Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Du fisker på begge sider af åen? ;)

    davenport 9-04-23 14:02

  • ★★★★1

    Noteret, jeg skal også have den set.

    Ps - man kan tage en kreativ uddannelse ;-)

    Ja, der er en del uddannelser, der kan hjælpe med det kunstneriske, afhængigt af hvad det kunstneriske består af. Hvis det er film og tv, er der bl.a. Film- og tv-produktionsuddannelsen, som fungerer på samme måde som mesterlære i traditionelle håndværksfag. Der får man berøring med en stor del af de praktiske ting man skal have på plads for at lave en film. Der er også en lang række andre uddannelser, som fokuserer mere på de kunstneriske aspekter, hvis man hellere vil det.

    Min datter vil gerne være keramiker. Ikke som ansat i en etableret virksomhed - men med sit eget værksted og mærke.

    Selv om hun er super dygtig, så tror jeg det bliver op ad bakke at få noget sådan til at løbe rundt. Vi anbefaler, at hun går efter et "normalt" job - og så lader keramikken være hobby ved siden af. Hvis hobbyen så bliver en succes, der giver lidt penge, så kan hun jo med tiden lade det fylde noget mere.

    S. Rico 9-04-23 14:10

  • ★★★2

    Du fisker på begge sider af åen? ;)

    Jo større chance er der for fangst. 

    MOVIE1000 9-04-23 14:14

  • ★★★★1

    Singin' in the Rain

    Efter at have set The Fabelmans fik jeg lyst til at se mere om at lave film i de gode gamle dage. Så det blev et gensyn med denne klassiker, som jeg var den eneste i familien, der havde set før.

    Spørgsmålet er så: gider unge mennesker se sådan noget "gammelt lort"?

    Svaret blev heldigvis et klart ja. Begge mine piger var på røven over de vilde danse moves. Især Donald O'Connor er sgu' da for vild med hans akrobatiske dansestil.

    Filmen var samtidig opvarmning til, at jeg senere vil introducere dem for Babylon. Jeg er dog ret meget i tvivl, om den vil være for syret og for lidt handlingsorienteret for det unge publikum.

    S. Rico 9-04-23 14:22

  • ★★★★★1

    Han kommer også fra en vaudeville family, så det akrobatiske lå ham meget nært.

    Det så man allerede i Are you with it?

    youtu.be/4pTxqb7nQEY

    Og lige efter SITR lavede han den lille film I love Melvin, hvor han teamede op med SITR Co Star Debbie Reynolds igen.

    youtu.be/VGlRcTg9EMw

    Elwood 9-04-23 21:08

  • ★★★★★★1

    Singin' in the Rain

    Efter at have set The Fabelmans fik jeg lyst til at se mere om at lave film i de gode gamle dage. Så det blev et gensyn med denne klassiker, som jeg var den eneste i familien, der havde set før.

    Spørgsmålet er så: gider unge mennesker se sådan noget "gammelt lort"?

    Svaret blev heldigvis et klart ja. Begge mine piger var på røven over de vilde danse moves. Især Donald O'Connor er sgu' da for vild med hans akrobatiske dansestil.

    Filmen var samtidig opvarmning til, at jeg senere vil introducere dem for Babylon. Jeg er dog ret meget i tvivl, om den vil være for syret og for lidt handlingsorienteret for det unge publikum.

    Fedt! Du kunne også nappe My Fair Lady, hvis de ikke har set den - min datter var helt med på den, da vi kørte nogle klassikere.

    Wayne10-04-23 05:45

  • ★★★★1

    Fedt! Du kunne også nappe My Fair Lady, hvis de ikke har set den - min datter var helt med på den, da vi kørte nogle klassikere.

    Jeg tror faktiske allerede vi har set den sammen. Den er jo oplagt til et par tøser, som elsker alt hvad der har med en make-over at gøre.

    Min ældste datter har endda nogle gange - helt frivilligt og alene - sat sig ned for at se gamle Barbra Streisand film. Hun var vist især glad for Funny Girl. Er det ikke også en slags musical?

    S. Rico11-04-23 11:38

  • ★★★★★★1

    Funny Girl. Er det ikke også en slags musical?

    Tror du har ret - jeg har vist ikke set den. Men jeg husker Yentl som bestemt er en musical - og en forvekslingshistorie om en kvinde der for at kunne uddanne sig må forklæde sig som en mand.

    Wayne11-04-23 12:42

  • ★★★★★★1

    Min datter vil gerne være keramiker. Ikke som ansat i en etableret virksomhed - men med sit eget værksted og mærke.

    Selv om hun er super dygtig, så tror jeg det bliver op ad bakke at få noget sådan til at løbe rundt. Vi anbefaler, at hun går efter et "normalt" job - og så lader keramikken være hobby ved siden af. Hvis hobbyen så bliver en succes, der giver lidt penge, så kan hun jo med tiden lade det fylde noget mere.

    Lyder som en fornuftig plan. Min datter uddannede sig til møbeldesigner efter gymnasiet - hun har allerede flere møbler i produktion, så man kan leve af det, hvis man ender på den rette hylde.

    Keramik er vist blevet en stor ting igen, der er bestemt nogen der lever godt af det - men en kombi med en afsætningsøkonomisk uddannelse ville sikkert være helt genial.

    Wayne11-04-23 13:36

  • ★★★1

    Min datter vil gerne være keramiker. Ikke som ansat i en etableret virksomhed - men med sit eget værksted og mærke.

    Selv om hun er super dygtig, så tror jeg det bliver op ad bakke at få noget sådan til at løbe rundt. Vi anbefaler, at hun går efter et "normalt" job - og så lader keramikken være hobby ved siden af. Hvis hobbyen så bliver en succes, der giver lidt penge, så kan hun jo med tiden lade det fylde noget mere.

    Hvis man vil have tid til sideprojekter, kan jeg anbefale deltidsarbejde. Det er langtfra alle stillinger der tillader det, men hvis hun skal til at vælge uddannelse, er det noget hun kan have med i tankerne.

    Jeg har selv arbejdet deltids i snart fem år og kan slet ikke forstå hvorfor jeg spildte min tid med fuldtid før i tiden. Det betyder at man skal indrette sit liv efter det, da man selvfølgelig ikke har så mange penge til rådighed som med et fuldtidsjob, men det kan bestemt lade sig gøre.

    NSF11-04-23 14:25

  • ★★★1

    Jeg tror faktiske allerede vi har set den sammen. Den er jo oplagt til et par tøser, som elsker alt hvad der har med en make-over at gøre.

    Min ældste datter har endda nogle gange - helt frivilligt og alene - sat sig ned for at se gamle Barbra Streisand film. Hun var vist især glad for Funny Girl. Er det ikke også en slags musical?

    Den oprindelige West side story vakte også stor glæde hos mine piger 

    Gormanden11-04-23 18:38

  • ★★★★★★0

    To kæmpeanbefalinger til film, jeg har set for nyligt:

    Ali & Ava

    Et stærkt drama af Clio Bernard, som står bag den eminente The Selfish Giant. Ali er på vej ud af et forhold, mens Ava lever for sig selv. Og så handler filmen om deres møde. Men den er fremragende filmet og ret musikalsk, fordi de begge er musikinteresserede. Den er holdt i en rolig tone og smuk tone - ikke uden drama, men heller ikke alt for store armbevægelser.

    Settingen er den samme som The Selfish Giant, nemlig et fattigt område i Bradford.

    Ali & Ava er absolut i toppen af film, der handler om voksnes parforhold. 

    9/10

    ---

    Rastløs

    Rastløs handler også om voksnes parforhold, men denne gang er vi i den kreative klasse. Leïla istandsætter gamle møbler, mens Damien er kunstmaler. Filmen starter egentlig i en fin tone, men hurtigt ser man, at der er noget over overfladen, som ikke er, som det skal være. Det viser sig, at Damien har en bipolar lidelse. Fokus er på Leïla og deres søns liv med en mand og far, der til tider er utilregnelig.

    Den virker utrolig realistisk, og den holdt i en utrolig nervepirrende tone. Aldrig tragisk, aldrig svælgende i lidelsen. Derfor rammer den også hårdere. 

    9/10

    ----

    Så - to fantastiske dramaer om voksnes parforhold.

    Guldager20-04-23 10:40

  • ★★★★★★0

    Og jeg kunne nå en film i dag før jeg henter sønnike, som er endnu bedre...well, stadig 9/10, men den finder nok en plads på min top250-liste:

    De Uskyldige - den er en smule svær at forklare uden at spoile, men den er super intens og vanvittig velspillet af det unge cast. Afsindig spændende. 9/10 - og et sted på min top250-liste.

    Guldager20-04-23 14:47

  • 1

    Hele familien så "En forunderlig verden" på Disney+. Jeg havde ikke tjekket op på den inden og tænkte at den nok var okay, men sikke dog noget møg.

    Verbal21-04-23 21:55

  • ★★★0

    Og jeg kunne nå en film i dag før jeg henter sønnike, som er endnu bedre...well, stadig 9/10, men den finder nok en plads på min top250-liste:

    De Uskyldige - den er en smule svær at forklare uden at spoile, men den er super intens og vanvittig velspillet af det unge cast. Afsindig spændende. 9/10 - og et sted på min top250-liste.

    Er det den fra 1961?

    MadMartigan23-04-23 08:24

  • ★★★★★0

    Er det den fra 1961?

    Hvis det ikke er den norske gyser fra 2021, så får den altså også lige en anbefaling. Den er glimrende.

    David Lund23-04-23 08:28

  • ★★★★★★0

    Nej, den norske fra 2021. Playground på engelsk.

    Men The Innocents fra 1961 er også en 9/10'er dog :) - så bare se begge.

    Guldager23-04-23 08:39

  • ★★★0

    Ok, ja, kan se begge får gode ord med på vejen :)

    MadMartigan23-04-23 08:42

  • ★★★★0

    Guardians of the Galaxy Holiday Special

    Drax og Mantis vil gerne give Peter en god overraskelse til Jul, så de tager ned på Jorden for at "invitere" Peters store drengeidol Kevin Bacon med op til deres julefest.

    Det er temmelig kikset, men på den der "so bad it's good" måde. Det er på mange måder virklig dårligt. Men samtidig voldsomt underholdende. Især hele sekvensen på Jorden havde jeg en fest med.

    Hornbriller og rullekravevurdering: ★★☆☆☆☆

    Følelsesmæssig oplevelse: ★★★★☆☆

    S. Rico28-04-23 10:59

  • ★★★★2

    The Menu

    Ralph Fiennes spiller chefkok  på en yderst eksklusiv restaurant, som kun har plads til 12  gæster. Nicholas Hoult og Anya Taylor-Joy spiller to af disse gæster, og filmen starter direkte med, at de sammen med de øvrige gæster sejler ud til den ø, hvor restauranten ligger. Og her får de deres livs oplevelse via en ret så speciel og anderledes menu.

    Temaet er lidt det samme som i Triangle of Sadness. Madsnobberi - og snobberi i det hele taget - får en på tuden i denne satiriske thriller. Den første time er sindssyg underholdende. Dialogen blandt gæsterne, når de kommenterer på de udsøgte og anderledes retter er virklig sjov. Anya Taylor-Joy er den eneste voice-of-reason i selskabet og fungerer således som tilskuerens øjne. Man har ligesom hende konstant løst til at afsløre alt deres bullshit.

    Efter den første times tid falder det desværre lidt fra hinanden. Det der skulle være chokerende og overraskende bliver serveret på en meget forudsigelig måde. Motiver og handlinger ligger og svæver i luften uden nogen egentlig forklaring. Og det hele slutter generisk og uoriginalt - hvilket synes at være i modstrid med restaurantens menu, som jo netop er temmelig unik og original.

    ★★★★☆☆

    S. Rico29-04-23 10:54

  • ★★★★0

    Pearl (2022)

    Ti West's prequel til X foregår 60 år tidligere i 1918 og fungerer som en origin historie til det gamle ægtepar på gården, vi møder i X. Eller rettere: det er primært en originhistorie om Pearl. Hendes mand er en lille bifigur.

    Pearl er en ung kvinde og bor på selvsamme gård i Texas sammen med hendes mor og meget syge far. Hun har ambitioner om mere end det fattige ensformige liv på gården og drømmer om at blive danser. Men vejen dertil er ikke let, og undervejs bliver det klart, at der er noget helt galt oven i hovedet på hende.

    Stilen er anderledes end i X. Noget mere afdæmpet og mere drama-agtig. Det fungerer sådan set fint. Men det ender alligevel med at blive en undervældende oplevelse, da den desværre ikke helt formår at komme i land. Det samme kan siges om Mia Goth' skuespil, som for det meste er udmærket, men som indimellem bliver lidt skinger.

    ★★★★☆☆

    S. Rico30-04-23 12:00

  • 0

    I aftes lejede jeg "Nobody" og sikke en fest jeg havde. Ganske vidst lidt langsom i optrækket, men det blev indhentet senere. En klar anbefaling herfra.

    Verbal30-04-23 21:07

  • ★★★★1

    Peter Pan & Wendy (2023)

    Filmen burde nok have heddet Wendy & Peter Pan, da Wendy klart er hovedpersonen i denne udgave. Den næststørste rolle er Hook, og Peter Pan må tage til takke med en form for birolle. Hvilket er ok, eftersom han er den der fungerer mindst godt i Disney's nye live-action remake af deres gamle tegnefilm. Ham der spiller Peter Pan ser simpelt hen alt for ung og lille ud til at udfylde rollen. Det gør bl.a. at de obligatoriske fægtescener med Kaptajn Klo kommer til at fremstå ufrivillig komiske.

    Alle de andre er til gengæld glimrende i deres roller. Jude Law er fremragende og giver os sympati for Hook's skæbne. Også unge Ever Anderson (datter til Paul W.S. Anderson og Milla Jovovich) gør det imponerende godt. Hun er noget nær perfekt som Wendy.

    Visuelt ser filmen knaldgodt ud. Der er ikke sparet på production design til piratskib eller London by night. Ønskeøen ser dog noget anderledes ud end man er vant til. Har man været på Færøerne, så genkender man straks de grønklædte klipper og enge. Måske ikke specielt eventyragtigt, men det fungerer udmærket.

    Det er et af Disney's bedre remake. Bare ærgerligt at alle scener med Peter Pan ødelægges af at han ser alt for ung og klein ud.

    ★★★½☆☆

    S. Rico 3-05-23 00:16

    Du er trods alt overvejende positiv, jeg napper en tur til Ønskeøen  :-)

    Wayne 3-05-23 09:25

  • ★★★★1

    Du er trods alt overvejende positiv, jeg napper en tur til Ønskeøen  :-)

    Ja, det er vel også nærmest obligatorisk for en "Disney geek" som dig :-)

    S. Rico 3-05-23 10:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen