med andre mennesker, hendes angst og frygt, og vi oplever, hvordan det er at være kvinde i Paris i 60'erne.
8/10
★★0The Unbearable Weight Of Massive Talent...
Ovenpå succes med PIG, var der virkelig håb for et seriøst comeback til Nicolas Cage.
Selv om idéen er nogenlunde, er jeg pænt skuffet over den. Humoren er ikke min kop the, og Cage, får desværre ikke god opbakning fra de øvrige medspillere. Ærgerligt for det var en af de film, jeg sidste år, så mest frem til .
Skuespillerne overspiller, og er vildt anstrengende at se på. Og nej, ikke på den gode måde.
Jeg lander på
3/10, som er noget tæt på en bundkarakter til en næsten komplet ulidelig film
★★0The Unbearable Weight Of Massive Talent...
Ovenpå succes med PIG, var der virkelig håb for et seriøst comeback til Nicolas Cage.
Selv om idéen er nogenlunde, er jeg pænt skuffet over den. Humoren er ikke min kop the, og Cage, får desværre ikke god opbakning fra de øvrige medspillere. Ærgerligt for det var en af de film, jeg sidste år, så mest frem til .
Skuespillerne overspiller, og er vildt anstrengende at se på. Og nej, ikke på den gode måde.
Jeg lander på
3/10, som er noget tæt på en bundkarakter til en næsten komplet ulidelig film
Den burde hedde The Unbearable WASTE Of Massive Talent...
★★★0Jeg synes filmen var fin underholdning. Især fordi at man kunne mærke at skuespillerne morede sig med filmen. Den er dog lige lang nok. Filmens plot prøver at komme med mere dybde og handling i Nicolas Cage som en "karakter" og mistede muligheden for at hylde ham og ikke kun referere til nogle af hans film. Men synes traileren leverede det man fik, en Nicolas Cage i hopla med ja hatten på. 7/10
★★★★★0Så har jeg fået opsummeret de film, som jeg har fået set det sidste stykke tid. :)
Animations-film:
Bee Movie - 4/10
The Swan Princess - 6/10
Astro Boy - 8/10
Live-Action film:
The Hustle - 1/10
Fifty Shades Darker - 2/10
The Lady In The Van - 2/10
Adrift - 4/10
Burlesque - 4/10
Mary Shelly's Frankenstein - 4/10
The Frightened City - 5/10
Mixtape - 6/10
Krampus (2015) - 6/10
A Kindhearted Christmas - 6/10
The Last Shift - 6/10
The Electrical Life of Louis Wain - 6/10
Coach Carter - 7/10
Memory - 7/10
The Man Between - 7/10
The Secret : Dare To Dream - 7/10
An Inspector Calls - 8/10
Shorta - 9/10
Dean Martin & Jerry Lewis:
The Caddy (1953) - 8/10
You're Never To Young (1955) - 6/10
Artists & Models (1955) - 6/10
Hollywood or Bust (1956) - 8/10
Pardners (1956) - 7/10
Jerry Lewis (solokarriere):
Rock-A-Bye Baby (1958) - 8/10
The Geisha Boy (1958) - 9/10
The Bellboy (1960) - 9/10
Cinderfella (1960) - 7/10
The Ladies Man (1961) - 7/10
The Errand Boy (1961) - 7/10
The Nutty Professor (1963) - 8/10
The Patsy (1964) - 6/10
The Disorderly Orderly (1964) - 8/10
The Family Jewels (1965) - 9/10
Boeing!, Boeing! (1965) - 7/10
Dokumentarfilm:
Dean Martin : King of Cool - 9/10
I Am Alfred Hitchcock - 8/10
★★★★★★0Så har jeg fået opsummeret de film, som jeg har fået set det sidste stykke tid. :)
Sådan lige mellem jul og nytår? :)
Jeg har aldrig set en Jerry Lewis-film, men The Ladies Man og The Nutty Professor er på TSPDT TOP1000, så kommer til den på et tidspunkt.
Jeg har fået set følgende - faktisk mellem jul og til og med i dag - nogle er lidt obskure, så der er en lille forklaring til:
Viy, 4/10
Den klassiske sovjetiske horror-film, som desværre er megafesen
---
As I Was Moving Ahead Occasionally I Saw Brief Glimpses of Beauty, 5/10
Eksperimentel kortfilm af Jonas Mekas med klip fra hans egen hjemmevideoer. Den er fin nok, men den er fandeme også lang...4½ time...
---
By the Bluest of Seas, 5/10
Russisk kærlighedsdrama fra 1936, der lider af, at skuespillet er virkelig ringe. Historien er fin nok.
---
Man of Aran, 5/10
Doku-fiction af Robert Flaherty (Nanook of the North) om livet på en irsk ø.
---
Tre Abbott og Costello møder Universal Horror - alle 5/10
Bud Abbott and Lou Costello Meet the Invisible Man
Abbott and Costello Meet the Mummy
Abbott and Costello Meet Frankenstein
---
It's A Gift, 6/10
En W.C. Fields-film (den første, jeg har set) - så sjov er han heller ikke, men fornøjelig nok.
---
Xala, 6/10
En film af den senegalske Ousmane Sembene om en mand, der får sin tredje kone, men har rejsningsproblemer. Satire og kritik af styret i Senegal.
---
Street Angel, 6/10
Klassisk kinesisk film fra 30'erne
---
Barren Lives, 6/10
Om livet på de brasilianske sletter - ret langsom, men meget interessant.
---
To film af Rainer Werner Fassbinder - hhv. 6/10 og 7/10
The Bitter Tears of Petra von Kant
The Marriage of Maria Braun
----
De to naziproganda-film af Leni Riefenstahl - hhv. 6/10 og 7/10:
Olympia Part 1: Festival of Nations
Triumph of the Will
----
Bob Dylan: Dont Look Back, 7/10
Dokumentar af dokomentar-mesteren D.A. Pennebaker. Et intimt indblik i Bob Dylan på turne i 1960'erne.
---
Lidt fransk nybølge - jeg troede ikke, jeg var så vild med den periode, men disse to var ganske gode - begge 8/10:
Vivre Sa Vie af Jean-Luc Godard
Cleo From 5 to 7 af Agnes Varda
----
Kings of the Road, 8/10
Wim Wenders-film fra 70'erne om en mand, der kører rundt og istandsætter gamle biograf-projektorerne tæt på den østtyske grænse.
---
A Moment of Innocence, 8/10
Af den iranske mester-instruktør, Mohsen Makmahlbaf - et godt lavet semi-selvbiografisk værk.
---
Pixote, 8/10
Brasiliansk ungdomskriminalitets-drama. Den er tæt på 9/10, men der er nogle lidt kiksede scener hist og pist. Den er dog virkeligt, virkeligt god. En blanding af Bad Boys (den med Sean Penn) og City of God. Lidt outdated, eftersom den er fra 1980
---.
F For Fake, 9/10
Et helt utrolig legesyg Orson Welles tager røven på os med en masse røverhistorier. Fantastisk underholdende og herlig og det er tydeligt, at Orson Welles nyder at være både historiefortæller og svindler...
★★★★★0Sådan lige mellem jul og nytår? :)
Jeg har aldrig set en Jerry Lewis-film, men The Ladies Man og The Nutty Professor er på TSPDT TOP1000, så kommer til den på et tidspunkt.
Jeg har fået set følgende - faktisk mellem jul og til og med i dag - nogle er lidt obskure, så der er en lille forklaring til:
Det er i perioden fra d. 10 december til og med d. 2 januar. Jeg tror det har været cirka 3 film per dag. Nogle af filmene har heller ikke været så lange, så en gang i mellem har jeg set 4. :)
Jeg elsker Jerry Lewis både som komiker og filmskaber. I filmene han lavede sammen med Dean Martin fra 1946 til 1956, er han bestemt også sjov, men begge herrer er samtidig også fastlåst i bestemte typer af karakterer og deraf måden de spiller på.
Da Jerry Lewis går solo får man til gengæld virkelig at se, hvor mange forskellige facetter han har at spille på både iift. hans humoristiske virkemidler men også som manuskriptforfatter og instruktør. De fleste af hans film er virkelig kreative og opfindsomme, og der bliver eksperimenteret godt og grundigt med filmmediet undervejs. Særligt er "The Geisha Boy", "The Bellboy", "The Nutty Professor" og "The Family Jewels" nogle genistreger. :)
★★★★★★1Everything Everywhere All at Once
Nøj jeg havde set frem til denne - udråbt til en af 2022's bedste. Det er den måske også, men så er det fordi der bare ikke var ret mange rigtig gode film i 2022.
Jeg er stor fan af visuelle film og havde nok håbet på et mix af Parasite og Kung Fu Hustle - efter at have set traileren.
Det er ikke ringe visuelt, bestemt ikke. Det er bare heller ikke fantastisk - og selve essensen i historien er næsten for banal. Vittigheder som en vaskebjørn i stedet for Ratatouille og et mix af dildoer og but-plugs prellede totalt af på mig.
Jo, det er sjovt at se Jamie Lee Curtis optræde som vred dame fra skattevæsenet i rasende infight med Michelle Yeoh - men bortset fra det, og det sporadisk sjove ved at skifte mellem de forskellige mulige virkeligheder i stadig højere fart så er der altså ikke meget at komme efter.
Desværre.
6/10
★★★0Everything Everywhere All at Once
Nøj jeg havde set frem til denne - udråbt til en af 2022's bedste. Det er den måske også, men så er det fordi der bare ikke var ret mange rigtig gode film i 2022.
Jeg er stor fan af visuelle film og havde nok håbet på et mix af Parasite og Kung Fu Hustle - efter at have set traileren.
Det er ikke ringe visuelt, bestemt ikke. Det er bare heller ikke fantastisk - og selve essensen i historien er næsten for banal. Vittigheder som en vaskebjørn i stedet for Ratatouille og et mix af dildoer og but-plugs prellede totalt af på mig.
Jo, det er sjovt at se Jamie Lee Curtis optræde som vred dame fra skattevæsenet i rasende infight med Michelle Yeoh - men bortset fra det, og det sporadisk sjove ved at skifte mellem de forskellige mulige virkeligheder i stadig højere fart så er der altså ikke meget at komme efter.
Desværre.
6/10
Jeg er faktisk helt enig, ville dog nok give den 7/10 - har dog planlagt at se den en gang til, da det må være mig der er noget galt med ifht de fantastiske anmeldelser...
★0Jeg har givet den 5/10...
Jeg forstår den nok ikke, og jeg synes den er helt og aldeles usjov.
★★★★★★0Fik set nogle horrorfilm i går bestilt fra Goredrome - et italiensk horror-distributionsselskab. Indpakningen var ok - ikke noget bobbleplast, men fyldt ud med pap.
Anyway:
Carcinoma, 4/10
Det er kun min anden film af den berygtede Marian Dora fra Tyskland (Melancholie der Angel var den første, og den var vild). Carcinoma har nærmest ikke nogen historie, og man følger en mand, der får et hudkræftsår og derefter bliver fascineret af kødets forrådnelse. Der er nogle grænseoverskridende og til tider velkomperede scener, men der er ellers ikke meget at komme efter.
----
Thanatomorphose, 3/10
Og der er endnu mindre at komme efter i denne. Men den er bedre lavet end Carcinoma. Den handler om en kvinde, hvis krop pludselig går i forrådnelse - og det er nærmest det. Den er bedre lavet end Carcinoma, men der er ingen handling i den. Og det er endnu mere frustrerende, at ingen for alvor reagerer på hendes tilstand (jo, ved at have sex med hende, fordi de tilsyneladende tænder på råddent kød...).
Hvis man kan lide råddenskab og menneskets forfald, så er Carcinoma og Thanatomorphose gode bud - de er ikke for sarte sjæle, men det er til at holde ud af at se på.
----
Faust (2000), 3/10 - eller 8/10...så nok 7/10
Faust er en af de type film, som jeg har svært ved at give en rating (og en rating er altid en smule arbitrær). For skuespillet er ikke supergodt og historien er egentlig en smule fjollet. Men den er eddermame også kampunderholdende. Djævlen, soundtrack med Sepultura, Machine Head, Spineshank osv. Fra start til slut er man på. Klipningen er en anelse træls dog, men ellers så er det bare god li'r.
★★0Clerks III...
en ret vellykket efterfølger, som slutter de nostalgiske øjeblikke på vemodige manér. Velspillet med en række velkendte cameos, nye som gamle Jay and Silent Bob har heldigvis mere skærmtid end forventet. De får naturligvis en række f-bombs, men de er ikke nær så explicit som i forgængerne. En anelse mere nedtonet, men det skader dog ikke filmen.
Jeg lander på 7/10
★★0Olympus Has Fallen, med Gerard Butler
Voldsom, blodig, brutal og særdeles effektiv actionfilm med et vanvittigt højt body count. Indenfor de første tyve minutter sker der nærmest mere end i en Die Hard-film. Butler er overraskende god, som helten, hvis mission først og fremmest er, at redde præsidenten. Filmen er ikke forudsigelig, på trods af, at slutningen synes at være oplagt. Morgan Freeman er okay, men set bedre.
Jeg lander på 7.5/10
imorgen står den på efterfølgeren London Has Fallen, så krydser fingre for at den er mindst ligeså vellykket som forgængeren.
★★★★★★0Så den nye Top Gun. Jeg sad med en fornemmelse af, at den ikke burde være lavet, for den spiller på nogle tangenter, der forlængst er blevet falske. (wow -anmelder-metafor, der!) Den prøver med alt magt at finde dét dér vi havde i 80erne, og som gjorde en god film, men det er efter min mening for sent, og de tæsker lidt en død hest her.
Cruise er gammel at se på, Val Kilmer er nærmest skræmmende i sin fremtoning, han er vidst nok også ret terminalregistreret i virkeligheden.
Og så var jeg meget skuffet over lyden. Lav bas og ikke meget drøn i jagerflyene. Ikke engang nogle imponerende lydpanoreringer kunne det blive til.
Selv musikken prøvede gang på gang at give mig hoved, men det føltes bare falsk.
Sidste del med selve angrebet var dog ret godt udført, trods den latterlige præmis, som dem der har set den, nok ved hvad handler om.
Ikke rigtig noget at komme efter.