Anmeldelse: Avatar: The Way of Water

James Camerons længe ventende retur til Pandora-universet er overraskende filmmagi.

Om "Avatar: The Way of Water" har været ventetiden værd vil blive diskuteret de næste par uger. Med rette. For tretten år er en evighed i et effektbaseret univers, som bølgen af superheltefilm har rykket de CGI-niveauer, den første "Avatar" imponerede med tilbage i 2009. Alligevel beviser James Cameron igen, hvorfor han gang på gang trækker horder af biografgængere til sig. Den canadiske filmskaber kan som få forene sublim action og altopslugende worldbuilding med universelle fortællinger. Som forventet skuffer Cameron heller ikke denne gang på dét plan.

Mere end ti år er gået, siden ex-menneske-soldaten Jake Sully (Sam Worthington) forvandlede sig til fuldbyrdet na’vi og blev del af det indfødte naturfolk på planeten Pandora. Sammen med sin kone, Neytiri (Zoe Saldaña), har de nu deres egen familie og børn. Da Pandora stadig byder på ressourcer som intet andet sted i universet, har menneskene ikke opgivet håbet om at slå na’vi-folket tilbage og hævne sig på Jake. Selv når familien Sully flygter ud af junglen til en afsidesliggende øgruppe.

Som opfølger til filmhistoriens bedst indtjenende film uden inflationsjustering ("Borte med blæsten" er stadig på 1. pladsen efter justeringen), og et budget på små tre milliarder som én af de dyreste film nogensinde produceret, kan forventningerne til "Avatar: The Way of Water" ikke undervurderes. James Cameron har selv været ude at sige, at filmen skal hente op mod 14 milliarder kroner i billetsalg og dermed lande som én af de fire mest indtjenende film nogensinde, for ikke at ende som et økonomisk flop. Håbet for Cameron er dog lyseblåt. Første film tjente 21 milliarder kroner, og Disney er som nogen eksperter i at skyde blockbusters i mål. Spørgsmålet er nærmere, om en egentlig "Avatar"-franchise overhovedet er relevant eller interessant – mere end et årti siden forgængeren – nu publikum i mellemtiden har vænnet sig til hele universer af serielle superhelteproduktioner? Det korte svar er ‘absolut’. 

James Camerons planer om føre i alt fem "Avatar"-film ud i livet har været en stående joke, nu den 68-årige instruktør ikke just er kendt som den mest produktive i dette århundrede. På knapt 25 år er det blevet til i alt to film. Med "Avatar: The Way of Water" understreger den aldrende mester at det ikke er uden grund, at store dele af bagkataloget består af regulære sci-fi actionthriller-klassikere som de to første "Terminator"-film og "Aliens". Dystopisk tech-fascination møder den miljøbevidst climate fiction, når filmskaberen tager en dukkert ned i egne referenceramme og dykker efter de perler, der har gjort Cameron til én af de allerstørste Hollywood-instruktører de sidste 50 år.

Vraggods er der rigeligt at hente i det bagkatalog, som står i enhver filmsamling og står svejset ind i enhver populærkulturel selvbevidsthed. På magisk vis får de ellers hengemte skatte fra under overfladen nyt liv, når 3D-brillerne svinges op på næseryggen.Først føles det hårde plast foran øjnene som et skridt tilbage, men 3D-effekten er ganske enkelt blændende og omsluttende. Returen til Pandora er ikke alene en færd tilbage til en farvestrålende "Dune"-planet og alskens computereffekter, som James Cameron har været en pioner i udbredelsen af siden "Dybet" fra 1989.

Tematisk vækkes et ekko fra dybderne, når forældreskabets ansvar, klaners samhørighed og familiens selvopofrelse skydes ud i nok så fortænkte floskler, men alligevel rammer de helt rette steder. Besynderlige skift mellem 24 og 48 billeder i sekundet er på vippen til at bryde illusionen fra start, men efter lidt tilvænning går man med glæde planken ud. "Avatar: The Way of Water" er et fuldfedt eventyr som virkeligt tror på det, og som tager sig grundigt tid til at få alle med ombord. Vigtigst af alt, til at opbygge den essentielle følelsesmæssige relation til persongalleriet. Især til Sully familiens yngste medlemmer, ved deres interne forhold og italesættelse af miljøproblematikker i børnehøjde – med deres stemmer. Heldigvis, da Jake Sully er ganske uinteressant og generisk som hovedperson, hvis voice over atter igen overforklarer på det groveste.

Helte og skurke er præcis lige så unuancerede som i forgængeren. Men man lader sig flyde med strømmen. Turen ned ad dramaturgiens vandrutschebane er nemlig forbandet underholdende eksekveret mellem aktanternes rørende sekvenser og den højpotente action, som kun James Cameron kan stykke det sammen. Alene hele 3. akt er en fuldstændigt overlegen magtdemonstration i actionfilmenes ABC, såvel som at holde balancen i at binde og samle de følelsesmæssige og tematiske tråde elegant sammen i én episk fangst. 

Selv med sin andel af skønhedsfejl er "Avatar: Way of the Water" mere helstøbt end forgængeren. Og fejlene ér nemme at overse, når resten er så fantastisk flot og veludført. Især det forrygende 3. akt løfter James Camerons fortryllende retur til Pandora op på en lille, men fortjent, 5’er.

Se og hør "Avatar: The Way of the Water" i 3D og Dolby Atmos. Bestil billetterne hos FORMAT Biograf her.

Avatar: The Way of Water

Kommentarer

Avatar: The Way of Water

  • ★★★★★★1

    Selvfølgelig skal man ikke vente forgæves på Cameron - forventningerne blev lige sat et nøk op.

    Wayne14-12-22 05:20

  • ★★★0

    Glæder mig nu endnu mere til at se den i Imax 3D i weekenden  :)

    Gormanden14-12-22 06:10

  • 0

    Det virker som en anmelder, der blot har ladet sig rive med at billederne og CGI...

    ...hvad med handlingen og historien?
    Er den lige så tynd og forsøgt, som i 1'eren?

    Pistolprinsen14-12-22 06:21

  • 0

    Det sænkede jo ikke mine forventninger yderligere.

    T'hain14-12-22 07:33

  • ★★★★★★0

    Anmeldelsen giver mig på ingen måde lyst til at se filmen (altså, ikke fordi den er dårlig skrevet).

    Jeg tror, jeg er meget uenig i, hvad filmmagi er. Alt det der hurlumhej og effekter er på ingen måde filmmagi for meget. Det er nærmest det modsatte: gennemtænkte billeder, velopbyggede personer, følesesmæssig indleven osv.

    Guldager14-12-22 19:51

  • 0

    Jeg har læst lidt forskellige anmeldelser og der er ret bred enighed om at den er flot og på mange områder sætter nye standarder. Der er dog uenighed om historien og hvor meget de hver især kan leve sig ind i den. Baseret på hvad forskellige anmeldere skriver så er det en ret sort/hvid fortælling hvilket jeg ikke som sådan har noget imod hvis den er godt fortalt og som jeg også forventer mig af Cameron. Han er ikke just kendt for at være den mest nuancerede instruktør.

    Kiyonji14-12-22 20:04

  • ★★★2

    Anmeldelsen giver mig på ingen måde lyst til at se filmen (altså, ikke fordi den er dårlig skrevet).

    Jeg tror, jeg er meget uenig i, hvad filmmagi er. Alt det der hurlumhej og effekter er på ingen måde filmmagi for meget. Det er nærmest det modsatte: gennemtænkte billeder, velopbyggede personer, følesesmæssig indleven osv.

    Netop dét du forbinder med filmmagi er (også) i "Avatar: The Way of Water". Det er ikke kun CGI. Måske forklarede jeg mig ikke godt nok med:

    "Avatar: The Way of Water" er et fuldfedt eventyr som virkeligt tror på det, og som tager sig grundigt tid til at få alle med ombord. Vigtigst af alt, til at opbygge den essentielle følelsesmæssige relation til persongalleriet. Især til Sully familiens yngste medlemmer, ved deres interne forhold og italesættelse af miljøproblematikker i børnehøjde – med deres stemmer. "

    Især den følelsesmæssige dimension blandt børnene i persongalleriet og familien som enhed skaber dén indlevelse. 

    Dolphinfriendly14-12-22 20:10

  • 0

    Hvor meget reel film er der egentlig i den? Alt hvad jeg har set har været så godt som 100% computeranimeret. Det undrer mig nemlig bare når samtlige anmeldere fremhæver det visuelle så konsekvent. 

    Sichlau14-12-22 20:42

  • ★★0

    Var inde og se den i går, alle scenerne vil jeg skyde til at være 50-100% cgi. Hvis du brækker den end i frames tror jeg ikke der er nogen uden cgi

    HelmerJ15-12-22 07:13

  • 0

    Obvious CGI is obvious.

    Pass.

    nwinther15-12-22 10:24

  • ★★★★★1

    Virkelig flot film. På sin vis en meget mindre film, hvor det er familien, der er på spil - og ikke hele planeten. Samtidig er der så meget at fortælle, at det skaber en del problemer med tempoet. Ved sgu ikke om den er bedre end 1’eren for mit vedkommende. Det er nok nogenlunde samme niveau. Fin underholdning og vanvittig flotte effekter.

    David Lund17-12-22 20:08

  • 0

    Præcist som jeg frygtede: Anmelderne lader sig forblænde af special effects'ene!
    2 ud af 6 stjerner herfra.
    Kedelig, langtrukken og total forudsigelig - tynd og forsøgt historie - INTET nytænkning!
    De lovpriste special effect var nok flotte, men det driver altså ikke en film - og de lignede i bund og grund blot et computerspil.

    Pistolprinsen17-12-22 20:13

  • 1

    Jeg så den igår og jo det var bestemt en flot film, men den føltes så lang at jeg er fristet til at lave en joke om min diller

    jarlen20-12-22 09:03

  • ★★★1

    Jeg så den igår og jo det var bestemt en flot film, men den føltes så lang at jeg er fristet til at lave en joke om min diller

    Hvis den også er blå, skal du straks søge læge!

    MOVIE100020-12-22 09:12

  • 0

    Hvis den også er blå, skal du straks søge læge!

    *ba-dum tss

    jarlen20-12-22 09:18

  • ★★★★★1

    Min diller er tre og en halv TIME lang!!

    David Lund20-12-22 10:34

  • 1

    Min diller er tre og en halv TIME lang!!

    Arh, det er vist cgi-tricks

    jarlen20-12-22 11:02

  • ★★★1

    Min diller er tre og en halv TIME lang!!

    Får den også 3 fortsættelser? 

    MOVIE100020-12-22 11:05

  • ★★★★★0

    Får den også 3 fortsættelser? 

    Ja! Og den første bliver 9 timer og 14 minutter lang!

    Altså. På nær hvis den bliver klippet.

    David Lund20-12-22 11:21

  • ★★★0

    Ja! Og den første bliver 9 timer og 14 minutter lang!

    Altså. På nær hvis den bliver klippet.

    Tror jeg springer over, med mindre jeg snubler på den et eller andet sted.

    MOVIE100020-12-22 11:30

  • ★★★★★★1

    Ja! Og den første bliver 9 timer og 14 minutter lang!

    Altså. På nær hvis den bliver klippet.

    Der er måske en stilling ledig når de kører en live action udgave af John Dillermand !

    Wayne20-12-22 11:56

  • ★★★★★1

    Der er måske en stilling ledig når de kører en live action udgave af John Dillermand !

    Ærlig talt lyder David Dillermand også bedre end John Dillermand.

    David Lund20-12-22 13:41

  • ★★★★★★1

    Ærlig talt lyder David Dillermand også bedre end John Dillermand.

    Enig. DD - stod engang for Daredevil - nu må det jo være David Dillermand i stedet :-D

    Wayne20-12-22 14:43

  • ★★★★★1

    Enig. DD - stod engang for Daredevil - nu må det jo være David Dillermand i stedet :-D

    <3

    David Lund20-12-22 17:22

  • ★★★★★★0

    <3 x 2

    Wayne20-12-22 21:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen