"Avatar: The Way of Water" runder 800.000 solgte billetter i Danmark

"Avatar"-fortsættelsen har nu solgt flere billetter i Danmark end "Jurassic Park", "Star Wars: The Force Awakens" og syv af "Harry Potter"-filmene.

Her snart to måneder efter biografpremieren er "Avatar: The Way of Water" slet ikke færdig med at svømme i oceanet af danske biografgængeres penge.

På de sociale medier fastslår 20th Century Studios' danske afdeling, at "Avatar"-fortsættelsen nu har solgt over 800.000 billetter i kongerigets biografer.

Danskerne har været ellevilde med James Camerons sci-fi-storfilm, lige siden den udkom – i midt-december 2022 oplevede den sidste års største åbningsweekend med 154.066 solgte billetter, og blot et par uger senere havde den allerede solgt 500.000 billetter herhjemme.

Læs også: James Cameron: Derfor skal du IKKE se "Avatar" på mobilen (og det er ikke på grund af skærmstørrelsen)

Kun 40 spillefilm – siden Danmarks Statistik begyndte at bogføre tallene i 1976 – har solgt over 800.000 biografbilletter i Danmark, herunder "Avatar: The Way of Water".

En af de film er den første "Avatar", som sammenlagt solgte 1.158.592 billetter i 2009 og 2010. I sine sigtekorn har "Avatar: The Way of Water" netop nu "Crocodile Dundee" (802.146), "Druk" (823.396) og "Den eneste ene" (843.472).

På verdensplan er "Avatar: The Way of Water" nu filmhistoriens 4.-største hit med en samlet indtjening på (i skrivende stund) 2,179 mia. dollars. Den er kun 15 mio. dollars fra at overhale "Titanic" på tredjepladsen – men James Camerons sidstnævnte Oscar-sluger bliver dog snarligt genudgivet i adskillige biografer verden over i en ny 4K-optimeret 3D-version.

Herhjemme kan du bl.a. se "Avatar: The Way of Water" i 3D HFR i FORMAT Biograf, billetter kan bookes her. Og herunder kan du se Moovy TV's video-interviews med sci-fi-storfilmens stjerner:

Kommentarer

"Avatar: The Way of Water" runder 800.000 solgte billetter i Danmark

  • 0

    Det er simpelthen for dumt, danskere. 

    Kalle Ferm11-02-23 13:51

  • ★★★★1

    Snob?

    Gasivodo11-02-23 14:15

  • ★★★★★3

    Det er simpelthen for dumt, danskere. 

    Jeg forstår ikke at Avatar kan frembringe den slags vrede. Blockbusters, klichéfyldte film og tomme kalorier har altid domineret ved billetlugerne. Det er der ikke noget nyt i. Hvorfor er det skidt når Avatar sælger mange billetter, men ikke når MCU’s fabriksvarer gør det?

    Kruse11-02-23 16:00

  • 0

    Jeg synes godt nok den film røg i glemmebogen efter en uge. Så var jeg godt nok langt mere positivt overrasket over M3gan, der også har et større budskab.

    Johnny4211-02-23 20:16

  • ★★★1

    Tænkte nok at haters ville have det stramt med den nyhed :)

    Gormanden11-02-23 22:08

  • 1

    Tænkte nok at haters ville have det stramt med den nyhed :)

    Ligesom de 8 andre nyheder omhandlende Avatar 2's indtjening.

    Sichlau12-02-23 10:23

  • ★★★1

    Ligesom de 8 andre nyheder omhandlende Avatar 2's indtjening.

    Jo jo, du har en pointe. Men det er jo heller ikke hver dag man har en film der sælger så godt og må forventes at gå i toppen af bedst indtjenene film - så interessen herom er selvfølgelig indlysende

    Gormanden12-02-23 13:37

  • 1

    Jeg forstår ikke at Avatar kan frembringe den slags vrede. Blockbusters, klichéfyldte film og tomme kalorier har altid domineret ved billetlugerne. Det er der ikke noget nyt i. Hvorfor er det skidt når Avatar sælger mange billetter, men ikke når MCU’s fabriksvarer gør det?

    Jeg er ikke det mindste vred. Forstår det bare ikke, for det er virkelig ikke en særlig god film. 

    Kalle Ferm12-02-23 23:35

  • 1

    Snob?

    Nej?

    Kalle Ferm12-02-23 23:35

  • ★★★2

    Jo jo, du har en pointe. Men det er jo heller ikke hver dag man har en film der sælger så godt og må forventes at gå i toppen af bedst indtjenene film - så interessen herom er selvfølgelig indlysende

    Heldigvis er der lige kommet en ny nyhed om at den stadig tjener penge.

    NSF12-02-23 23:44

  • 3

    Det er simpelthen for dumt, danskere. 

    Forstår ikke den nedladende attitude omkring folks filmsmag, og deres billet-køb? Det er vel i orden at have forskellige film-interesser, ligesom vi alle kan have forskellig musiksmag, eller arbejds- og hobby- preferencer, for den sags skyld? Tilmed er preferencer også noget som ofte rykke sig med alder, eller på grund af oplevelser i livet. Historien i 2’eren halter måske lidt (for nogen), men visuelt og effektmæssigt, vil jeg sige, er Avatar 1 og 2 noget af det mest imponerende jeg har set. Et dejligt “krydderi” på livets (min) “film-vej”. Jeg synes det er svært at argumentere imod at se netop sådan en slags film, på det største lærred, med den bedste lyd. Det er ikke ligefrem en intim lille film. Den kommer bestemt også mest til sin ret i 3D-formatet, i de store biografer… hvilket vel også er årsagen til de store besøgstal. En ting er sikker. Dem der ikke er dumme, det er vel dem som har nydt oplevelsen, og som er gået glade fra biografen! Nå ja… og Cameron selv ;-)

    Daywalker13-02-23 01:02

  • 3

    Lad nu bare være med at tage min kommentar så seriøst. 

    De fleste her er nok enige i at det er en aldeles uinspireret historie, men ret pænt lavet. 

    Kalle Ferm14-02-23 00:05

  • 2

    Lad nu bare være med at tage min kommentar så seriøst. 

    De fleste her er nok enige i at det er en aldeles uinspireret historie, men ret pænt lavet. 

    Bare rolig. Jeg tager dig ikke seriøst. Der er nemlig masser af inspiration at hente fra Avatar-filmene. Både i historierne, budskabet, og i detaljerne der fint væver biologi, fauna, ideologi og en nærmest ur-agtig sammenhængskraft sammen. Der kan også hentes tonsvis af inspiration hvis man aspirerer til at producere filmeffekter, visuelle godbidder, og action-sekvenser, selv. Der er så meget kvalitet over selve produktionen, at dem som vil producere, virkelig bør suge til sig. Ikke fordi det er en kvalitet i sig selv, men det er selvsagt en pengemaskine uden lige. Det er ikke promovering eller tilfældigheder der lokker folk ind og se Cameron’s projekter… Nej det er den imponerende helstøbte filmoplevelse. Folk kommer igen og igen, fordi Cameron levere varen.

    Daywalker15-02-23 02:33

    Word..

    det er vel bare et spørgsmål om smag, og så er den ikke længere. Dog et faktum at rigtig mange kan lide Camerons velkomponerede ret :)

    Gormanden15-02-23 06:57

  • 1

    Word..

    det er vel bare et spørgsmål om smag, og så er den ikke længere. Dog et faktum at rigtig mange kan lide Camerons velkomponerede ret :)

    Nemlig!

    Daywalker16-02-23 14:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen