"Avatar: The Way of Water" har nu indtjent 2 mia. dollars

Kun seks film i historien har præsteret den bedrift – halvdelen af dem er instrueret af James Cameron!

James Camerons længe ventede "Avatar"-fortsættelse bliver ved med at imponere ved billetlugerne over hele kloden.

Blot seks uger efter verdenspremieren og tre ugers tid efter at have rundet en omsætning på 1 milliard dollars rapporterer Variety nu, at "Avatar: The Way of Water" officielt har indkasseret hele 2 milliarder dollars på verdensplan.

Det er en ekstremt imponerende bedrift, som blot få havde spået forinden premieren, mens filmens relativt skuffende åbningsweekend i USA tilbage i midt-december også antydede, at sci-fi-storfilmen ikke ville blive det gigantiske megahit, som filmen altså er endt med at være.

Læs også: "Holy f**k!" – Filmchef gik amok, da hun læste manuskriptet til "Avatar 4"

Det er også en finansiel præstation, som blot seks film (altså inklusive "Avatar: The Way of Water") kan prale af at have begået – hvis man altså ikke medberegner inflation i regnestykket.

De fem andre er "Avengers: Infinity War" (2,052 mia. dollars), "Star Wars: The Force Awakens" (2,071 mia. dollars), "Titanic" (2,195 mia. dollars), "Avengers: Endgame" (2,8 mia. dollars) og så også den første "Avatar" (2,924 mia. dollars).

Det er værd at bemærke, at tre af de film er instrueret af James Cameron. Og det er ikke overraskende, at Cameron allerede er godt i gang med arbejdet på "Avatar 3", "Avatar 4" og "Avatar 5", når nu franchisen fortsat fortryller millioner af biografgængere fra alle verdenshjørner.

Det er sandsynligt, at "Avatar: The Way of Water" overhaler både "Avengers: Infinity War" og "Star Wars: The Force Awakens", før den taber pusten. I så fald kaprer den 4.-pladsen på listen over filmhistoriens største hits.

Du kan stadig se filmen i de danske biografer – herunder i 3D HFR med Dolby Atmos-lyd i FORMAT Biograf. Book dine billetter her. Og herunder kan du se Moovy TV's interviews med storfilmens stjerner:

Kommentarer

"Avatar: The Way of Water" har nu indtjent 2 mia. dollars

  • ★★★★★★0

    Så den i weekenden - desværre et skuffende bekendtskab.

    Wayne23-01-23 09:19

  • 0

    Imponerende med så dårlig en historie, hvor meget var genbrug fra den første. Håber den næste bliver bedre.  Jeg ved ikke lige om den skal ses i biografen. Jeg fandt i hvert fald ud af med 2'eren at man ikke skal vurdere det på anmeldelserne.

    Johnny4223-01-23 15:21

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen