Jeremy Renner er i kritisk – men stabil – tilstand efter ulykke

Marvel-stjernen blev skadet, mens han ryddede sne ovenpå Nordamerikas frygtelige snestorm.

Den 51-årige skuespiller Jeremy Renner er i kritisk tilstand efter en frygtelig ulykke. Det bekræfter skuespillerens repræsentanter over for flere internationale meder, herunder Variety:

"Vi kan bekræfte, at Jeremy er i kritisk, men stabil, tilstand – med skader pådraget under en vejrrelateret ulykke, mens han ryddede sne tidligere i dag."

Skuespillerens PR-team fortæller desuden, at Renner netop nu er sammen med sin familie og modtager fremragende behandling af sundhedsvæsnet.

Det er uvist, hvor ulykken fandt sted, men Renner har i årevis ejet et hjem i den amerikanske delstat Nevada, som blev ramt af massive snefald under den nylige, historisk slemme snestorm i Nordamerika.

Renner er nok bedst kendt for rollen som den skarptskydende superhelt Clint 'Hawkeye' Barton i Marvels MCU-saga. Renner har spillet rollen i adskillige spillefilm siden "Thor" fra 2011 – og han gentog senest rollen i streaming-serien "Hawkeye" på Disney+.

Derudover er Renner blevet Oscar-nomineret to gange ("The Hurt Lucker", "The Town"), og han har bl.a. medvirket i to "Mission: Impossible"-film, "Arrival", "28 Weeks Later" og "Wind River". Han spiller i øjeblikket hovedrollen i dramaserien "Mayor of Kingstown", som snart leverer sin 2. sæson.

Kommentarer

Jeremy Renner er i kritisk – men stabil – tilstand efter ulykke

  • ★★★★★1

    Krydser fingre for at han kommer igennem den forfærdelige ulykke uden at få nogen varige skader. 

    NightHawk 2-01-23 17:31

  • ★★★★★1

    Jeremy Renner har for nogle timer siden delt et billede fra sygesengen, hvor man kan se et par af de skader, han har fået.

    Det viser sig simpelthen, at han er blevet kørt over af sin egen sneplov, som lige pludselig begyndte at trille ned imod ham mens, han var igang med at hjælpe et familiemedlem ud af en bil, som var sneet inde. Da Renner så prøver at få kontrol over sneploven igen og få den stoppet ender det med, at han i stedet bliver kørt over.

    Det er jo mildt sagt meget meget heldigt, at han er sluppet fra den ulykke med livet i behold. Men gudsketakoglov er han heldigvis stadig iblandt os og det ser pt ud til, at alt går i den rigtige retning efter operationerne.

    nyheder.tv2.dk/udland/2023-01-04-avengers-stjerne-deler-billede-fra-sygeseng-efter-sneplovulykke

    NightHawk 5-01-23 13:58

  • ★★★★★★2

    Surt uheld, godt at han ser ud til at klare den - forhåbentligt uden alt for mange mén.

    Wayne 5-01-23 14:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen