"Holy f**k!" – Filmchef gik amok, da hun læste manuskriptet til "Avatar 4"

"Avatar 2" er netop udkommet, men vi har åbenbart noget at se frem til!

Efter 13 års ventetid udkom James Camerons "Avatar: The Way of Water" i går i de danske biografsale. Men som bekendt arbejder Cameron allerede på "Avatar 3", "Avatar 4" og "Avatar 5" – faktisk er alle optagelserne til "Avatar 3" angiveligt allerede i kassen!

Men selvom vi stadig ikke ved noget om plottet i de næste "Avatar"-film, så har vi tilsyneladende et par vilde fortsættelser i vente.

Læs også: Moovys anmeldelse af "Avatar: The Way of Water"

I et interview med Collider fastslår Cameron i hvert fald, at en af 20th Century Studios' chefer reagerede ret voldsomt på hans manuskript til "Avatar 4":

"Jeg kan ikke afsløre nogen detaljer, men da jeg afleverede manuskriptet til 'Avatar 2', fik jeg tre siders noter fra filmselskabet. Og da jeg afleverede manuskriptet til 'Avatar 3' fik jeg kun én sides noter, så jeg blev altså bedre. Da jeg afleverede manuskriptet til 'Avatar 4', sendte filmselskabets chef, produktionens kreative direktør, en mail til mig, der bare sagde: 'Holy fuck'. Og jeg svarede: 'Hvor er noterne?' Og så sagde hun: 'Det var mine eneste noter'. Og den film bliver sindssyg på den gode måde."

"Avatar 3", "Avatar 4" og "Avatar 5" udkommer i øvrigt efter planen i hhv. 2024, 2026 og 2028 – så om fire år finder vi ud af, om vi også udbryder kulørte bandeord, når vi møder den fjerde "Avatar"-film.

Men netop nu kan du altså se "Avatar: The Way of Water" herhjemme – bl.a. i 3D HFR med Dolby Atmos-lyd i FORMAT Biograf. Du kan booke billetter her. Og Moovy TV's interviews med filmens stjerner kan du se her:

Kommentarer

"Holy f**k!" – Filmchef gik amok, da hun læste manuskriptet til "Avatar 4"

  • ★★★★★★0

    Holy smokes, Cameron har en aktiv pensionisttilværelse foran sig - især hvis nogle af datoerne bliver rykket. Hvilket selvfølgelig ikke sker!

    Wayne15-12-22 16:22

  • 1

    Det var da en yderst strategisk placeret kommentar her lige op til premieren på 2'eren. Er han nervøs for, at folk ikke vil tage godt imod den?

    Elgsdyr15-12-22 17:04

  • 1

    Marketing er mange ting...

    TheRealLukeSkywalker15-12-22 18:08

  • ★★★★1

    ..det var sgu nok bare udgifterne...

    Gasivodo15-12-22 19:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen