Trailer: Chris Evans og Ana de Armas genforenes i actionfilmen "Ghosted" – se traileren

Ovenpå "Knives Out" og "The Gray Man" tørner de to superstjerner sammen på ny i Apples romantiske actionbrag.

Vi har netop fået traileren til Amazons store spionsatsning med masser af action og romantik i form af tv-serien "Citadel", og nu vil Apple+ også være med på legen. Det gigantiske selskab har netop frigivet traileren til deres kommende kærlighedsthriller om spioner og slyngler, "Ghosted", som kan ses herunder.

I filmen spiller Ana de Armas ("Blondine") og Chris Evans ("Captain America: Civil War") de to hovedroller, og det er vel at mærke tredje gang at de fotogene filmstjerner spiller over for hinanden.

Herunder kan I se Moovy TV's interview med både Evans og de Armas op til premieren på Netflix-thrilleren "The Gray Man", som de begge brillerede i:

Se også: Moovy TV: "The Gray Man"-interviews med Ryan Gosling og Co.!

I "Ghosted" spiller Ana de Armas og Chris Evans hhv. Sadie og Cole – to umiddelbart almindelige turtelduer, som tilfældigvis støder hinanden og dernæst falder for hinanden.

Men pludselig får Cole ingen svar på mine mange sms'er til sin udkårne. Hans familie og vennekreds er overbevist om, at han bliver ghosted (læs: ignoreret med fuldt overlæg), men Cole vælger at tage til London for at finde Sadie og vække romancen til live igen.

Her finder Cole dog hurtigt ud af, at hans flamme i virkeligheden er en hemmelig agent, og pludselig bliver han uforvarende suget ind i Sadies kamp for at redde verden.

I instruktørstolen finder vi Dexter Fletcher ("Rocketman"), mens manuskriptet er skrevet af makkerparret Paul Wernick og Rhett Reese ("Deadpool", "Deadpool 2") i samarbejde med Chris McKenna ("Spider-Man: No Way Home").

"Ghosted" lander på Apple+ den 28. april, og traileren kan ses her:

Kommentarer

Chris Evans og Ana de Armas genforenes i actionfilmen "Ghosted" – se traileren

  • ★★★★★0

    Ser underholdende ud, men jebus, hvad sker der for den colorgrading, det hele ser så non colorgraded ud, så kan self. være det ikke er færdig endnu, det virker bare så clean, og ikke fordi det skal være sådan et clinical look.

    Nåja og tvivlsom greenscreen, men Chris Evans og Ana De Armas, har en herlig kemi, så jeg skal da klart ha den set.

    Elwood 8-03-23 11:27

  • ★★0

    Den ser sjov ud, men jøsses, hvor afslører den trailer meget. 

    The Paki Don10-03-23 08:21

  • ★★★1

    Den ser sjov ud, men jøsses, hvor afslører den trailer meget. 

    tak. Kan ikke døje den afslørende trailertype, så springer den over :)

    Gormanden10-03-23 15:57

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen