Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★0

    Jeg ved du ikke er den store Nolan fan, men personligt synes jeg det var et interessant take at vælge at tilgå Batmans/DCs univers på en måde som overholder fysikkens love.

    Joker er jo sjældent "overmenneskelig" i tegneserierne, så jeg vil mene, at en mere jordnær Batman, som Nolan forsøgte, ikke udelukker en Joker der er tættere på den galning, som man kender fra tegneserierne.

    Samtidig mener jeg at Joker fungerer bedst, når man ikke ved hvad der driver ham, udover at han en "agent of chaos" og modsætningen til Batman, som forsøger at skabe orden i Gotham. Altså et produkt af Batman, ikke den anden vej rundt.

    Men, der skal helst være mere til ham end bare at brænde lidt penge af, for at sende et budskab og stikke hovedet ud af vinduet, når bilen kører. Han bør være forstyrrende at gå op imod, være i stand til at få Batman til at stille spørgsmålstegn ved om det i det hele taget kan lade sig gøre at helbrede Gotham og samtidig være virkelig sjov, men på den uhyggelige måde.

    NSF21-03-23 17:38

  • ★★★★★★0

    Joker er jo sjældent "overmenneskelig" i tegneserierne, så jeg vil mene, at en mere jordnær Batman, som Nolan forsøgte, ikke udelukker en Joker der er tættere på den galning, som man kender fra tegneserierne.

    Samtidig mener jeg at Joker fungerer bedst, når man ikke ved hvad der driver ham, udover at han en "agent of chaos" og modsætningen til Batman, som forsøger at skabe orden i Gotham. Altså et produkt af Batman, ikke den anden vej rundt.

    Men, der skal helst være mere til ham end bare at brænde lidt penge af, for at sende et budskab og stikke hovedet ud af vinduet, når bilen kører. Han bør være forstyrrende at gå op imod, være i stand til at få Batman til at stille spørgsmålstegn ved om det i det hele taget kan lade sig gøre at helbrede Gotham og samtidig være virkelig sjov, men på den uhyggelige måde.

    Det er jo oftest sådan han bliver fremstillet, helt enig.

    Generelt er et af de vigtigste paradokser i superhelteuniverserne netop om skurkene ville have været helt så slemme, hvis de ikke var nødt til at prøve at overgå heltene.

    I en lidt større skala - når Rusland stiller X antal atomvåben op - så er USA nødt til at gøre mindst det samme.

    Lex Luthor ville aldrig have udviklet de samme supervåben, hvis Superman var knap så super osv. osv.

    Så er heltene i virkeligheden årsag til en mere usikker verden? Det er jo også lidt essensen i Captain America; Civil War.

    Jeg synes dog stadig Nolans Joker fungerer som psykopat - i lyset af at Nolan netop ønskede at løsrive ham fra den traditionelle tegneseriefigur, hvor han oftest fremstilles som en karrikatur af et menneske.

    Wayne21-03-23 18:19

  • ★★★★★★0

    Solo: A Star Wars Story

    Gensyn og stadig et forrygende godt eventyr, helt i Lucas ånd - godt skruet sammen af Ron Howard. Ærgerligt vi nok aldrig får en fortsættelse, Alden Ehrenreich er måske ikke den perfekte afløser for Harrison Ford, men han gør et godt job.

    8/10

    Wayne22-03-23 14:48

  • ★★★0

    Solo: A Star Wars Story

    Gensyn og stadig et forrygende godt eventyr, helt i Lucas ånd - godt skruet sammen af Ron Howard. Ærgerligt vi nok aldrig får en fortsættelse, Alden Ehrenreich er måske ikke den perfekte afløser for Harrison Ford, men han gør et godt job.

    8/10

    har også altid syntes den var helt okay og burde have haft en efterfølger. Men sådan er det så, smag og behag, og vi er åbenlyst i mindretal, Wayne :)

    Gormanden22-03-23 20:58

  • ★★★0

    har også altid syntes den var helt okay og burde have haft en efterfølger. Men sådan er det så, smag og behag, og vi er åbenlyst i mindretal, Wayne :)

    Det tror jeg ikke nødvendigvis I er. Dens manglende succes i biografen havde nok mere at gøre med timingen at gøre, end noget andet. Og den ballade der var omkring produktionen har nok heller ikke hjælpet, men den har en fin publikum-score på både IMDb og Rotten Tomatoes, samt en ret fornuftig anmelder-score også.

    NSF22-03-23 21:03

  • ★★★0

    Det tror jeg ikke nødvendigvis I er. Dens manglende succes i biografen havde nok mere at gøre med timingen at gøre, end noget andet. Og den ballade der var omkring produktionen har nok heller ikke hjælpet, men den har en fin publikum-score på både IMDb og Rotten Tomatoes, samt en ret fornuftig anmelder-score også.

    okay, tak for info. Men det er åbenbart ikke nok til at forhindre, at Disney stadig betragter den som en skuffelse og stand-alone. Follow the (lack of) money :)

    Gormanden22-03-23 21:15

  • ★★★0

    okay, tak for info. Men det er åbenbart ikke nok til at forhindre, at Disney stadig betragter den som en skuffelse og stand-alone. 

    Jeg tror sagtens de kunne slippe afsted med at lave en Lando-serie, som der har været snakket om i noget tid og så fedte Solo ind fra højre, hvis Ehrenreich stadig gider.

    NSF22-03-23 21:16

  • ★★★0

    Jeg tror sagtens de kunne slippe afsted med at lave en Lando-serie, som der har været snakket om i noget tid og så fedte Solo ind fra højre, hvis Ehrenreich stadig gider.

    ja, det var en mulighed.

    Gormanden22-03-23 21:39

  • ★★★★★★0

    har også altid syntes den var helt okay og burde have haft en efterfølger. Men sådan er det så, smag og behag, og vi er åbenlyst i mindretal, Wayne :)

    Faktisk synes jeg den føles mere rigtig end den rodebutik de lavede i den seneste triologi :-)

    Wayne23-03-23 00:23

  • ★★★0

    Jeg er næsten lige blevet færdig med første sæson af Yellowjackets, en horror tv-serie om en gruppe teenagere der i 90'erne styrtede ned i skov i Canada. Efter en ret creepy cold open om hvad der er i vente, følger man både teenagerne i 90'erne og deres voksne modstykker 25 år senere, og langsomt får man at vide hvad der skete i skoven, samtidig med at en historie udvikler sig i nutiden, hvor nogle af de overlevende afpresses.

    Anden sæson starter i morgen og det ser ud til at den også har fået en tredje sæson allerede. Blandt hovedrolelrne kan nævnes Christian Ricci, Juliette Lewis, Melanie Lynskey (fra Heavenly Creatures), Sophie Thatcher (fra Book of Boba Fett), Courtney Eaton (fra Fury Road) og Jasmin Savoy Brown (fra de to seneste Scream-film).

    Det er en god omgang creepy underholdning.

    NSF23-03-23 23:00

  • ★★★0

    Seks hurtige:

    Bullet Train (2022) - 2/6

    The Italian Job (1969) - 2/6

    The Black Phone (2021) - 3/6

    Detroit (2017) - 4/6

    Color Out of Space (2019) - 4/6

    The Father (2020) - 5/6

    Essal25-03-23 19:48

  • ★★★★★★1

    Rushmore

    I forbindelse med den aktuelle afstemning om Wes Anderson film, kom jeg i tanke om at jeg manglede denne fra min must-see liste.

    Rushmore er måske Andersons mest personlige og indeholder elementer fra hans egen skolegang hvor han også selv i skolen skrev sit første teaterstykke.

    Det er en coming of age komedie hvor vores hovedperson Max Fischer (Jason Schwartzman) en 15 årig knægt hvis mor er død af kræft, og hans far er frisør. Midlerne er derfor begrænsede - Max er heldig og har fået et stipendie som sikrer ham en plads på Rushmore.

    Max er så entreprenant at han enten er formand eller som minimum aktiv i mindst 20 forskellige hold/grupper på skolen - hvilket meget naturligt ikke giver meget tid til at deltage i skolen som elev.

    Sådan et engagement gør selvfølgelig et indtryk - også på en rigtig entreprenør Herman Blume (Bill Murray) - som ser meget mere i ham end i sine egne sønner.

    Desværre får Max følelser for Rosemary Cross - en lærer på skolen - og naturligt bliver han afvist af samme på grund af alder og lærer og elevforhold. Til gengæld siger hun ikke nej til Herman Blume, som lever i et kærlighedsløst ægteskab - og så starter Max krig for alvor.

    Rushmore er mest en komedie, for den kommer aldrig helt tæt på Max og hans følelser. Til gengæld er man aldrig i tvivl om den dedikation og det drive han har for at få ting til at ske.

    Det er en fin komedie, med mange fine påfund - lidt savner jeg dog den stil som er blevet kendetegn for Wes Andersoin i de nyeste film.

    7/10

    Wayne30-03-23 15:13

  • ★★★★★★1

    Jeg tog også lige et gensyn med den første Wes Anderson film jeg oplevede;

    The Royal Tenenbaums

    Den er nævnt som favoritten blandt nogle, og jeg skulle lige tjekke om min holdning havde ændre sig. Det havde den ikke.

    Men det er altid en stor fornøjelse at se Wes Andersons fantasi udfolde sig - han kan om nogen finde på et farverigt persongalleri. Og med kræfter som Gene Hackman, Anjelica Huston, Bill Murray, Gwyneth Paltrow, Danny Glover, Ben Stiller og brødrene Luke og Owen Wilson burde det være a walk in the park at lave en helt genial film. Især med den setting og de figurer de får foræret.

    Man mærker desværre hvor meget de bliver styret af Anderson, som insisterer på at være instruktør og historieformidler, frem for at lade skuespillerne komme til orde.

    Det er stadig herligt kulørt med mange sjove situationer, som Royal (Gene Hackman) der tager sine to børnebørn med ud for at lave ballade - men det skaber også en distance til menneskene, som gør at filmen ikke rigtig sætter sig bagefter. Det er svært at blive rørt over mennesker man ikke helt kan mærke.

    Men som sagt - jeg vil aldrig springe en Wes Anderson film over - hans fantasi er altid spændende at være med i.

    7/10

    Wayne30-03-23 15:30

  • ★★★★★★2

    Og så nappede jeg også 

    The French Dispatch

    Afgjort Wes Andersons mest modige, og sammen med The Grand Budapest Hotel - den mest gennemførte kunstneriske.

    For Wes Anderson er det blevet et varemærke at få hver frame til at virke som et selvstændigt kunstværk - det er en enorm bedrift han er ude i, set i det perspektiv - for der er flere meget forskellige lokationer der beskrives gennem 5 forskellige historier.

    Dels er der den overordnede historie - avisen The French Dispatch, hvor fire historier udvælges for at beskrive tonen i bladet som på denne dag havde sin sidste arbejdsdag.

    Den første historie handler om en reporter (Owen Wilson) som cykler rundt i et område (Ennui-sur-Blasé) for at belyse den forskel og de ligheder der er fra fortid til nutid.

    Næste historie handler om en morder,(Benicio Del Toro) som får en fængselsbetjent (Léa Seydoux) som muse, og maler sine bedste værker med hende som inspiration. Utvilsomt en Wes Anderson som træder over sin normale comfortzone som normalt er ret tildækket og pæn.

    3. Historie indeholder elementer fra tidligere Wes Anderson emner - bla. ung mand i forhold til ældre kvinde (Timothée Chalamet)/Frances McDormand - og en historie om en revolution og en tragedie. Her ser man virkelig Wes Andersons kærlighed til teateret og kulisser, spillerne agerer imens kulisser fjernes eller tilføjes.

    4. Fortælling er nok den der ligner The Grand Budapest Hotel mest i stil - her handler det om at bringe finere madlavning sammen med bortførslen af en kriminalisnpektørs søn - og hvordan det finurligt mixes med race og homo aktualiteter, samt en tegnet biljagt.

    På mange måder giver Wes Anderson en summering af det han har lært i en kraftanstrengelse af en film.

    Han har lidt det samme som Tarantino - at han har skrevet alt på forhånd, og alt bliver som han har besluttet. Han gør det på et meget højt kunstnerisk niveau, han ville være genial som reklamemager.

    Jeg savner desværre stadig at hans personer bliver "levende" - men det er bestemt en af hans bedste.

    8/10

    Wayne30-03-23 16:42

  • ★★★★1

    John Wick 4

    Historien har fået et gevaldigt nøk op her i chapter 4. Især ift. 3’eren, som næppe nogensinde bliver husket for dens plottråd. Men nu ledsages actionfilmen faktisk af en ganske interessant og spændende historie. Det hele handler selvfølgelig om, at John Wick vil have hævn og få The High Table ned med nakken. Så det er på sin vis meget simpelt. Heldigvis krydres det med, at vi nu får sat et ansigt på ”The Table” i form af en ung og meget rig fransk markis.

    Overskurken spilles af Bill Skarsgaard, og han er altid garant for at fremstille karismatiske personer af tvivlsom karakter. Udover bossen er der et væld af mega fede henchmens, som John Wick skal kæmpe sig vej igennem: Der er en blanding af Daredevil og den blinde samurai. Der er en gigantisk Wilson Fisk type, som ikke sådan lige lader sig slå ihjel. Der er et kæmpe fransk muskelbundt med et nærmest robotlignende ydre. Og i kulisserne lurer en intelligent snigskytte med en dræberhund.

    Både plot og modstandere er således noget af det bedste der er set i serien. Men hvad så med actionscenerne? De må jo siges at være ret så essentielle i en John Wick film.

    På den ene side er der sådan set ikke noget nyt på actionfronten. Det er lidt det samme som i John Wick 3. Bare spredt ud over en længere spilletid. Så man når ikke på samme måde at blive mæt med actionscenerne. Det skal dog ikke lyde som om, at der ikke er tale om et vanvittigt actionbrag. Al den action som man kunne savne i The Last of Us serien, får man her i en stil, der sagtens kunne høre til et overgearet first person shooter spil. Tag de vildeste scener fra The Punisher og Kill Bill og læg så 200% til. Det er yderst tilfredsstillende at være tilskuer til.

    Filmen er i det hele taget den perfekte biograffilm. Det er ligesom Babylon en ”sansefilm”, som må og skal ses på det store lærred. Og så har jeg slet ikke været inde på den visuelle side. Det er uden sammenligning den flotteste af de fire film. Ekstremt gudesmukke billeder. Herunder en sekvens fra Osaka, som giver associationer til duellen i den japanske have i Kill Bill 1.

    Den er også langt mere stilistisk end de øvrige film. Realisme har aldrig været specielt vigtig i John Wick. Men nu går det helt grassat.

    På et diskotek bliver folk ved med at danse upåvirket, selv om der bliver slået ihjel til højre og venstre for dem. Hvorfor? Fordi det ser fedt ud. Et andet eksempel er nogle gadekampe om natten, som bliver kommenteret live af en slags DJ på en skurke-radiokanal. Den kvindelige DJ har ingen som helst mulighed for at vide, hvad der sker, så hvordan kan hun sidde og kommentere? Fordi det lyder og ser sejt ud.

    Man skal med andre ord være parat til at lade sig forføre af denne vilde sansefilm. Lad hjernen blive hjemme og tag i biffen og oplev årets mest sindsyge actionfilm. De 2 timer og 3 kvarter flyver afsted.

    ★★★★★½

    S. Rico 4-04-23 14:29

  • ★★★★1

    I kælderen

    Dokumentarfilmen fik en hel del omtale, da den kom frem i 2015, men jeg fik den aldrig set dengang. Heldigvis har vi så podcastgutterne, som mindede mig om filmen i deres Øst for Paradis udsendelse. Og da filmen ligger på Filmstriben, så var det jo oplagt lige at være med på en kigger - i bogstavelig forstand.

    Vi er med nede i ”helt almindelige” menneskers kældre i Østrig. Og her har folk meget forskellige sysler, de går og roder med. Der er en hel del, som er temmelig bizart, der foregår kinky ting, og der er ting, som er direkte sørgeligt og skræmmende. Filmen er dog også præget af, at nogle af scenerne virker meget opstillede. Som eksempelvis når et ældre ægtepar sidder og lytter til lalleglad musik fuldstændig forstenet og uden at foretrække en mine.

    Uanset hvad er det ret fascinerende at se på. Men man skal nok ikke sætte den på i toget på en stor PC skærm…

    ★★★★☆☆

    S. Rico 6-04-23 11:05

  • ★★★★★★0

    Ulrich Seidl er altid garant for noget ganske skævt og underspillet fucked up. Især Imporrt/Export er god.

    Jeg ser også frem til hans nye film, Rimini og Sparta.

    Jeg håber på et boksset med de to film og Wicked Games: Rimini Sparta, som er en redigeret samlet film af de to.

    Guldager 6-04-23 13:46

  • ★★★★1

    The Fabelmans

    Et dejligt gensyn - og denne gang så hele fmilien med. Jeg holder fast i, at det er den bedste Spielberg film siden Saving Private Ryan.

    Min yngste datter var også rimelig vild med den. Hun proklamerede, at den kom direkte ind på en top 10 over alle de film, hun nogensinde har set. Hun er selv mega kreativ og vil ligesom Sammy Fabelman gerne forfølge en kunsterisk karriere i stedet for at læse videre på universitet. Og så hedder hun pudsigt nok også Sammy...

    Fruen og jeg vil dog gøre alt for at insistere på, at hun tager en uddannelse først.

    S. Rico 8-04-23 16:04

  • ★★★★★★1

    The Fabelmans

    Et dejligt gensyn - og denne gang så hele fmilien med. Jeg holder fast i, at det er den bedste Spielberg film siden Saving Private Ryan.

    Min yngste datter var også rimelig vild med den. Hun proklamerede, at den kom direkte ind på en top 10 over alle de film, hun nogensinde har set. Hun er selv mega kreativ og vil ligesom Sammy Fabelman gerne forfølge en kunsterisk karriere i stedet for at læse videre på universitet. Og så hedder hun pudsigt nok også Sammy...

    Fruen og jeg vil dog gøre alt for at insistere på, at hun tager en uddannelse først.

    Noteret, jeg skal også have den set.

    Ps - man kan tage en kreativ uddannelse ;-)

    Wayne 8-04-23 16:56

  • ★★★1

    Ja, der er en del uddannelser, der kan hjælpe med det kunstneriske, afhængigt af hvad det kunstneriske består af. Hvis det er film og tv, er der bl.a. Film- og tv-produktionsuddannelsen, som fungerer på samme måde som mesterlære i traditionelle håndværksfag. Der får man berøring med en stor del af de praktiske ting man skal have på plads for at lave en film. Der er også en lang række andre uddannelser, som fokuserer mere på de kunstneriske aspekter, hvis man hellere vil det.

    NSF 8-04-23 17:09

  • ★★★★★★1

    Så fik min datters kæreste oplevet Aliens i aftes. Han synes den var fed! Vi gravede lidt i hans filmviden eller mangel på samme. Så i god tone, står den næste gang på T2, som han heller ikke har set. Projektet omfatter også BttF 2 & 3 og alle LotR, så der er timer nok at fylde ud. Men jeg må sige at han overordnet er ok med af en 15-årig at være.

    davenport 9-04-23 08:39

  • ★★★0

    Så fik min datters kæreste oplevet Aliens i aftes. Han synes den var fed! Vi gravede lidt i hans filmviden eller mangel på samme. Så i god tone, står den næste gang på T2, som han heller ikke har set. Projektet omfatter også BttF 2 & 3 og alle LotR, så der er timer nok at fylde ud. Men jeg må sige at han overordnet er ok med af en 15-årig at være.

    Du må gerne være min svigerfar.

    MOVIE1000 9-04-23 13:18

  • ★★★★★★0

    Du må gerne være min svigerfar.

    Han har flere børn ;-)

    Wayne 9-04-23 13:38

  • ★★★★★★0

    Men ikke flere piger... Ikke at det er et decideret problem...

    davenport 9-04-23 13:44

  • ★★★0

    Men ikke flere piger... Ikke at det er et decideret problem...

    Det er ikke et problem, fra min side :) 

    MOVIE1000 9-04-23 13:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen