Trailer: Dar Salim og Jake Gyllenhaal er soldaterkammerater i første trailer til Guy Ritchies "The Covenant"

Den danske superstjerne er genstand for en actionfyldt redningsaktion i Ritchies krigsdrama.

I et års tid har vi vidst, at Dar Salim spiller en stor rolle i Guy Ritchies næste actionbrag, "The Covenant", og nu har MGM netop frigivet filmens første trailer, som kan ses herunder.

Salim har før medvirket i store internationale produktioner som Ridley Scotts "Exodus: Gods and Kings" og "Game of Thrones", men i "The Covenant" har den 45-årige skuespiller fået sin nok største internationale rolle til dato.

Herhjemme har han bl.a. brilleret i tv-serier som "Dicte" og "Kriger" samt de prisbelønnede spillefilm "Gå med fred Jamil" og "Underverden":

Se også: Moovy TV: "Underverden"-interview med Dar Salim og Fenar Ahmad

I "The Covenant" har Salim rollen som Ahmed – en afghansk tolk, der arbejder for det amerikanske militær og redder en sergent, Kinley, som spilles af Jake Gyllenhaal.

Ahmed og Kinley er de eneste overlevende efter et overraskelsesangreb, og med fjenden lige i hælene kæmper de sig igennem flere kilometers hårdt terræn for at overleve. Da Kinley er hjemme igen i USA, erfarer han, at Ahmed og tolkens familie ikke blev sendt til Nordamerika som lovet, og derfor drager Kinley tilbage til krigszonen for at redde sin gamle redningsmand, før han tages til fange af Taleban.

Ud over Salim og Gyllenhaal byder rollelisten på navne som Alexander Ludwig ("Bad Boys for Life"), Antony Starr ("The Boys"), Jason Wong ("The Gentlemen") og Emily Beecham ("Cruella"). Ritchie har tidligere instrueret hits som "Snatch", "Aladdin" og "Sherlock Holmes".

"The Covenant" lander i de amerikanske biografer den 21. april og formentlig cirka samtidigt herhjemme. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Dar Salim og Jake Gyllenhaal er soldaterkammerater i første trailer til Guy Ritchies "The Covenant"

  • 0

    Er det bare mig eller lyder det som om han er dubbet?

    Sichlau 2-02-23 19:22

  • ★★★★0

    AVS! Det der ligner (grimme og sjuskede) CGI eksplosioner.

    Man må håbe, de får patch'et dem inden premieren.

    Gasivodo 2-02-23 19:22

  • ★★★★★1

    Nope nothing kan redde det her desværre yikes.

    Bare scenerne med Gyllenhall det var sådan jeg forstillede nig Wiseau hvis han spillede Soldat, something wrong?

    Ah yes it’s my little chip chip friend,

    Well we can’t do anything about it

    Ahh bummer, Ohh Nice Doogie

    Det som virkelig også var off putting at havde jeg ikke set navnet så havde jeg aldrig gættet på det var en guy Ritshie film, selv Anthony starr virkede også uncomfortable og ikke i den her Homelander Way.

    Men hey DK kan nu bruge tid på at snakke op og ned om hvor stort det er for Dar Salim at være med her, jeg ville nok ikke selv ha bragt megen fokus til den her film, fordi ja Damm. Virkelig underlig klippet trailer også, men det er desværre kun en lille del af det som virker galt.

    Elwood 3-02-23 00:36

  • 0

    Tjaa… egentlig en fed nok idé. Ved ikke helt med udførelsen. Men - hold nu kæft en fed og store rolle til Salim. Well done sir. 

    Patriarch 3-02-23 07:16

  • ★★★★1

    Bare scenerne med Gyllenhall det var sådan jeg forstillede nig Wiseau hvis han spillede Soldat, something wrong?

    Gyllenhaal var da ikke så ring' i Jarhead

    Gasivodo 3-02-23 14:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen