Optagelserne til den næste "Ghostbusters"-film er i gang

Den næste film om spøgelsesjægerne får premiere senere i år.

Inden længe skal der atter jages spøgelser i storbyen. Den næste "Ghostbusters"-film rykker nemlig handlingen tilbage til New York City og den legendariske brandstation.

Filmen, der er gået fra arbejdstitlen "Ghostbusters: Firehouse" til "Ghostbusters: Hell's Kitchen", følger op på handlingen i "Ghostbusters: Afterlife", og både Paul Rudd, Carrie Coon, Mckenna Grace og Finn Wolfhard vender tilbage til deres respektive roller.

Derudover peger foreløbige kilder på, at både Ernie Hudson og Dan Aykroyd vender tilbage i den kommende film.

Læs også: SUPERNØRDS GHOSTBUSTERS-SAMLING SIKRER HAM EN PLADS I GUINNESS REKORDBOG

Vi ved dog endnu intet om filmens plot, men på på Instagram og Twitter har filmens producer, Jason Reitman, delt et billede fra settet, der bekræfter, at optagelserne nu er i gang. Forhåbentlig betyder det, at der snart løftes sløret for nogle flere detaljer.

Den fjerde "Ghostbusters" forventes at få dansk premiere 20. december i år. 

Kommentarer

Optagelserne til den næste "Ghostbusters"-film er i gang

  • ★★★★★★0

    Første omgang var et herligt og kærligt link til de oprindelige - jeg er klar på mere.

    Wayne21-03-23 11:48

  • 0

    YES !!!
    ENDELIG endnu et prequel/sequel/reboot i stedet for de evindelige nytænkinger i film.

    Pistolprinsen21-03-23 11:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen