Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Ja, det er vel også nærmest obligatorisk for en "Disney geek" som dig :-)

    Geek - måske, men det har været en blandet fornøjelse med de live action film. Det er lykkedes at undgå et par stykker :-)

    Wayne 4-05-23 07:56

  • ★★★★★★0

    AKA

    Fransk actiontriller som ligger på Netflix.

    Actionsekvenserne er godt koreograferede, og ret konsekvente - handlingen er måske generisk, men det kan også noget. Man får det man kommer efter.

    Adam er en undercover agent, som løser opgaver for samfundet og udrydder bad guys uden at blinke - han har dog et svagt punkt for børn som skyldes ting fra hans egen fortid.

    Vi får først en introsekvens, som viser hvad Adam er i stand til - og så er barren sat.

    Hans nye opgave bliver at infiltrere nogle gangstere med tætte forbindelser til et formodet terrornetværk- der er selvfølgelig et lille fint twist.

    8/10

    Wayne 8-05-23 08:36

  • ★★0

    Så fik jeg endelig set Paradise City, med Bruce Willis og John Travolta.

    Den burde nærmest hedde Paradise Shitty...hvor kun Willis, Travolta og Dorff, hver især får en stjerne hver. Det blev til nogle rutineprægede præstationer med begrænset skærmtid, som man kunne forvente. Alligevel ikke mere end 3.5/10. De forholdsvis ukendte skuespillere spillede stift som et bræt, med mangel på indlevelse. Men to kønne piger i de øvrige roller, er ikke nok til at redde den.

    Ryder666 8-05-23 14:54

  • ★★★★1

    Geek - måske, men det har været en blandet fornøjelse med de live action film. Det er lykkedes at undgå et par stykker :-)

    Jeg mindes, at du engang lavede en artikelserie om Disney på kino.dk. Det var på den baggrund, at jeg gav dig stemplet "Disney-geek", og at jeg derfor regnede med, at du nok ser alt hvad de spytter ud med Disney logoer.

    Jeg har selv sprunget to af de nye "live-action" udgaver over: Pinocchio og Lady & Vagabonden. Jeg tror ikke, at jeg er gået glip af ret meget...

    Herudover har jeg aldrig fået set 90'er udgaven af Junglebogen med Sam Neill, eller Glenn Close udgaverne af 101 Dalmatinere.

    S. Rico 9-05-23 21:15

  • ★★★★0

    Apropos Disney live-action udgaver, så faldt jeg lige over, at Lise Ulrich på Soundvenue har lavet denne rangering:

    soundvenue.com/film/2023/05/disneys-store-live-action-film-rangeret-fra-junglemagi-til-frankenstein-flop-520432

    Jeg er langt fra enig i, at Junglebogen og Løvernes Konge er de to bedste. Jeg havde hellere set, at Cruella og Skønheden og Udyret havde fået nogle højere placeringer. 

    Men om ikke andet så fik jeg da bekræftet, at Pinocchio og Lady & Vagabonden nok ikke er værd at bruge tid på.

    S. Rico 9-05-23 21:58

  • ★★★0

    Apropos Disney live-action udgaver, så faldt jeg lige over, at Lise Ulrich på Soundvenue har lavet denne rangering:

    soundvenue.com/film/2023/05/disneys-store-live-action-film-rangeret-fra-junglemagi-til-frankenstein-flop-520432

    Jeg er langt fra enig i, at Junglebogen og Løvernes Konge er de to bedste. Jeg havde hellere set, at Cruella og Skønheden og Udyret havde fået nogle højere placeringer. 

    Men om ikke andet så fik jeg da bekræftet, at Pinocchio og Lady & Vagabonden nok ikke er værd at bruge tid på.

    Er nu helt enig i Junglebogen som nr 1

    Men jeg skal da have set Peter Pan kan jeg se :)

    Gormanden 9-05-23 22:06

  • ★★★★★0

    Junglebogen er det eneste live action Disney-remake, der i mine øjne overgår “originalen”. Der er dog er par stykker mere, der er okayish.

    David Lund10-05-23 17:52

  • ★★★★★★0

    Junglebogen er det eneste live action Disney-remake, der i mine øjne overgår “originalen”. Der er dog er par stykker mere, der er okayish.

    Originalen er min favorit Disney film, jeg synes slet ikke den kom i nærheden af den.

    Wayne10-05-23 19:36

  • ★★★★★0

    Originalen er min favorit Disney film, jeg synes slet ikke den kom i nærheden af den.

    Haha jeg har altid fundet den ret jævn. Sådan er vi jo alle så forskellige =)

    David Lund10-05-23 19:41

  • ★★★0

    Haha jeg har altid fundet den ret jævn. Sådan er vi jo alle så forskellige =)

    Enig med David her :)

    Gormanden10-05-23 20:33

  • ★★★★0

    Jwg tror aldrig jeg har set hele originalen. Kun de ikoniske brudstykker hvor han synger med bjørnen.

    S. Rico11-05-23 00:27

  • ★★★★★0

    Jwg tror aldrig jeg har set hele originalen. Kun de ikoniske brudstykker hvor han synger med bjørnen.

    Den er kort og såmænd hyggelig nok, meeeen plottet og karaktererne halter en del. Prøv den! Især når det nu er Waynes favorit.

    David Lund11-05-23 10:46

  • ★★★0

    Jeg så Renfield i går. Det var en ok-ish oplevelse, dog ikke noget der virkelig gav kilder i diller'n. Jeg kunne godt lide hovedrollerne, men følte at der manglede et eller andet, måske bedre kemi mellem Awkwafina og Hoult, og helt sikkert mere "full Cage". Ingen tvivl om at Cage hyggede sig i rollen, men jeg vil mene at rollen egnede sig til mere craziness i retning af Vampire's Kiss.

    NSF11-05-23 10:56

  • ★★★★0

    Den er kort og såmænd hyggelig nok, meeeen plottet og karaktererne halter en del. Prøv den! Især når det nu er Waynes favorit.

    Fordi du tænker, at jeg har lidt samme smag som Wayne? Well, måske. Men ikke nødvendigvis når det kommer til animationsfilm. Så vidt jeg husker, er Wayne en "Løvernes Konge guy", hvor jeg i langt højere grad er til Wreck it Ralph og den slags.

    S. Rico11-05-23 14:35

  • ★★★★0

    Dungeons & Dragons: Honor among Thieves (2023)

    Det var godt nok noget helt andet, end jeg havde regnet med. Nu har jeg godt nok aldrig spillet D&D, så jeg havde sådan set ikke nogen konkrete forventninger. Men jeg havde nok forestillet mig en eller anden form for hard fantasy med en masse kæmpende troldmænd og orker.

    I stedet for hard fantasy bliver der serveret et herligt gammeldags familieeventyr fyldt til randen med humor. Stilen er lidt i retning af Stardust fra 2007 eller The Brothers Grimm. Og så med en sprudlende og super charmerende Chris Pine i hovedrollen, som vækker minder om Brendan Fraser fra hans velmagtsdage i Mummy filmene.

    Historien er det traditionelle eventyr, hvor helten samler en broget flok omkring sig for at drage ud og befri en ung ”prinsesse” (hans datter), som er fanget af den onde greve og hans endnu mere onde heks. Undervejs skal de selvfølgelig først finde diverse ”items”, som skal bruges til togtet.

    Jeg er garanteret gået glip af tonsvis af referencer til D&D universet. Men det er slet ikke nødvendigt at vide noget om det. Filmen er ekstrem underholdende og noget af det sjoveste jeg har set i år. Ved nærmere eftertanke faktisk den allersjoveste. Det skulle undre mig, om der ikke kommer en fortsættelse. Det er der i hvert fald plads til.

    ★★★★★☆

    S. Rico11-05-23 14:35

  • ★★★★★0

    Fordi du tænker, at jeg har lidt samme smag som Wayne? Well, måske. Men ikke nødvendigvis når det kommer til animationsfilm. Så vidt jeg husker, er Wayne en "Løvernes Konge guy", hvor jeg i langt højere grad er til Wreck it Ralph og den slags.

    Mest fordi, at der i så fald er nogen, der synes den er helt fantastisk =)

    David Lund11-05-23 15:56

  • ★★0

    Nåede kun en halv time ind i Alle For Fire, endnu en dansk umoden komedie, der ikke kunne fremtvinge mindst et højlydt grin, og selvfølgelig skulle spille smart ved at fyre en række engelske udtryk af. Derudover mangler Rasmus Bjerg, selvom jeg ikke har andet end respekt for Anders.W Berthelsen. 

    Den var fuldstændig drænet for oplagte skuespillere og sans for komik

    Jeg lander på 2/10

    Ryder66612-05-23 19:03

  • ★★★★0

    Possession (1981)

    Filmen foregår i Vestberlin, hvor Sam Neill spiller en gut, der er gift med en ung smuk kvinde, og sammen har de en lille søn. Da hun vælger at forlade ham, går han i hundene, og hun selv begynder at opføre sig temmelig bizart. For nu at sige det mildt.

    Det er en ekstrem besynderlig film, som er svær at blive klog på. Faktisk fattede jeg ikke meget af, hvad der foregik. Det kan sådan set være ganske interessant i sig selv at prøve at finde hoved og hale i sådanne nogle David Lynch-agtige scenarier. Men desværre er skuespillet alt for teatralsk og hysterisk til, at jeg kunne engagere mig i noget af det. Hvilket gjorde, at oplevelsen mest af alt føles som en omgang absurd teater.

    Filmen har vist nok fået en form for kultstatus, og hvis man elsker gamle bizarre gysere, så vil den sandsynligvis være vældig underholdende.

    ★★★☆☆☆

    S. Rico13-05-23 10:34

  • ★★★★0

    Ambulance (2022)

    Filmen er Michael Bays version af den danske film Ambulancen fra 2005. Den overordnede præmis er den samme: to brødre begår et kup. Men det går ikke helt som planlagt, og de kaprer en ambulance for at slippe væk.

    I den amerikanske udgave med Jake Gyllenhaal er der - ikke overraskende - langt mere action. Så meget action, at filmen er næsten en time længere end den danske. Michael Bay går helt amok i snurrende kamerature rundt om personerne og masser af droneskud af skuddueller og biljagter gennem LA. Det ser super sejt ud, men det giver ironisk nok ikke noget godt overblik over, hvad der sker. Faktisk er mange af actionscenerne temmelige kaotiske og forvirrende.

    Det der fungerr bedst er, når vi bare er sammen med de to brødre inde i ambulancen sammen med en hårdt såret politibetjent og en sygeplejerske. Her udspiller der sig et ganske interessant drama. Havde der været mere vægt på denne del, og mindre action, så kunne det have været en rigtig god film.

    ★★★½☆☆

    S. Rico17-05-23 10:58

  • ★★★★★★0

    The Card Counter

    Paul Schrader er en meget erfaren herre - både som instruktør og manuskriptforfatter. Denne gang står han bag begge dele og det er med blandet succes. 

    Til tider er den intens og nervepirrende, til tider afviger den i frustrerende grad fra den stemning. Alle flashback-scenerne (uden jeg vil spoile, hvad det handler om) er unødvendige og river en ud af hele stemningen. Det er et perfekt eksempel på, hvorfor man ikke altid skal vise det hele, men lade det være op til seernes egen fantasi.

    Og så fungerer slutningen ikke for mig. Men udover de sidste 10 minutter og flashback-scenerne, så er præmissen virkelig god og for det meste er det en fantastisk film, så det er virkelig ærgerligt, at den har de flaws, den har.

    7/10

    Guldager17-05-23 21:50

  • ★★★★★0

    Carmen & Lola (2018)

    For de to roma-teenagere Carmen og Lola er fremtiden allerede planlagt ned i mindste detalje af deres stærkt traditionsbundne familier. I roma-kulturen værdsættes hårdt arbejde på det lokale marked nemlig højere end en gymnasial uddannelse, og arrangerede ægteskaber som opvarter for en kommende husbond som den eneste mulighed for en ung kvinde. Ligesom familiens ære og stolthed til hver en tid, overskygger alt.

    Derfor må Lola - der er fuldt ud bevidst om at hun er lesbisk - gå stille med dørene for ikke at afsløre sig selv, hvilket resulterer i flere ture med bankende hjerte og flakkende blik til den lokale internet-cafes bageste bås, hvor hun kan surfe lesbisk porno og gå på chat-forums med andre LGBT'ere uden at blive opdaget. Men da Lola først kaster sin ubetingede kærlighed på den underskønne og selvsikre Carmen, bliver det sværere og sværere at holde følelserne skjult

    Især da Carmen og Lolas familier er naboer på det lokale marked og de to familier også indgår i Carmens nært forestående arrangerede ægteskab, sværmer de to unge kvinder konstant om hinanden og Lola kan nærmest ikke være i sig selv af pulserende forelskelse. Carmen er dog indoktrineret så meget med de gamle reaktionære dyder, at hun i første omgang ikke ser Lola som andet end en god veninde.

    Som tiden går bliver Carmen dog mere og mere fascineret af den graffitimalende og oprørske Lola, der samtidig drømmer om at uddanne sig til lærer, og hendes forsøg på at bryde med roma-traditionerne. Og inden længe forvandler den inspirerende frihedskamp sig til en intens og gnistrende forelskelse fra begge kvinders side. Men kan deres episke romance mon vare ved i et miljø, der betragter deres kærlighed som en ultimativ og vederstyggelig dødssynd...

    ---

    Den debuterende spanske spillefilmsinstruktør Arantxa Echevarrìas prisvindende LGBT og coming-of-age film "Carmen & Lola" gik lige i hjertet og tårekanalerne på mig. Både på grund af sin skiftevis charmerende afdæmpede og følelsesmæssigt frembrusende tilgang til sin historie og skildring af roma-miljøet, samt ikke mindst i sin nænsomme beskrivelse af de to teenageres tiltrækning og forelskelse.

    Zaira Romero som Lola og Rosy Rodriguez som Carmen spiller desuden særdeles fremragende og har en så fantastisk kemi sammen der gør, at man ikke er et sekund i tvivl om, at deres to karakterer er tiltrukket af hinanden. Det er så fint og rørende den måde, som Arantxa Echevarrìas filmer det på og fanger deres berøringer, blikke og kys på undervejs, og som får ekstra slagside når disse intime stunder kontrastfyldt sættes op i mod familiernes voldsomme reaktioner, der bunder i en religiøs og reaktionær kultur.

    Drømme, frihedsidealer og forbudt kærlighed filtrer Arantxa Echevarrìas desuden også symbolsk og meget smukt ind i historien via et fugle-motiv, der går igen i Lolas grafitti, Carmens øreringe og i en flok svaler, som med jævne mellemrum majestætisk passerer de to turtelduer på landjorden. Alt sammen noget der elegant udstiller deres romantiske frihedskamp, der kulminerer i en afslutning så intens og barsk, at mit hjerte sad helt oppe i halsen.

    "Carmen & Lola" er en fremragende film, der kommer med de varmeste anbefalinger og som kan streames på DR til og med d. 15 juni, hvis man har lyst til at give den en chance.

    9/10

    NightHawk19-05-23 16:39

  • ★★★★★★1

    Det glemmer jeg med sikkerhed at se, men den er dog kommet på watch-listen :)

    Guldager22-05-23 21:46

  • ★★★★★0

    Det glemmer jeg med sikkerhed at se, men den er dog kommet på watch-listen :)

    Jeg håber, at du får set "Carmen & Lola" inden tidsfristen løber ud for jeg er sikker på, at det lige er en type film, som du vil være vild med. Jeg har allerede set den to gange og snupper også et kig mere inden d. 15. :)

    Jeg så også en anden rigtig god LGBTQ film her forleden, som jeg tænker også lige vil være noget for dig. Den hedder "The World To Come" (2020), og har Katherine Waterston, Vanessa Kirby, Casey Affleck og Christopher Abbott i hovedrollerne. Den foregår i 1850 i USA og handler om to par på nogle nabogårde der begynder at ses, da det ene par oplever en stor sorg. Efterhånden som tiden går, udvikler der sig så et kærlighedsforhold mellem de to kvinder.

    Den er meget stemningsfuldt filmet og har en slow burn stil med voice over i en del scener, hvor den ene læser op fra sin dagbog. Det giver alt sammen sådan en Terrence Malick agtig vibe og ham ved jeg også at du er fan af, så filmen tror jeg vil falde i din smag. Du kan se den på Netflix,, hvis du skulle have lyst. :)

    NightHawk23-05-23 17:37

  • ★★★★1

    Guardians of the Galaxy Vol. 3

    En lidt mixet oplevelse. Rocket's oprindelseshistorie er rigtig god og interessant. Dog på ingen måde så medrivende, som James Gunn forsøger at gøre den (ingen fugtige øjne her).

    Jeg savner noget mere af den James Gunn fandenivoldskhed, som vi er blevet vant til fra hans andre film. I stedet bliver Guardians 3 overlæsset med lige lovlig mange bipersoner og sideplots.

    Eksempelvis kunne man snildt have skåret alle scener med Kraglin og Cosmo væk. Jeg kunne alligevel ikke huske dem fra de tidligere film. Gamora har heller ikke ret meget at lave, men fylder alligevel så meget, at hun tager fokus væk fra det primære plot. Hende kunne man også godt have skåret ud for min skyld.

    Det ville i så fald have givet mere plads til de nye seje skurke. The High Evolutionary og hans henchmen af racen Sovereign fungerer virklig godt. Ham den unge gyldne Sovereign gut, som angriber deres base i starten er temmelig sej og en super fed karakter. Mere med ham, tak.

    Vi kommer nogle ret spændende steder hen undervejs, hvor der ikke er sparet på fantasien eller det visuelle. Hele det lange tredje akt er flot og spektakulært, selv om det af og til er lidt forvirrende at se på i forhold til hvem der er hvor.

    Filmens helt store force er stadig kerne persongalleriet. Jeg elsker at være i selskab med Drax, Mantis, Nebula og Star-Lord. Post credit scenerne antyder dog ret kraftigt, at vi nok skal vænne os til et nyt Guardians hold fremadrettet.

    ★★★★½☆

    S. Rico28-05-23 12:44

  • ★★★★1

    The Super Mario Bros. Movie

    Filmen starter i den virklige verden, hvor Mario og Luigi er to VVS'ere uden den store succes. Det er en fin back-story, men man sidder og venter lidt utålmodigt på, hvornår de kommer ind i den magiske spilverden.

    Det sker heldigvis snart, og så er den ellers proppet med herlige nostalgiske spilreferencer. Den midterste del er klart den sjoveste og hyggeligste. Jeg følte mig i fantastisk godt selskab og kunne have brugt hele filmens spilletid her.

    Da man senere kommer til det store opgør med Bowser, falder filmen i samme grøft som mange andre familie animationsfilm: nemlig hæsblæsende action uden pause til at trække vejret. Her koblede jeg lidt ud, hvilket trækker ned på helhedsindtrykket.

    ★★★½☆☆

    S. Rico 1-06-23 13:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen