Forum - Forum-tråd: 31 gyserfilm på 31 dage

31 gyserfilm på 31 dage

  • ★★★★★★0

    TL;DR

    • Dark Water, 6/10
    • The Eye, 4/10
    • The Grudge, 6/610
    • A Tale of Two Sisters, 7/10
    • Saw, 7/10

    Jeg har delt det op i jump scares og generel uhygge. En gyserfilm er jo langt mere end chok, og hvis en film nu får en jump-scare-faktor på 0/6, så betyder det ikke, at den er dårlig eller mindre uhyggelig. Det betyder bare, at den aldrig benytter sig af det virkemiddel.

    Og jeg vil lige lave en disclaimer her: jeg har ikke en præference for gyserfilm - ofte finder jeg dem lidt intetsigende. Historie, karakterudvikling og relevans er noget af det, jeg generelt ligger vægt på i en film. Før jeg skal være vild med en gyser, så skal man sådan set kunne tage det uhyggelige ud og så stadig have en god film. Martys er et godt eksempel på en for mig god horror. Anyway, hvis nogen af karaktererne er lave, så er det nok derfor :)

    ----

    Dark Water
    Jump-scare-faktor: 2/6
    Generel uhygge: 2/6
    Vurdering: 6/10

    Der en generel god stemning i Dark Water, men den er sjældent speciel uhyggelig. Desværre så taber den en del hen i mod slutningen, og det er lidt ærgerligt, fordi den har en fin historie.

    ----

    The Eye
    Jump-scare-faktor: 3/6
    Generel uhygge: 3/6
    Vurdering: 4/10

    The Eye har flere jump scares og er generel mere uhyggelig end Dark Water. Men den er ikke særlig velspillet eller godt lavet.

    ----

    The Grudge
    Jump-scare-faktor: 5/6
    Generel uhygge: 4/6
    Vurdering: 6/10

    The Grudge gør en ting - den forskrækker. Det gør den også godt, men desværre er historien også lidt for tynd og fragmenteret. Den vil kun forskrække, og så er det andet ikke så vigtig. Den er spændende, men det er svært at forholde sig til så mange personer.

    ----

    A Tale of Two Sisters
    Jump-scare-faktor: 2/6
    Generel uhygge: 3/6
    Vurdering: 7/10

    Dette er meget mere mig indenfor gyserfilm. Den er ikke vildt skræmmende, men det er en godt skruet sammen historie.

    ----

    Saw
    Jump-scare-faktor: 0/6
    Generel uhygge: 1/6
    Vurdering: 7/10

    Måske er min forventninger til Saw blevet forvirret lidt af, hvad jeg ved om de andre Saw-film. Men den var hvert fald ikke slem på chok- eller gysfronten. Udover et par småting, så var det dog en rigtig fin film. Lidt for rodet i dens flashback-struktur, men spændende.

    ----

    27 to go :)

    Guldager 2-10-16 18:27

  • ★★★★★0

    Spændende at følge med i! Personligt er jeg absolut mest til stemning når det angår gyserfilm. Chokeffekter kan være sjove, men de ødelægger ofte også stemningen. Plottet behøves ikke være noget specielt, så længe stemningen er i hus - men er det noget helt specielt, er det naturligvis at foretrække. For mig er Saw et fint eksempel - en god ide der er hamrende elendigt udført og uden stemning. For mig er den nok blandt gysergenrens absolut mest overvurderede film.

    Dark Water, 7/10
    The Eye, 6/10
    The Grudge, 7/10
    A Tale of Two Sisters, 8/10
    Saw, 3/10

    David Lund 2-10-16 18:40

  • ★★★★★★0

    Hostel
    Jump scare: 0/6
    Gore: 4/6
    Uhygge: 1/6
    Karakter: 3/10

    Jeg har glemt en faktor: gore-faktoreren, så den vil jeg også have med frem over. Hostel er jo en typisk torture porn-film, og det er en genre, der ikke siger mig så meget. Dog er Martyrs er ret genial, det er Hostel ikke. Den er bare irriterende og intetsigende.

    Guldager 3-10-16 07:01

  • ★★★★★0

    Synes der er en stor forskel mellem Martyrs og Hostel. Martyrs er en ekstrem seriøs (i mine øjne decideret prætentiøs) film, hvor Hostel nærmere er en komedie - begge indenfor torture porn kategorien naturligvis. Jeg giver gerne Hostel 7/10, for jeg føler den er ret gennemført med sin ironiske distance, 80'er referencer og tåbeligheder. Men jeg kan da sagtens forstå, hvorfor man ikke kan li' den.

    David Lund 3-10-16 07:04

  • ★★★★★★0

    Den er slet ikke ironisk til, at det skinner igennem, hvis det er intentionen. Men uanset hvad, så har den jo fejlet i mine øjne: hvis det skulle være ironisk, fangede jeg det ikke...og hvis ikke, ja så er det bare en dårlig film :)

    Guldager 3-10-16 07:34

  • ★★★★★0

    Jaja naturligvis, det er vel også ganske subtilt - lidt ligesom hvad Scream gjorde i sin tid. Og helt fair at du ikke kunne li' den.

    David Lund 3-10-16 07:43

  • ★★★★★★0

    Den næste i rækken bliver The Descent, som jeg forventer mig noget af. Den bliver set, når jeg kommer hjem fra skole i dag.

    Derefter er der The Host og Silent Hill, som jeg ikke rigtig ved noget, og så to af de mere omtalte film: [REC] og Paranormal Activity.

    Guldager 3-10-16 08:04

  • ★★★★★★0

    The Descent er hamrende effektiv og velfungerende, man må nok bare ikke grave for dybt. Ikke at den kun er ren overflade, men jeg har hørt flere der er blevet skuffet, fordi de havde forventet en mere psykologisk subtil horrorfilm og det kan den ikke helt leve op til. 

    T. Nielsen 3-10-16 08:08

  • ★★★★★★1

    Men sjovt at følge med, så fedt du gider dele dette. Jeg har set næsten alle du har valgt, så jeg henter måske ikke så meget inspiration til nye gys. Jeg har dog fået lyst til at få set nogle stykker i genren i den kommende tid. Det bliver så nok en blanding af klassiske støvede gys i den mere gotiske afdeling, lidt subtil 70'er horror og måske lidt over i det mere Evil Dead inspireret. 

    T. Nielsen 3-10-16 08:12

  • ★★★★0

    Hostel er lort. 

    Glæd sig til The Descent. Nok blandt mine personlige favorit horror de sidste 10 år + 

    Babo 3-10-16 08:21

  • ★★★★★0

    "Hostel" er netop noget lort.

    Kruse 3-10-16 09:15

  • ★★★★★0

    I er fjollede! Den er sjov!

    David Lund 3-10-16 09:16

  • ★★★★★★0

    Jeg var heller ikke vild med Hostel. Ligefrem lort fandt jeg den måske ikke, men bestemt ikke en god film.

    T. Nielsen 3-10-16 09:41

  • 0

    Jeg kan finde noget godt i dem alle, men nedenstående har bare lidt ekstra i mine øjne:


    The Babadook (Netflix)
    The Descent
    I Saw the Devil
    It Follows
    Sleep Tight (Netflix)

    misuma 3-10-16 15:05

  • ★★★★★★1

    The Descent
    Jump scare: 3/6
    Gore: 4/6
    Uhygge: 3/6
    Karakter: 6/10

    Fin survival-horror-gore-flick. Jeg ville faktisk have givet den en karakter højere, hvis det ikke var for en irriterende og konstrueret slutning.

    Guldager 3-10-16 22:07

  • ★★★★1

    Slutningen er da helt fantastisk. Hvad kunne du ikke lide?

    Uhygge, der vil jeg sgu give den meget højere karakter. Mindes ikke mere skræmmende horror film. 

    Babo 3-10-16 22:11

  • ★★★★0

    The Descent
    Jump scare: 3/6
    Gore: 4/6
    Uhygge: 3/6
    Karakter: 6/10

    Fin survival-horror-gore-flick. Jeg ville faktisk have givet den en karakter højere, hvis det ikke var for en irriterende og konstrueret slutning.

    Så er det jo spændende at høre, hvilken udgave du så? For filmens findes faktisk med to lidt forskellige slutninger - den amerikanske og den originale engelske version, der er noget mere dyster. 

    Jeg kan klart bedst lide den engelske version.

    thomsen 3-10-16 22:23

  • ★★★★★★0

    Ja, uhyggen skulle nok have været oppe på en 4'er, når jeg lige tænker efter...så den i eftermiddags da jeg var halvtræt. Faldt i søvn efter 1 time, så måtte lige spole tilbage og se den sidste halve time :)

    Det kommer lige i en spoiler, det med slutningen:

    Det hele bliver så "er det sket/ikke-sket"-agtigt. Præcis som i Inception. Og jeg synes, de er vildt irriterende. Og så synes jeg også, at det er uelegant den måde, det bliver lavet på med, at hun kommer fri, og så bliver trukket tilbage. Ideen er fin, det er ikke så gennemført dog. 

    Guldager 3-10-16 22:30

  • ★★★★2

    Altså, hun slipper jo ikke fri, men noget hun blot forestillede sig midt i rædslen. Så der er ikke noget med skete/skete ikke. Det skete og jeg ser slutningen som en slags forsoning med hendes afdøde datter. I al sin gru, fandt jeg slutningen faktisk smuk i sin enkelthed. 

    Babo 3-10-16 23:01

  • ★★★★★0

    The Descent 9/10. Sådan er det altså bare!

    David Lund 4-10-16 05:05

  • ★★★★★★0

    Babo - det synes jeg faktisk er endnu værre. Så er det en meget uelegant måde at få os til at være lidt mere forfærdet over, hvor slemt det er. Hele drønmesekvensen er dum, synes jeg. 

    Guldager 4-10-16 06:58

  • ★★★★★★0

    The Descent 9/10. Sådan er det altså bare!

    8/10 kan nu også gøre det Hr. Lund;-)

    T. Nielsen 4-10-16 07:09

  • ★★★★★★0

    Jeg kan virkelig godt li' The Descent, men fuck dedér monstre, det skræmmende i den film er den klaustrofobiske stemning. Jeg får det fysisk dårligt, når hovedpersonen klemmer sig igennem den meget snævre tunnel og tingene begynder at falde sammen om hende.

    Zero Cool 4-10-16 07:17

  • ★★★★★★0

    Jeg kan nok godt komme op på en 7/10 ved et gensyn. Når jeg er uenig med en slutning, så plejer det at hjælpe at have set filmen før. Men deres samspil er ikke altid så godt igen, og derfor kunne jeg aldrig komme op på 8/10. 

    Guldager 4-10-16 07:18

  • ★★★★0

    Skelo - tjo, øjnene der ser. Jeg synes slutningen var særdeles elegant udført og løfter filmen pænt over de sædvandlige horrors. 

    Enig med David. Også 9/10 herfra. Alt fra monstre, atmosfære og intensitet, er top notch. 

    Babo 4-10-16 07:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen