Forum - Forum-tråd: What we saw - tv serier

What we saw - tv serier

  • ★★★★★★2

    1923 (sæson 1)

    I 1883 serien mødte vi Dutton familiens første og anden generation i form af James Dutton og hans børn, og hvordan de kom til Montana.

    40 år senere i 1923 er Kevin Costners oldefar (John Dutton I) blevet voksen. Men det er ikke ham, der er hovedpersonen. Det er derimod hans tipoldefars storebror spillet af Harrison Ford, der nu er familiens patriark. Han er gift med Cara spillet af Helen Mirren. Og de er et mega hyggeligt par at være i selskab med. Det er dog temmelig spøjst at høre Helen Mirren tale med amerikansk cowboy accent. Harrison Ford har også drejet sin accent i en uvant retning, og hvis jeg ikke sad og kiggede på ham, ville jeg ikke kunne høre det var ham.

    Der bliver fulgt tre spor. Hovedsporet er på The Dutton Ranch, hvor problematikken (selvfølgelig) handler om deres jord. Der er som altid andre, der gerne vil have fat i den eller bruge den. Der er to fede skurke i form af Jerome Flynn (Bronn fra Game of Thrones) og Timothy Dalton (som gentager en alternativ version af hans gamle rolle i Colorado Sagaen). Selve plottet er dog ikke sindsoprivende interessant.

    Det andet spor omhandler John Dutton I’s lillebror - Spencer - som har slået sig ned i Afrika. Og det tredje vedrører en indianerpige, som sandsynligvis er Thomas Rainwater’s oldemor.

    Serien er desværre lidt ujævn. Alt det med Spencer i Afrika føltes ligegyldigt og noget der bare skal overstås, så han på et eller andet tidspunkt kan komme til USA. Til gengæld er historien om indianerpigen Teonna virklig god og langt det bedste og mest spændende ved serien. Hvis jeg ikke allerede havde meldt mig ud af folkekirken for mange år siden, så ville jeg helt klart have gjort det efter at have set første sæson af 1923. Præsterne i USA anno 1923 stilles ikke ligefrem i noget gunstigt lys.

    ★★★★☆☆

    Det er vildt hvad Taylor Sheridan er lykkes med at hive ud af Dutton familien - jeg tænker afgjort jeg skal have den set. Alene castet gør det nærmest til en must-see.

    Wayne 8-03-23 08:41

  • ★★★★★★1

    24. Sæson 2

    The Last of Us er lagt på is hjemme hos os - i stedet binger vi videre på 24 med Keifer Sutherlandi rollen som Jack Bauer.

    Vi møder Jack som i frustrationer over hændelser i første sæson har sagt sit job op hos CTU.

    En ny terrortrussel er dog så stor at præsidenten personligt får brug for hans specielle evner - og hurtigt er Jack tilbage i nye medrivende 24 timer, hvor pulsen konstant holdes oppe på et usundt niveau.

    Serien gentager sjældent sig selv, og man ved aldrig hvem der lige er igang med at smede rænker - samtidig når Jack Bauer endnu engang at være i flere livstruende situationer på 24 timer, end nogen når på et helt liv.

    Eneste minusser er en lidt påklistret historie om Jack Bauers datter, Kim som også har et ret begivenhedsrig døgn! Samtidig føles det som om et enormt drama, lidt for hurtigt fordufter hen mod slutningen.

    Jeg kunne huske mindst tre af de mest WTF momenter fra sæsonnen - men det gjorde det ikke mindre spændende.

    8.5/10 for sæson 2 som slutter med en Cliffhanger, som gør at man straks binger videre - vi er allerede på afsnit 6 i sæson 3.

    Vildt at tænke at vi allerede er 54 afsnit inde i en serie på 195, som konstant holder et højt niveau.

    Wayne 8-03-23 09:28

  • ★★★★1

    Det er vildt hvad Taylor Sheridan er lykkes med at hive ud af Dutton familien - jeg tænker afgjort jeg skal have den set. Alene castet gør det nærmest til en must-see.

    Hvis man har tygget sig igennem 5 sæsoner af Yellowstone, så kan man ikke undgå at blive lidt nysgerrig på, hvordan det hele startede. Så jeg vil afgjort mene, at både 1883 og 1923 er must-see.

    S. Rico 8-03-23 12:07

  • ★★★★1

    Vildt at tænke at vi allerede er 54 afsnit inde i en serie på 195, som konstant holder et højt niveau.

    WHAT! Hvordan har I allerede nået at se 54 afsnit på så kort tid - når I samtidig skal koordinere at I begge har tid?

    I må have for meget fritid :-)

    S. Rico 8-03-23 12:10

  • ★★★★★★1

    Hvis man har tygget sig igennem 5 sæsoner af Yellowstone, så kan man ikke undgå at blive lidt nysgerrig på, hvordan det hele startede. Så jeg vil afgjort mene, at både 1883 og 1923 er must-see.

    Og som jeg husker det, så er 1883 den bedste i følge dig?

    Wayne 8-03-23 14:07

  • ★★★★★★1

    WHAT! Hvordan har I allerede nået at se 54 afsnit på så kort tid - når I samtidig skal koordinere at I begge har tid?

    I må have for meget fritid :-)

    Det er 40 dage siden vi startede - så det er 1-2 afsnit om dagen, sommetider bliver det til lidt flere, og dage hvor vi ikke ser det ;-)

    Men klart en fordel at have fri på samme tid, hvis man  skal binge noget sammen hurtigt!

    Fruen er oftest den der siger, lige et afsnit mere…

    Wayne 8-03-23 14:13

  • ★★★★1

    Og som jeg husker det, så er 1883 den bedste i følge dig?

    Ja, indtil videre. Men der kommer jo en sæson 2 af 1923, så jeg vil nok vente med min endelige dom til senere.

    S. Rico 9-03-23 00:48

  • ★★★★0

    Er der andre, der følger med i "Dansegarderoben" om de unge kvindelige danserne i Cirkusrevyen i 70'erne, hvor man følger deres op- og (oftere) nedture under revy-legender som Preben Kaas, Jørgen Ry og Lily Broberg.

    Det er en ganske habil serie, der giver et godt tidsbillede af en periode, der var noget anderledes end i dag, for at sige det mildt.

    chandler7512-03-23 18:45

  • ★★★★★1

    TLOU afsnit 8

    Hvis afsnit 3 var afsnittet der mest afveg fra spillets historie, så er afsnit 8 nok det afsnit det er mest 1:1, scener, settings og replikker er næsten 1:1 er det så en skidt ting ? Ikke nødvendigvis. Jeg starter ud med normal non spoilery skriv, men vil kommenter på ting fra spillet i spoilertråd nederst, fordi der er en ting jeg ikke kan undgå at snakke om.

    Men først til selve afsnittet, jeg er meget vag i tingene her. Men både Ellie og Joel har en vigtig arch heri og især mod slutningen som ændrer nogle ting bigtime. Men i det her afsnit møder vi også nogle andre grupper sf mennesker og bestemte karakter, og jep det er her vi får se Troy Baker som var/er stemmen bag Joel fra Spillet, og det var her han for alvor blev genkendt selv om han for inden har haft et hav af voice acting gigs. Men Det her afsnit var første gang jeg så ham som reel skuespiller, hvor det ikke kun var hans stemme. Og han klarede det fortrinligt samme måde som han lægger sin ansigts memik i voice acting gør han også her. Og nej han var ikke den rolle jeg lidt havde gættet som nummer 2, den var også lige lovlig on the nose og wink wink, så glad for de gik med mulighed 1 som var den anden jeg også havde på mit bingo kort.

    Der er en anden karakter vi også møder men vil ikke fortælle meget om ham, blot sige skuespilleren gjorde et fantastisk arbejde, med at give sin egen flavor til rollen. Så selv om det var nærmest 1:1 så var det godt lavet igen. Der er dig en ting der går igen i det her og andre afsnit, og det er at brugen af Gustavo’s musik virker lidt tilfældig nogen gange og eastereggs agtige, der er f.eks. Musik fra part 2 også, og ellers så virke stykker tit lidt random fordelt, men igen det opdager man kun hvis man kender spillene. Men hvor vi ender med slutningen af snitter er der jeg vil hoppe til kommentar tråden fordi, det næste der sker er at vi bruger gameplayet i spillet til at fortælle emotions og en udvikling og det er en process Neil Druckmann og Bruce Strayley plantede tidligt i spillet. Som jeg vil forklare om i kommentar tråden, fordi jeg er spændt på, hvordan de griber den del an, især fordi næste og dermed sidste afsnit for sæson 1 er 43 min. Men som jeg har skrevet andet sted.

    Så jeg tror godt de kan lykkedes, men man vil uden tvivl savne et længere afsnit, men det narrativ kan godt nailes på den tid så fingers crossed. Fordi der er nærmest kun en måde de kan slutte afsnittet på.

    Spoiler til spillet.

    Nå nu til spoiler delen jeg behøver ikke nævne, hvad som er sket fordi det ved man fra serien. Men det var allerede tydeligt i slutningen af episoden at Ellie er stærkt mærket af hele oplevelsen, vi høre også Joel omtale hende som Babygirl, noget han kun har kaldt Sarah hans datter før, så der er tydeligt en stor connection mellem Ellie og Joel, men det geniale i spillet i det her moment af historien der nu sker, er at man bruge gameplay til at vise at Ellie har forandret sig.

    Da man styrede Joel i starten var det altid Ellie der snakkede hele tiden og i spillet gik hun forrest det var hende der fortalte jokes og kommenterede på alt Joel sagde og gennem spillet har der være de her moments hvor, man ku tale med Ellie via button prompt og der har været moments, hvor Joel laver en “hestesko” for at hjælpe hende op, spilleren udføre et button prompt, og Ellie kommer kort tid efter og kravler op, og sådan har det været gennem hele spillet indtil nu. Men efter mødet med David, hvor vi igen overtager styringen af Joel, så er det ham der føre an, det er ham der snakker hele tiden og Ellie er meget mere stille, du får en prompt tideligt hvor du kan tale med Ellie mens de går, men hun reagere ikke og det kan gentages indtil hun svare på det Joel siger. Vi kommer nu til et moment, hvor vi igen får mulighed for at lave “hestesko” men Ellie kommer ikke hun sidder på en bænk, og Joel er nødt til direkte at tiltale hende, før hun kommer, og da hun skal til at finde stigen ned til Joel høre hun en lyd og smider stigen fra dig og løber, Som spiller tænker man fare på færre, og man får kravlet op efter hende og her er det så vi får Giraf scene, hele det buildup er så genialt eksekveret, og vi får en kort happy stund efter vinterperioden.

    Giraf scene er jeg ikke i tvivl om vi får i serien. Men der er så meget endnu som mangler og hvis Ashley Johnson lige skal klemmes ind i et flashback som Anna, så er der dælme ikke megen tid til at få det hele med, så jeg er godt nok spændt på, hvor de cutter ting som gir mening, det kan lade sig gøre, Men ja er meget spændt på det.

    Elwood12-03-23 20:02

  • ★★★★★1

    Afsnit 8 får 10/10 af mig, og er virkelig spændt på (ligesom dig), hvordan pokker de vil nå at slutte det hele af med så kort en spilletid.

    David Lund12-03-23 22:00

  • ★★★0

    Afsnit 8 får 10/10 af mig, og er virkelig spændt på (ligesom dig), hvordan pokker de vil nå at slutte det hele af med så kort en spilletid.

    Kender ikke spillet, så glæder mig bare til afsnittet :)

    Gormanden12-03-23 22:20

  • ★★★★★0

    Afsnit 8 får 10/10 af mig, og er virkelig spændt på (ligesom dig), hvordan pokker de vil nå at slutte det hele af med så kort en spilletid.

    Slutningen af afsnittet er jeg 99,9% sikker på, de kan ikke trække den slutningen ind i starten af sæson 2 det vil miste så meget impact.

    Men ja blir spændende at se.

    og ikke mindst andre folks reaktion på det, som heller ikke kender spillet.

    Elwood12-03-23 23:53

  • ★★★★★★1

    24. Sæson 3

    I denne sæson bliver Jack Bauer udstyret med en svigersøn (Chase Edmunds) af, stort set, samme kaliber, som ham selv!

    Det skaber selvfølgelig problemer med to actionfigurer, som sjældent følger reglerne - og som ind i mellem er i konflikt med hinanden. Men det giver også dobbelt op på action.

    Overordnet er vi ude i en biologisk katastrofe, med plantet smitte som potentielt kan lægge USA øde, og vi starter med en konflikt med nogle narkobosser, som Jack netop har overstået - hans alias var heroinmisbruger, og nu kæmper Jack med en nedtrapning der selvfølgelig bare er endnu en modstander i den bedste sæson hidtil.

    Som i de to første sæsonner er der også politiske problemer for Præsident Palmer, som står overfor en nomineringsproces - hvor alt bestemt ikke går efter hans egne planer.

    Det ene hæsblæsende afsnit tager det næste, og savner man de klassiske, og bedste actionfilm - så får man her op til flere i halen på hinanden.

    Sindsygt medrivende med intriger hos CTU, i præsidentembedet - og en fjende der altid lige er to skridt foran.

    Fedt lavet, bedste sæson til nu 9/10

    Wayne13-03-23 09:14

    Bedste sæson af 24.

    youtu.be/Uu-Sw6pRNng

    Elwood13-03-23 09:29

  • ★★★★★★0

    Bedste sæson af 24.

    youtu.be/Uu-Sw6pRNng

    Lidt kort sæson :-)

    Men fedt at Keifer gider tage lidt pis på figuren.

    Wayne13-03-23 09:53

  • ★★★★★0

    Slutningen af afsnittet er jeg 99,9% sikker på, de kan ikke trække den slutningen ind i starten af sæson 2 det vil miste så meget impact.

    Men ja blir spændende at se.

    og ikke mindst andre folks reaktion på det, som heller ikke kender spillet.

    Det gik pænt stærkt i sæsonafslutningen, men jeg er nu fint tilfreds alligevel =)

    David Lund13-03-23 09:57

  • ★★★★★0

    Det gik pænt stærkt i sæsonafslutningen, men jeg er nu fint tilfreds alligevel =)

    Glæder mig til at komme hjem og få det set, så jeg venter lige med skrive eller læse mere om det, men jeg er spændt på det.

    Elwood13-03-23 10:28

  • ★★★0

    Er dendér The Last of Us overstået nu? Fordi så tror jeg at jeg vil gå i gang med at binge.

    NSF13-03-23 10:38

  • ★★★★★1

    Er dendér The Last of Us overstået nu? Fordi så tror jeg at jeg vil gå i gang med at binge.

    Jep. Altså første sæson er slut.

    David Lund13-03-23 10:54

  • ★★★0

    Jep. Altså første sæson er slut.

    Tjek.

    NSF13-03-23 11:03

  • ★★★★1

    The Last of Us (sæson 1)

    Jeg gik for alvor i gang med serien for en uges tid siden, så det kunne times med ét afsnit om dagen til og med mandag, hvor sidste afsnit kom.

    Det er meget svært at vurdere serien objektivt, når jeg nærmest har spillet de to spil konstant lige siden corona brød ud. Når alle scener og replikker fra spillet sidder fasttømret i ens hoved, hvad er så fedest: at se en live-action udgave med præcist det samme, eller at se en anden fortolkning og supplerende handlingstråde?

    Well, begge dele er fede. Især i starten er det fantastisk at få hele universet serveret i live-action. Så godt som alle de scener, der er 1-1 i forhold til spillet leveres 100% overbevisende. Jeg skulle lige vænne mig til Bella Ramsey’s udseende, men heldigvis er hun så fremragende som Ellie, at jeg hurtigt købte hende. Pedro Pascal som Joel er bestemt også godkendt. Og måske endnu vigtigere: deres kemi sammen på skærmen fungerer til UG.

    Efter den første begejstring over at se, hvordan de fuldstændig nailer 1-1 scenerne fra spillet, så kunne jeg godt mærke, at jeg måske foretrækker de afsnit, hvor serien går andre veje - såsom det fremragende afsnit 3. Det er jo begrænset hvor spændende det er at se scener, som man kan udenad. Så på den ene side nød jeg i høj grad genskabelsen af spillets univers, men på den anden side, så kunne jeg godt have ønsket mig at de tre sidste afsnit afveg mere.

    Det giver selvfølgelig god mening at medtage alle de scener, som netop var med til at gøre spillet til et mesterværk. Serien skal jo også fange ikke-kendere af spillet. Så på den baggrund er jeg enige i valgene, selv om det betød, at jeg ikke kom til at sidde på kanten af sædet i spænding.

    Det er som sagt svært at vurdere serien, når man er indespist i spillet. Men det føles som noget nær en perfekt adaption.

    ★★★★★½

    S. Rico14-03-23 14:14

    Fedt at den har grebet dig så meget - selvom du kender det meste af handlingen. Jeg skal også lige have set de sidste 3 afsnit når jeg er færdig med sæson 4 af 24 :-)

    Wayne14-03-23 14:20

  • ★★★★★1

    The Last of Us (sæson 1)

    Jeg gik for alvor i gang med serien for en uges tid siden, så det kunne times med ét afsnit om dagen til og med mandag, hvor sidste afsnit kom.

    Det er meget svært at vurdere serien objektivt, når jeg nærmest har spillet de to spil konstant lige siden corona brød ud. Når alle scener og replikker fra spillet sidder fasttømret i ens hoved, hvad er så fedest: at se en live-action udgave med præcist det samme, eller at se en anden fortolkning og supplerende handlingstråde?

    Well, begge dele er fede. Især i starten er det fantastisk at få hele universet serveret i live-action. Så godt som alle de scener, der er 1-1 i forhold til spillet leveres 100% overbevisende. Jeg skulle lige vænne mig til Bella Ramsey’s udseende, men heldigvis er hun så fremragende som Ellie, at jeg hurtigt købte hende. Pedro Pascal som Joel er bestemt også godkendt. Og måske endnu vigtigere: deres kemi sammen på skærmen fungerer til UG.

    Efter den første begejstring over at se, hvordan de fuldstændig nailer 1-1 scenerne fra spillet, så kunne jeg godt mærke, at jeg måske foretrækker de afsnit, hvor serien går andre veje - såsom det fremragende afsnit 3. Det er jo begrænset hvor spændende det er at se scener, som man kan udenad. Så på den ene side nød jeg i høj grad genskabelsen af spillets univers, men på den anden side, så kunne jeg godt have ønsket mig at de tre sidste afsnit afveg mere.

    Det giver selvfølgelig god mening at medtage alle de scener, som netop var med til at gøre spillet til et mesterværk. Serien skal jo også fange ikke-kendere af spillet. Så på den baggrund er jeg enige i valgene, selv om det betød, at jeg ikke kom til at sidde på kanten af sædet i spænding.

    Det er som sagt svært at vurdere serien, når man er indespist i spillet. Men det føles som noget nær en perfekt adaption.

    ★★★★★½

    Det sjovt at se alle ikke spil presse tage historien op nu her efter alle de år med en debat som os der spillede spillet havde haft dengang også og især dilemmaet med slutningen som jo splittede folk meget.

    På nær en hel bestemt målgruppe.

    Elwood14-03-23 14:39

  • ★★★★1

    Shadow and Bone (sæson 1)

    Et virkligt fedt gensyn. Som opvamning til sæson 2 (som lige er kommet på Netflix) inviterede jeg min bedre halvdel og min datter til at se med. Og de var begge fuldstændig solgt med det samme og ville binge hele molevitten på én dag.

    Måske var det med til at jeg faktisk hyggede mig endnu mere her ved gensynet end jeg gjorde i første omgang.

    ★★★★★☆

    S. Rico17-03-23 16:16

  • ★★★★2

    Pachinko (sæson 1)

    Denne Apple TV+ serie har ikke fået så meget omtale herhjemme. Og det er synd, for hvis man googler bedste serier fra 2022, så ligger den højt på mange lister.

    Det er et episk drama om en koreansk familie og pigen Sunja, som under Japans besættelse af landet må flytte fra hendes hjem på en ø ud for Busan til Osaka i Japan. Sunja bliver født i 1915, og vi følger hende som ung i 1920'erne og 1930'erne. Sideløbende er der en lang række flashforwards til slutningen af 1980'erne, hvor hendes søn og barnebarn bor i hhv. Tokyo og New York.

    Familien møder meget modgang på sin vej. Primært som følge af Japans undertrykkelse af koreanere i både Korea og i Japan. Sunja's mor mener desuden, at der hviler en forbandelse over netop deres familie. Livets vej til succes er ligesom spillemaskinen "pachinko". I dette spil triller små kugler nedad og skal lande i de rigtige huller for at give gevinst. Men som vi lærer i et af de første afsnit, så er spillet manipuleret, så det er næsten umuligt at vinde. Og sådan føles familiens skæbne også.

    Udover at pachinkospillet er en metafor for familiens lod i livet, så arbejder Sunjas søn i 1980'erne pudsigt nok som bestyrer af netop en pachinko arkadehal.

    Serien har sin største styrke i skildringen af Sunja som ung. Men det er også super interessant at komme frem til slutningen af 80'erne uden at kende alle de manglende brikker. Hvad er der sket i de mellemliggende år? Det får man hen af vejen små hints til, og der er også en sæson 2 på vej, som sandsynligvis vil give os flere svar.

    At serien springer frem og tilbage er både en styrke og en svaghed. Det at man ikke kender baggrunden for Sunja' søn, barnebarn og en række af de andre personer i 1980'erne, gør at man ikke er så engageret i dem i starten. Det havde sikkert føltes langt stærkere, hvis man havde fulgt dem i en kronologisk fortalt historie. Omvendt så giver seriens tilgang mulighed for at lave en række interessante klip mellem sammenlignelige begivenheder i fortid og nutid.  

    Jeg var solgt lige fra afsnit 1. Men jeg skulle dog ca. halvvejs frem i sæsonen, før jeg for alvor tog personerne helt ind til mig. Efter 8. og sidste afsnit var jeg til gengæld helt færdig, og ikke et øje var tørt.

    Udover den fremragende historie så byder serien også på virklig godt skuespil. I rollen som den ældre Sunja har vi den elskelige og helt fantastiske Youn Yuh-jung, som for et par år siden vandt en Oscar for hendes rolle i Minari.

    ★★★★★½

    S. Rico20-03-23 23:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen