Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • 2

    Halloween (2007)

     

    Den burde ikke fungere, men det gør den. Et remake af John Carpenters klassiske slasherfilm, der i sin tid smukt og enkelt krøb ind under huden på en og føltes skræmmende. Instruktør Zombie’s version er ofte langt mere direkte, tillader sig frækt at etablere en lang forhistorie til serienmorderen Michael Myers, der mod alle odds virker og på mange måder, er den mindre uhyggelig. Til gengæld føles den ond med ondt på og skaber på denne måde en god gang horror.

     

    Bedømmelse: 8/10

    Meget enig omkring denne, ellers noget forhadte film. "Ond med ondt på" er præcis den rette beskrivelse og årsagen til at jeg synes den holder i al sin gloriøse brutalitet!

    Collateral25-09-16 18:14

  • ★★★★0

    Jeg kan også godt lide dette remake. Den er overraskende god. 

    Babo25-09-16 18:16

  • ★★★★★★0

    Dejligt at se at jeg ikke er ene mand i redningsbåden, ha ha :-D

    T. Nielsen25-09-16 18:18

  • ★★★★★★0

    The Intern (2015)

     

    Sød og hyggelig fortælling om den ældre medarbejder der kan gøre en forskel, med en charmerende Niro i hovedrollen. Ofte ret forudsigelig og måske lidt rigelig pædagogisk korrekt og belærende, men altid velspillet og med et par lune øjeblikke der gør den til en fin lille film trods alt.

     

    Bedømmelse: 6/10

     

    Chaos on the Bridge (2014)

     

    Kvik og underholdende gennemgang af den problematiske begyndelse for ”Star Trek – The Next Generation”. Ultimativt lidt overfladisk, men ret informativ på kort tid.

     

    Bedømmelse: 7/10

     

    Janis: Little Girl Blue (2015)

     

    Man føres flot bagom og ind i skrøbeligheden, hos en kvinde der ville elskes og holdes af, i en musikdokumentar som vi ofte kender dem, men her i den vellykkede og empatiske ende.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen25-09-16 18:18

  • 1

    Nu jeg var herinde, kom jeg lige i tanke om at jeg den anden dag så Roger Waters' The Wall live-koncert, som er helt fremragende. Ikke alene bydes vi på en brand flot optagelse af en overvældende koncert, vi får også et lille road trip med oven i prisen, hvor Waters besøger forskellige steder der er forbundet til hans fars død. Denne del af filmen er overvældende stærk af flere grunde. For det første er den ikke ødelæggende for koncertdelen, men imponerende godt bragt sammen med denne, for at give en helhedsoplevelse, der er velfungerende. For det andet er optagelserne meget filmiske og ikke blot er en interessant ide, men også udført på en særegen måde, der lader virkelighed og fantasi flyde sammen. Meget i ånden af "The Wall" selv. Jeg var meget rørt af hele oplevelsen. Nogle gange blot fordi koncerten er så overvældende både musikalsk og visuelt, andre gange blot fordi to aldrende, intelligente herre kommunikerer om livet og døden, med nogle ord der er så velvalgte at det fik indersiden af mit kadaver til at ryste. Jeg vil kaste alle stjerner, hjerter og/eller andre symboler man eventuelt kunne finde på at tildele filmoplevelser, efter dette værk.

    Collateral25-09-16 18:24

  • ★★★★★★1

    Den ville jeg gerne se!

    T. Nielsen25-09-16 18:43

  • ★★★★★★0

    Slettet!

    T. Nielsen25-09-16 18:45

  • ★★★★★★0

    Going Clear: Scientology and the Prison of Belief (2015)

     

    Indsigtsfuld, næsten skæmmende fortælling om en religiøst kult, der drejer sig om mere end blot et par bjergtosser et sted i de amerikanske sydstater, men hvor mennesker man ville mene, burde være ”klogere” hopper med. Fokusset er måske ret ensidigt, men hvis der nu ikke er ret meget godt at sige, så ser jeg ingen grund til at filmen skal forsøge at undskylde dette. Ind imellem er vi mennesker vist bare ikke kommet ret langt.

     

    Bedømmelse: 8/10

     

    Body of Lies (2008)

     

    Kompetent og teknisk veldrejet, om end lidt forventelig thriller, der kan føles som kører den efter en skabelon, der dog trækkes op af det solide håndværk. Instruktør Scott kan det med billeder og er manus på plads, så er han også en kvalificeret fortæller. Skuespillerne er i øvrigt velvalgte, selv om Russell Crowe bliver lidt træls i længden.  

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen25-09-16 19:01

  • ★★★★0

    Har du først set den nu Body of Lies? Den er fin nok, men ja, lidt skabelon skåret og ligner måske mere en Tony Scott film. 

    Babo25-09-16 18:57

  • ★★★★★★0

    nej det var et gensyn. Jeg så den i biografen i sin tid, men den var på en BD boks jeg på et tidspunkt købte og så kunne jeg lige så godt give den et kig igen.

    T. Nielsen25-09-16 18:59

  • ★★★0

    Også enig mhs til Halloween, tilgengæld ødelagde de da fuldstændigt med en ret underlig Halloween 2, hvori 1eren havde mange gode og interessante vinkler på Michael Myers, går de tilbage til zombie versionen og nærmest glemmer alt det der var sket i 1eren, har længe ventet på en tredje og ved ærlig talt ikke hvad jeg skal forvente. Tilgengæld er jeg spændt på at se Carpenters Halloween 8?

    MOVIE100025-09-16 19:00

  • ★★★★★★0

    Ja efterfølgeren virkede underlig ligegyldig, uinspirerende og var røvsyg. Jeg har nok ii bedste fald, ingen forventninger til endnu en film, uanset om det er til denne eller til Carpenters originale.

    T. Nielsen25-09-16 19:03

  • ★★★★★★0

    Jeg kan se, at flere for nyligt har set Going Clear på Netflix.

    Jeg har netop set en anden dokumentar: Holy Hell

    Holy Hell, Will Allen, 2016

    Holy Hell er også en afsløring af en kult, præcis som Going Clear "afslører" Scientology(eller dvs. Going Clear afslører ingenting, den præsenterer det for et bredt publikum), Men Holy Hell er en direkte afsløring af Buddhafield-kulten med original klip. Will Allen var i kulten i 22 år, og som filmskoleuddannet blev han gruppens dokumentarist. Da han forlod kulten i 2007, fik han dog kun 35 timers optagelser med, og ellers er der blevet optaget i skjul. Desuden er der interview med flere andre, der har trådt ud af gruppen.

    Det er utroligt spændende at få det her indblik - lige indtil det bliver grumt at overvære. For hvad der starter ud som en positiv bevægelse ender med overgreb, og når de tidligere medlemmer tydeligvis stadig er berørt af ham, så bliver det også interessant. Men desværre så bliver det også lidt for overfladisk. Deres personlige smerte er ganske vist rørende at overvære, men der bliver aldrig dykket ned i, hvorfor de blev i 22 år, hvorfor en person som kultlederen ikke blev anmeldt osv.

    Den er bestemt værd at se, men den mangler altså at komme i dybden med emnet.

    7/10

    Guldager25-09-16 19:14

  • ★★★★★★0

    Glen Campbell: I'll Be Me (2014)

     

    Ekstremt rørende musikalsk portræt om en af countrymusikkens store, der med demens er på sin sidste turne, med sit sidste i øvrigt fremragende album. På et tidspunkt sidder man og tænker, når det går mindre godt på scenen, at se dog at få manden ned, det er hans familie der sender ham på denne afskedsrunde, som han tydeligvis ikke ville magte selv. Men lidt efter lidt går det mere og mere op for en, at de gør det af kærlighed, for det er tydeligvis sidste sted de ser deres far/mand blomstre op, i musikken. Når man har set dette portræt, kommer der ekstra vægt bag afskedsalbummet ”Ghost On The Canvas”.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen25-09-16 19:29

  • ★★★★★★1

    Requiem For An American Dream, 2015

    Disclaimer: mit eget politiske ståsted er lidt rodet...det er en blanding af ultra-liberale, socialistiske og radikale holdninger. Ofte læser jeg noget udtalt af LA og tænker: damn, det er rigtigt! Eller jeg hører en udtalelse fra Alternativet og tænker "sæt i gang".

    Hvorfor denne disclaimer? Fordi jeg er lidt i tvivl om Requiem For An American Dream vil tiltale folk af visse politiske overbevisninger. Noam Chomsky er en af klodens mest intelligente mennesker, men han er også kendt for at være en af venstrefløjens store helte. Det skal man lige have sig for øje, når man ser dokumentaren. Den er dog ikke propagandistisk, og det er ikke socialistisk brøl. I stedet er det en rolig, velfortalt fortælling om, hvordan det amerikanske samfund virker, og om hvorfor og hvordan kapitalen er blevet koncentreret på få hænder, hvorfor det er dårligt og hvad man kan gøre ved det.

    Det er en blanding af ham, der klart og tydeligt forklarer politikken, lobbyisme osv., på en stol med sort baggrund og billeder af det, han taler om. Stilen gør, at dokumentaren nok ikke er interessant, medmindre man vil høre om emnet - dertil er den for banal lavet - men Chomsky er interessant at høre på, og han er dygtig til at gøre det forståeligt. Han kommer godt omkring det historiske også, og viser tydeligt, hvordan samfundet er gået i denne retning gennem mange år.

    Han sætter 10 principper op for, hvordan man kan opbygge og vedligeholde et oligarki, og hvordan det faktisk er sket i USA. Læs mere om dem her: www.alternet.org/news-amp-politics/noam-chomsky-wants-you-wake-american-dream

    Og til sidst: jeg er enig med ham i næsten alt, hvad han siger, så derfor vil jeg helt sikkert være mere begejstret for filmen end andre måske vil være. Faktisk synes jeg, at filmen burde være pensum for alle, fordi han på trods af sine egne holdninger, formår at komme med et rationelt og for det meste neutralt blik på USA's tilstand.

    8/10

    Guldager25-09-16 21:04

  • ★★★★★0

    Syntes den var vildt fascinerende :) 

    Lars!25-09-16 21:29

  • ★★★★0

    Under Sandet - 8/10

    Det var sgu bundsolidt dansk efterkrigsdrama, udspillet på den danske vestkyst, hvor unge tysker soldater skulle grave de mange miner op. Jeg kunne læse mig frem til, at der er fiflet med historiske detaljer, men en films opgave har nu aldrig været at formidle virkeligheden 100%. Filmen tegner et fint portræt af unge, desperate og bange tyske drenge, der i bedste Saving Private Ryan stil, råber på mor, when shit goes down. Det er højdramatisk spænding, hvor hvert skridt kan koste liv og være det sidste. Man sidder som på nåle hele filmen igennem, så kudos til instruktøren for at have styr på effektive virkemidler. Slutningen kunne dog godt have været en smule bedre afrundet, men ellers er det en rigtig, rigtig god film. 

    Babo26-09-16 00:04

  • ★★★★0

    The Rover - 6/10

    David Michod, der debuterede med den suveræne "Animal Kingdom" tilbage i 2010, skuffer noget med denne dystopiske drama/sci fi, som udspilles et sted i Australiens ørken. Den føles som en lang ørkenvandring, hvor historien aldrig for alvor kommer op på et niveau, hvor den bliver fængende. Kun momentvis fanger den, enten med sin rå vold eller enkeltstående sekvenser, som stikker positivt ud. Robert Pattinson er til gengæld forbilledlig i rollen og viser, at han besidder gode evner som skuespiller. Guy Pearce er også god her. Godt spil, god atmosfære men lidt mærkværdig filmoplevelse, hvor jeg sad med en fornemmelse af, at den kørte lige rigeligt i frigear. Men ikke uden sine kvaliteter.  

     

    Babo26-09-16 19:30

  • ★★★★★★0

    The Rover - 6/10

    et sted i Australiens ørken. Den føles som en lang ørkenvandring

    Jeg ser en vis sammenhæng:-)

    T. Nielsen26-09-16 19:42

  • ★★★★0

    Signs (BD) - 9/10 

    Der er bare nogle film, jeg godt kan lide at sætte på igen og igen og "Signs" er én af dem. Usædvanlig stemningsfuld, atmosfærisk og hamrende suspensefuld film, der får hårene til at rejse sig. Langt mere afdæmpet invasions-drama, som fokuserer på én familie og sammenholdet over destruktioner. Og dét er denne del, jeg finder forfriskende ved "Signs". Lyddesignet i denne film er helt sublim. Og det er scoret også. Det er samtidig en film, jeg altid ender med at forsvare, fordi noget er kritikken er lidt urimelig i mine øjne, men sådan er det ofte med film, der står os nær :) Men endnu et glædeligt gensyn! 

    Babo27-09-16 14:00

  • ★★★★★★0

    Jeg er også ret vild med stemningen. Muligt en del kan kritiseres og ikke holder, men stemningen er filmisk superdragende.

    T. Nielsen27-09-16 15:15

  • ★★★★0

    Jeg er også ret vild med stemningen. Muligt en del kan kritiseres og ikke holder, men stemningen er filmisk superdragende.

    Jeg synes den holder og er mere gennemtænkt, end den krediteres for. 

    Babo27-09-16 15:46

  • ★★★★★★0

    Jeg synes den holder og er mere gennemtænkt, end den krediteres for. 

    Også muligt:-)

    T. Nielsen27-09-16 16:21

  • ★★0

    Signs (BD) - 9/10 

    Der er bare nogle film, jeg godt kan lide at sætte på igen og igen og "Signs" er én af dem. Usædvanlig stemningsfuld, atmosfærisk og hamrende suspensefuld film, der får hårene til at rejse sig. Langt mere afdæmpet invasions-drama, som fokuserer på én familie og sammenholdet over destruktioner. Og dét er denne del, jeg finder forfriskende ved "Signs". Lyddesignet i denne film er helt sublim. Og det er scoret også. Det er samtidig en film, jeg altid ender med at forsvare, fordi noget er kritikken er lidt urimelig i mine øjne, men sådan er det ofte med film, der står os nær :) Men endnu et glædeligt gensyn! 

    Jeg er det dobbelte af det halve enig!

    BN27-09-16 18:05

  • ★★★★0

    Og du har altid, nogle gange, ret :)

    Babo27-09-16 19:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen