"God of War"-serie officielt på vej

Kratos gør sig klar til at slagte guder og monstre på Amazons streamingtjeneste.

Helt tilbage i marts rapporterede vi her på Moovy, at Amazon Studios pønsede på at lave en streaming-serie baseret på den ekstremt succesfulde PlayStation-spilsaga "God of War".

Og nu – blot få uger efter udgivelsen af spilfranchisens seneste kapitel, "God of War: Ragnarök" – er tv-serien officielt blevet rykket fra tegnebrættet til støbeskeen. Det skriver Deadline.

Sony, der selvsagt står bag PlayStation-konsollen, producerer den kommende serie sammen med Amazon Studios. Og arbejdet på serien har faktisk været undervejs, siden vi skrev om den tilbage i foråret.

Læs også: Den nye "Predator"-film er inspireret af "God of War"

Den mangeårige "God of War"-spilfranchise har den krigeriske Kratos som omdrejningspunkt, der i spilsagaens tidlige kapitler slås med de græske guder.

I spilfranchisens to seneste spil (fra hhv. 2018 og 2022) tørner Kratos sammen med de nordiske guder, herunder en af Odins sønner: Baldur. Og undervejs kæmper Kratos sig igennem Midgård sammen med sin søn, Atreus, der jævnligt prøver at bevise sit værd over for sin muskuløse, bomstærke far.

Tv-serien vil angiveligt tage udgangspunkt i Kratos' kamp mod netop de nordiske guder, som udfoldede sig i "God of War" og "God of War: Ragnarök".

Som vi også skrev tidligere i år, så er det skaberne af sci-fi-serien "The Expanse" (Mark Fergus og Hawk Ostby) samt showrunneren på "The Wheel of Time" (Rafe Judkins), som skal producere og skrive "God of War"-serien, som endnu ikke har fået en premieredato.

Kommentarer

"God of War"-serie officielt på vej

  • 0

    Efter Ringenes Herre, gyser jeg, ved tanken over, hvordan de vil behandle den her 

    Spike16-12-22 11:51

  • 0

    Henry Cavill er ledig til ny rolle ? :)

    Dalgaard16-12-22 14:04

  • ★★★0

    Henry Cavill er ledig til ny rolle ? :)

    Han skal allerede spille hovedrollen i en anden Amazon serie, nemlig Warhammer 40K.

    Link: www.eurogamer.net/henry-cavill-reportedly-set-to-star-in-a-warhammer-40k-series-at-amazon

    Essal16-12-22 16:00

  • 0

    Ja det læste jeg. Ved heller ikke helt om han ville passe så godt som Kratos :)

    Dalgaard16-12-22 17:44

  • 0

    Men hvem vil passe i rollen?

    Skal være en ordentlig krabat med lidt år på bagen....måske John Cena?

    Caster de Vin Diesel, så er jeg hvertfald ude...

    Goodspeed17-12-22 18:41

  • ★★★0

    Hafþór Júlíus Björnsson?

    MOVIE100017-12-22 18:52

  • 0

    samt showrunneren på "The Wheel of Time" (Rafe Judkins),

    Uha, det tyder temmelig skidt. The Expanse var en super fed serie, men Wheel of Time var virkelig, virkelig ussel på alle tænkelige måder...

    Elgsdyr20-12-22 15:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen