Nicolas Cage: "Bringing Out the Dead" er min bedste film

"Jiu Jitsu", "Ghost Rider" og "The Wicker Man" må se sig slået...

Nicolas Cage har uden tvivl et af Hollywoods mest brogede – og mest imponerende – bagkataloger. Jovist, det er let at pege fingre ad de katastrofale fejlskud eller alle de skrabede VOD-produktioner, som skuespilleren har lavet de seneste år pga. sine finansielle kvaler.

Men ved dødslejet ville de fleste skuespillere stensikkert kigge tilbage på karrieren med stor stolthed, hvis de havde haft blot én af disse perler på CV'et: "Lunefulde måne", "Wild at Heart", "Leaving Las Vegas", "Face/Off", "Adaptation", "Kick-Ass", "Mandy" eller "Pig".

Men det er altså ikke ét af de pragtværker, som Cage selv betragter som sit livs største kunstneriske bedrift. I stedet peger Cage på den uretfærdigt undervurderede "Bringing Out the Dead" fra 1999.

Læs også: Nicolas Cage: Som barn troede jeg, jeg var et rumvæsen

Selveste Martin Scorsese instruerede det snart 25 år gamle, dystre drama, som herhjemme blev døbt "Nattens skygger", mens manuskriptet var skrevet af en anden legendarisk filmmager, Paul Schrader ("First Reformed", "Taxi Driver"), som Moovy Podcast tidligere i år lavede hele fem podcast-episoder om.

I "Bringing Out the Dead" spiller Cage en ambulanceredder, der hjemsøges af sine mislykkede redningsaktioner og desperat kæmper for at bevare besindelsen, mens hans dæmoner og manglende søvn terroriserer hans krop og sind.

Og i et nyt interview med Rampstyle Magazine, som Screen Rant har fået fingre i, fastslår Cage:

"Min største passion er små indie-film. Film som 'Pig', 'Leaving Las Vegas' og 'Joe'. Jeg genså 'Bringing Out the Dead' for nylig – jeg er nødt til at sige, at den nok er den bedste film, jeg nogensinde har lavet."

"Bringing Out the Dead" blev i sin tid et finansielt flop, som kostede 55 mio. dollars at producere, men blot indtjente 16 mio. dollars. Men et finansielt overskud er selvfølgelig det rene vand sidestillet med titlen Nicolas Cages personlige favoritprojekt.

Cage nævnte også "Pig" som en af sine personlige favoritter – og herunder kan du se Moovy TV diskutere Cages bedste film med "Pig"-instruktøren Michael Sarnoski:

Kommentarer

Nicolas Cage: "Bringing Out the Dead" er min bedste film

  • 1

    Den er også pissegod!

    jarlen27-12-22 12:36

  • ★★★★★1

    Den er også pissegod!

    Har ikke set den i 20 år, men nu skal den klart genses ASAP!

    The Insider27-12-22 12:44

  • ★★★★★★0

    I stedet peger Cage på den uretfærdigt undervurderede "Bringing Out the Dead" fra 1999.

    Den er hvert fald overset i Scorseses katalog. Den er ikke up there sammen med Taxi Driver, Raging Bull, Casino osv., men det er der meget få film, der er. Bringing Out the Dead er bare sådan en normalt virkeligt fed film :)

    Guldager27-12-22 13:26

  • ★★★★0

    Det er jo Scorsese, så selvfølgelig er den god :)

    I hans oeuvre ligger den nok i samme liga som film som "After Hours" og "The King of Comedy".

    chandler7527-12-22 13:57

  • ★★★0

    Agree to disagree.

    Essal27-12-22 14:19

  • 0

    Stærkt undervurderet. 

    Patriarch27-12-22 14:33

  • ★★★★★★0

    Jeg har set alle hans film - Kundun, Gangs of New York og Cape Fear giver jeg 6/10. Resten højere.

    Baseret på karakter må han være en af de instruktører, jeg har givet højest karakter i gennemsnit...

    Guldager27-12-22 19:00

  • ★★★★0

    Jeg har set alle hans film - Kundun, Gangs of New York og Cape Fear giver jeg 6/10. Resten højere.

    Baseret på karakter må han være en af de instruktører, jeg har givet højest karakter i gennemsnit...

    Jeg har givet "Boxcar Bertha", "Mean Streets", "New York, New York" og "Cape Fear" 6/10 - og "The Last Temptation of Christ" 4/10. Men ellers højere, og han er og forbliver nok min favoritinstruktør.

    chandler7527-12-22 19:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen