Forum - Forum-tråd: The Oscars 2023

The Oscars 2023

  • ★★★★★★0

    Jeg ville i hvert fald nok få dét spørgsmål ofte, hvis jeg gik rundt med den t-shirt =)

    Grund godtaget ;-)

    Wayne 1-03-23 17:39

  • ★★★★1

    Bardo, False Chronicle of a Handful of Truths

    1 Oscar-nominering: Best Cinematography

    Hvor: Netflix

    Titlen lyder ret meget som en dokumentarfilm. Men det er faktisk ingen ringere end Alejandro González Iñárritu’s seneste spillefilm. En mand der er kendt for at lave få – men aldeles fremragende – film.

    I hans syvende film vender han tilbage til Mexico og det spanske sprog. Hovedpersonen Silverio er journalist og dokumentarist, og god til at sætte fingeren på den samfundsmæssige puls. Han er dog splittet mellem det arbejde, han gør i Mexico’s ånd, og så det at han rent faktisk bor i Los Angeles og dermed ikke betragtes som helt ægte mexicaner. Han og hans kone har også nogle issues at bearbejde på grund af en søn, der kun nåede at leve en enkelt døgn.

    Disse ting går han konstant rundt og spekulerer på, og filmen illustrerer det på nogle ret så specielle måder i en række surrealistiske sekvenser, hvor det han tænker vises som en slags syrede hallucinationer. Der arbejdes i disse scener meget kreativt med billeder og kameraføring, hvilket jo nok er årsagen til Oscarnomineringen. Og det gør samtidig en ellers ret deprimerende film ganske underholdende og interessant.

    Man skal dog ikke forvente et konstant bombardement af sanserne. Det er Iñárritu’s mest indadskuende film til dato, og den føles meget lang med sine 2 timer og 40 minutter. Den er lidt i samme kategori som Almodóvar’s Pain & Glory eller Lars von Triers Melancholia. Dvs. om en filmskaber, der kigger indad og tilbage - og som har ondt i sjælen.

    I en af de hallucinationsagtige scener møder han sin afdøde far og fortæller ham, at ”min succes er min største fiasko”. Hvortil faderen svarer noget i retning af: ”depression er noget de småborgerlige har opfundet, fordi de har for meget fritid”. Hmm!

    Der er mange fede ting ved filmen. Men den er alt for lang, og jeg havde håbet på en langt større filmoplevelse, når det nu er Iñárritu. Det her er hans første ikke-fremragende film, og den første, som jeg næppe kommer til at gense.

    ★★★★☆☆

    S. Rico 1-03-23 23:16

  • ★★★★★★1

    En skam at den ikke er så fremragende som de forrige - på et tidspunkt måtte den vel også komme. Måske er han bare blevet tilfreds af alle de priser han endelig vandt inden for kort tid?

    Ærgerligt - for han måtte gerne have været sulten, længe endnu.

    Men det er en Iñárritu film, så jeg kommer afgjort til at se den.

    Wayne 2-03-23 10:13

    Hvis jeg havde opnået alt det han har, så ville jeg nok også engang imellem lave en film bare for min egen skyld - og være ligeglad med om den måtte falde i den brede smag.

    S. Rico 2-03-23 16:03

  • ★★★★0

    To Leslie

    1 Oscar-nominering: Actress in a leading role (Andrea Riseborough)

    Hvor: SF Anytime

    Hvorfor har man aldrig hørt om Andrea Riseborough før? Hun kommer tilsyneladende lige ind fra siden og leverer en pragtpræstation som en fordrukken white-trash Texas kvinde. Uden penge på lommen og uden et sted at bo forsøger hun sig hos forskellige familiemedlemmer. Men ingen kan holde hende ud, og snart er hun på gaden igen. Indtil en dag hvor hun møder en godhjertet motelbestyrer spillet af altid hyggelige Marc Maron.

    Det er et godt gammeldags melo-drama med super gode præstationer fra alle. Og med Andrea Riseborough som Leslie i front i stort set samtlige scener. Forvent store armbevægelser i en forholdsvis lille historie.

    ★★★★½☆

    S. Rico 2-03-23 19:43

  • ★★★★★★1

    Hvorfor har man aldrig hørt om Andrea Riseborough før

    Fordi du ikke har set Mandy og Possessor, her er hun også ganske fin.

    Guldager 2-03-23 21:14

  • ★★★★★2

    Fordi du ikke har set Mandy og Possessor, her er hun også ganske fin.

    Eller Birdman for den sags skyld. Andrea Riseborough er altid god.

    Kruse 2-03-23 21:32

  • ★★★★0

    Jeg har set både Birdman, Mandy og Possessor, men der gjorde hun åbenbart ikke nok væsen af sig til at jeg huskede hende specifikt.

    Men nu glemmer jeg hende i hvert fald ikke.

    S. Rico 2-03-23 22:10

  • ★★★★★★1

    Hvis jeg havde opnået alt det han har, så ville jeg nok også engang imellem lave en film bare for min egen skyld - og være ligeglad med om den måtte falde i den brede smag.

    Det er velfortjent, og forståeligt.

    Wayne 3-03-23 08:45

  • ★★★★1

    Puss in Boots: The Last Wish

    1 Oscar-nominering: Best Animated Feature Film

    Hvor: Biograf + Prime Video køb

    Jeg har ikke set nogen af de andre stand-alone film med Den Bestøvlede Kat. Men jeg kender ham selvfølgelig fra Shrek filmene. Og det er fuldt tilstrækkeligt. The Last Wish er en selvstændig historie, der ikke kræver at man ved, hvad der er sket i de forrige film.

    Det er stadig Antonio Banderas, der lægger stemme til, og det gør han lige så charmerende og med herlig kant som tidligere.

    I The Last Wish får Den Bestøvlede Kat masser af værdig modstand. Hans ni liv er ved at rinde ud, så han bliver nød til at lægge sin livsstil om og passe bedre på sit helbred. Der er en dusørjæger efter ham, og det er bestemt ikke en, som man lige fejer af banen. Og så får han konkurrence fra flere fronter i hans jagt på det, som det hele handler om – nemlig The Last Wish.

    Der er som ventet en overflod af vilde action- og fægtescener. Det meste er virklig godt orkestreret, selv om jeg personligt synes det bliver lidt for larmende i 3. akt. Men der er heldigvis også masser af mere stille og charmerende sekvenser, hvor deres personligheder og humoren kommer i front.

    ★★★★☆☆

    S. Rico 3-03-23 17:45

    Man havde ikke lige set side - sidekicket til Shrek ende med så meget succes. Normalt ikke en film jeg ville have set, men jeg er klart blevet nysgerrig.

    Wayne 3-03-23 23:38

  • ★★★★0

    Tár

    6 Oscar-nomineringer: Best Picture, Best Directing (Todd Field), Best Actress in a leading role (Cate Blanchett), Best Film Editing, Best Original Screenplay, Best Cinematography

    Hvor: Biograf + Prime Video US rent

    Når en af verdens bedste skuespillere bliver nomineret til bedste hovedrolle, så ved man godt, at der er en stor oplevelse i vente. Og selv med tårnhøje forventninger, så bliver man ikke skuffet over Cate Blanchett’s præstation. Hun er virklig fantastisk og overbevisende som den verdenskendte dirigent Lydia Tár, der som den første kvinde nogensinde er blevet leder af Berliner Philharmonikerne. Hun har tydeligvis sat sig 100% ind i den verden det er at være dirigent. Der er kun enkelte gange, mens hun dirigerer, at man godt kan se, at hun ikke er professionel dirigent. Men ellers er der ikke en finger at sætte på hendes fabelagtige skuespil, der rangerer lige under hendes overmenneskelige magtdemonstration i Blue Jasmine.

    Filmen sætter luppen på tidens ubarmhjertige medieverden, hvor man det ene øjeblik er inde i varmen, men hvor det mindste fejltrin kan betyde, at man pludselig bliver dømt ude. Det er med andre ord en film, der belyser hvordan cancel culture efterhånden styrer mere og mere af samfundet, og de menneskelige konsekvenser det kan have.

    Det er ikke fordi Cate Blanchett’s Lydia Tár er en ren engel. Langt fra. Hvis man vil helt frem i de øverste karriererækker som kvinde, så har man naturligt nok en vis form for kynisme og spidse albuer. Nogen vil muligvis se hende som en usympatisk bitch, men man kan også blot betragte hende som en power woman, der ved hvordan man bruger manipulationens kunst.

    Uanset hvad så er det i hvert fald meget seværdigt at være vidne til. Filmen er måske lige lovlig lang tid om at komme i gang. Der er rigtig mange samtaler med ultra meget name-dropping inden for dirigenter og komponister. Her måtte jeg flere gange give fortabt i at holde styr på, hvem de lige snakkede om. Der gik eksempelvis noget tid, før det gik op for mig, at når de snakkede om ”Lenny”, så er det Leonard Bernstein de mener. Det er også en fordel at vide, at Herbert van Karajan var en af de helt store dirigenter og som ledede Berliner Philharmonikerne i 35 år.

    Der går ca. 1½ time med den slags ”forspil”. Og så går hovedhandlingen ellers for alvor i gang, og vi får at se hvilket stof Lydia Tár er gjort af, når hun bliver presset. Historien er generelt temmelig underfortalt, og Todd Field gør i stedet meget brug af antydninger frem for at vise eller fortælle direkte, hvad der sker. Det åbner op for forskellige fortolkninger af, hvor slemt Lydia egentlig har opført sig. Er hun protagonisten eller antagonisten?

    Er det årets bedste film? Nej, det er det ikke. Er det årets bedste kvindelige hovedrolle? Måske - men det øvrige felt er også virklig stærkt. Michelle Yeoh, Andrea Riseborough eller Ana De Armas kunne også have fortjent at vinde. Og så er der Michelle Williams i The Fabelmans, som jeg endnu har til gode. Og hun er sikkert også vældig god.

    ★★★★½☆

    S. Rico 4-03-23 16:20

  • ★★★★2

    Er "Everything Everywhere All at Once" virkelig Oscar-favoritten?

    Med store forventninger begyndte jeg at se den i går, men syntes, at det var virkelig kedeligt og åndssvagt. Jeg stoppede halvvejs, da den en eller anden gut fik superkræfter ved at sætte sig på en gigantisk butt-plug...

    Er det mig, der totalt har misforstået filmen? Og bliver den bedre herfra, eller er det bare mere af det samme?

    chandler75 4-03-23 18:03

  • ★★★1

    Bryder du dig ikke om filmen halvvejs, tror jeg heller ikke du vil bryde dig om resten. :)

    PS. Jeg synes heller ikke, at den er synderligt god.

    Dolphinfriendly 4-03-23 18:11

  • ★★★★0

    Man får ellers lidt det indtryk fra Moovy's officielle anmeldere, at hele redaktionen er enige i, at det er et kæmpe mesterværk og årets bedste film.

    Godt at høre, at det ikke er alle, som falder i svime over den. Jeg var ok underholdt, men synes den er blevet over-hyped.

    S. Rico 4-03-23 18:29

  • 2

    Er "Everything Everywhere All at Once" virkelig Oscar-favoritten?

    Med store forventninger begyndte jeg at se den i går, men syntes, at det var virkelig kedeligt og åndssvagt. Jeg stoppede halvvejs, da den en eller anden gut fik superkræfter ved at sætte sig på en gigantisk butt-plug...

    Er det mig, der totalt har misforstået filmen? Og bliver den bedre herfra, eller er det bare mere af det samme?

    Det er en af de største favoritter i nyerere tid. Efter de gik over til 10 film og ændrede på datoerne for de forskellige industripriser - pga, dga og sag, så har der ikke været den samme konsensus om vinderen inden oscaruddelingen. Derudover er der heller ikke film som har sweepet i meget lang tid efterhånden. Det plejer at være et par awards til hver enkelt film.

    Hvor mange havde gættet på Coda vil vinde. Parasite var heller ikke en forhåndsfavorit. Efter der er blevet ændret å datoerne og ikke minds at der er blevet ændret på sammensætningen af medlemmerne, ser vi flere smalle og internationale film.

    Östlunds nominering er derfor heller ikke overraskende, da det næsten er blevet kutyme at der skal være en international film eller/og instruktør nomineret. Jeg havde så gættet på Berger i stedet.

    Så lidt ændringer har vi set de sidste 10 år.

    I år tror jeg på at EEAAO kan vinde en stor del af priserne. Den vinder ikke alt den er nomineret i, men det bliver det nærmeste på et sweep vi har set i lang tid.

    Derudover er det også værd at nævne at det ikke nødvendigvis er den bedste film der vinder, men den som flest medlemmer kan blive enige om skal vinde. Der kan godt være film som får flere 1. pladser end den.

    Kiyonji 4-03-23 18:38

    Tror du den vinder Bedste film?

    chandler75 4-03-23 19:04

  • ★★★★★1

    Bookmakerne har EEAAO på 1.05. Nummer to er All Quiet med 11.00. Med andre ord: smukke og fuldkommen kvalitetsrepræsentative odds! <3

    The Insider 4-03-23 19:38

  • ★★★★★★2

    Jeg synes EEAAO er ret så fantastisk. Elsker den unikke blanding af tossede indfald og til tider rent hjerteskærende drama.

    S. Rico - når du skriver en halv, så har du faktisk kun 5 stjerner. Giver du Tar 4,5 eller 5,5?

    Og hvis du har halve med, så hvorfor ikke bare 1/10 i stedet? Bare nysgerrig :)

    Guldager 4-03-23 19:38

  • 1

    Tror du den vinder Bedste film?

    Ja nu hvor den har vundet PGA, DGA og næsten ryddet bordet ved SAG, så gør jeg. Selv om meget har ændret sig siden de gik over til 10 nominerede, så er du stadigvæk en ret stor frontløber når du har vundet alle industripriserne. Det er trods alt mange af de samme som skal stemme til Oscaren.

    Skuespilspriserne er dem af de store priser der er mest interessante lige nu, i forhold til spændingen omkring hvem der vinder. Bedste mandlige birolleskuespiller er afgjort, men de andre er stadigvæk forholdsvis åbne.

    Kiyonji 4-03-23 19:48

  • ★★★★0

    Jeg synes EEAAO er ret så fantastisk. Elsker den unikke blanding af tossede indfald og til tider rent hjerteskærende drama.

    S. Rico - når du skriver en halv, så har du faktisk kun 5 stjerner. Giver du Tar 4,5 eller 5,5?

    Og hvis du har halve med, så hvorfor ikke bare 1/10 i stedet? Bare nysgerrig :)

    Det er et fair spørgsmål :-)

    Jeg har hele mit liv været vant til 6-skalaen, som er den langt de fleste anmeldere anvender. Hver gang jeg ser nogen rate efter 10-skalaen, så skal jeg oversætte det inde i mit hoved til det jeg kender.

    Når man bruger 6-skalaen, så er det meget normalt at snakke om "4 store stjerner" eller "3 små stjerner". Det har jeg så konkretiseret ved at indføre halve stjerner. 

    Når jeg anfører ★★★★½☆ så er der fire fulde stjerner + en halv stjerne angivet som "½" + en ikke udfyldt stjerne. Det kan vel kun læses som 4½ stjerner. Jeg kan ikke lige se, hvordan det skulle kunne fortolkes som 5½...? 

    S. Rico 4-03-23 19:58

    Det kan det nok heller ikke, - men nu fangede jeg den lige :) - det skal læses som en halv udfyldt stjerne. Det forvirrede mig bare lige kort, at der kun er 5 stjerner der, men normalt 6 stjerner.

    Et lille sidespring: i øl-rating-appen Untapp'd bruger de kvarte. Så fra 0.25-5.00. Det er også fjollet.

    Guldager 4-03-23 20:03

  • ★★★★★★1

    Er "Everything Everywhere All at Once" virkelig Oscar-favoritten?

    Med store forventninger begyndte jeg at se den i går, men syntes, at det var virkelig kedeligt og åndssvagt. Jeg stoppede halvvejs, da den en eller anden gut fik superkræfter ved at sætte sig på en gigantisk butt-plug...

    Er det mig, der totalt har misforstået filmen? Og bliver den bedre herfra, eller er det bare mere af det samme?

    Enig jeg fatter det heller ikke.

    Wayne 4-03-23 20:32

  • ★★★★1

    Jeg kunne godt lide meget af filmen, men den skulle have været en halv time kortere, mindst, da den kører i samme rille for længe. Jeg kedede mig ret meget til sidst.

    dyg 4-03-23 21:59

  • ★★★★0

    Tell It Like a Woman

    1 Oscar-nominering: Best Original Song: “Applause”

    Hvor: Prime Video US rent

    Filmen består af 7 short stories, der alle handler om women empowerment. Åh nej, magter man lige at se sådan en ”propaganda-film”?

    Ja, det gør man! For hvis man lige ser bort fra den Oscar-nominerede sang, som er lige vel ”on the nose” og corny, så er der ikke tale om belærende fortællinger med løftede pegefingre.

    Nej, det er simpelt hen bare nogle skide gode små historier. Nogle af dem er baseret på virkligheden, og nogle er ren fiktion. De er alle sammen meget forskellige, og de kvindelige hovedpersoner må også siges at være rigt repræsenteret. Jeg var nok allermest rørt over en helt almindelig hverdagshistorie fra Japan om en alenemor til to små børn. Også den med en italiensk dyrlæge var super god. Og visuelt havde historien med den indiske plastickirurg super meget kørende for sig.

    Den har fået elendige ratings på letterboxd og imdb. Det fatter jeg ikke. Måske det er kvindehadende internet trolls, der står bag…

    ★★★★★☆

    S. Rico 6-03-23 10:06

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen