Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Deepwater Horizon - 7/10

    Har lige været en smut i bio med den gamle. Peter Berg bliver sgu aldrig den store personinstruktør, men han formår alligevel at få gode præstationer ud af Wahlberg. Introen med familielivet er så overflødigt, som noget kan være. Men når shit goes down, så er filmen til gengæld ret medrivende og effektivt skruet sammen med en vanvittig lydside. Berg har heldigvis skruet ned for heltedyrkelsen og viser bare almindelige mennesker, som er fanget i en ekstrem situation. Flot håndteret. Det er ikke helt Paul Greengrass klasse det her og han havde utvivlsomt fået mere ud af det, men det er solidt håndværk, som kaster lys over en rigtig katastrofe og gør det fornuftigt.

    Babo29-09-16 23:08

  • 0

    Jeg fik set hele serien Ash vs Evil Dead her til aften. Det var en fornøjelse fra start til slut. Humoren, dialogen og lidt spooky klamhed var nok til at få mine hænder i klappehumør. 

    4,5/6

    ps: Jeg har lige bestilt The Adventures of Brisco County Jr., muhaha!

    misuma30-09-16 01:07

  • ★★★0

    Jeg fik set hele serien Ash vs Evil Dead her til aften. Det var en fornøjelse fra start til slut. Humoren, dialogen og lidt spooky klamhed var nok til at få mine hænder i klappehumør. 

    4,5/6

    ps: Jeg har lige bestilt The Adventures of Brisco County Jr., muhaha!

    Du griner som en superskurk. 

    Essal30-09-16 07:11

  • ★★0

    The Maze Runner.

    Virkelig en underholdende film, med fint skuespil fra de unge mennesker, glæder mig til at se mere til Dylan O´Brien. Kunne godt lide konceptet, men der var lidt for mange plothuller, store som små. Alt i alt en underholdende film, som jeg skal se igen om 20 år, når jeg har glemt hvordan den ender. Har faktisk ikke så meget lyst til at se 2´eren, eller 3´eren for den sags skyld, men falder jeg over den på TV engang, ser jeg den nok.

    4/6

    Hvorfor bygger de ikke bare en mega stige, og kommer op på toppen af muren? Hvordan kunne Gally lige udregne labyrinten til sidst på 10 mins, efter som de andre have brugt 3 år på at kortligge den? 

    MadMartigan30-09-16 07:30

  • ★★★★★0

    The Maze Runner.

    Virkelig en underholdende film, med fint skuespil fra de unge mennesker, glæder mig til at se mere til Dylan O´Brien. Kunne godt lide konceptet, men der var lidt for mange plothuller, store som små. Alt i alt en underholdende film, som jeg skal se igen om 20 år, når jeg har glemt hvordan den ender. Har faktisk ikke så meget lyst til at se 2´eren, eller 3´eren for den sags skyld, men falder jeg over den på TV engang, ser jeg den nok.

    4/6

    Hvorfor bygger de ikke bare en mega stige, og kommer op på toppen af muren? Hvordan kunne Gally lige udregne labyrinten til sidst på 10 mins, efter som de andre have brugt 3 år på at kortligge den? 

    Og hvordan kunne Gally nedlægge en edderkopperobotting alene uden problemer? Han er totalt OP!

    David Lund30-09-16 07:46

  • 0

    Du griner som en superskurk. 

    Jeg ÉR en superskurk.

    Jeg bøvsede engang ved middagsbordet. Uden at sige undskyld. 

    misuma30-09-16 08:43

  • ★★★★★0

    Jeg bøvsede engang ved middagsbordet. Uden at sige undskyld. 

    Hvis det var i Kina, så tæller det ikke. 

    Lars!30-09-16 08:49

  • ★★★★★0

    Fik set Whiplash i går, udover en fænomenal film, god musik og godt skuespil J.K. Simmons er bidende intens! Milles Teller får mig næsten til og glemme F4 og slutscenen er mesterligt udført.

    Hvorfor er det når jeg laver spoiler markering den nogen gange deler det op i afsnit, i stedet for og markere det hele ?

    Men der var en anden ting jeg også virkelig nød, det var den måde den bryder med den klassiske måde kærligheds forhold splittes på i det her typer film, Den klassiske er altid den med hovedpersonen dedikere sig til en ting, han finder en sød pige, og det går godt, men på et tidspunkt så kommer han for sent til aftaler med hende, eller helt misser aftaler, for til sidst og slutte forholdet, fordi han ikke kan slippe den anden ting han er dedikerede til, jeg kan ikke umiddelbart komme i tanker om en anden film, hvor den model ikke er brugt når den behandler emner som dette.

    Whiplash håndtere det på en lidt anden måde ved at Andrew stortset afslutter forholdet før det er begyndt og fortælle hele grunden til det, han fortæller de ting vi som seer netop er vandt med vil ske, hvortil hans Kæreste stiller til, hans opfattelse af at det her vil bare ske som ren fakta.

    Det var en forfriskende ting, som også gjorde fokus blev flyttet over på vores hovedperson 100% og hans opfattelse af verden omkring ham, og vi ser hvor besat han er blevet af og blive den bedste, en ting der også slåes ret hårdt fast i slutscenen. Elsker at vi ikke får noget snak eller tale fra Fletcher til slut, det hele ligger i ansigtets udtrykket.

    Elwood30-09-16 10:29

  • ★★0

    Hvorfor er det når jeg laver spoiler markering den nogen gange deler det op i afsnit, i stedet for og markere det hele ?

    Hvis du trykker Enter i en spoiler sætning, deler den det op!

    MadMartigan30-09-16 11:11

  • ★★★★★★0

    Spartacus (1960)

     

    Jeg ved godt, at det ikke er sådan helt ” approprié” at regne dette sammen med ”2001: A Space Odyssey”, for mesterinstruktør Stanley Kubrick’s bedste film. Men det gør jeg altså, på trods af at det var en bestillingsopgave, da filmens stjerne Kirk Douglas havde fået Anthony Mann fyret og hevet netop Kubrick ind, efter at de to havde arbejdet sammen i det begavede krigsdrama ”Path Of Glory”. Det siges også, at Kubrick selv efterfølgende aldrig var helt tilfreds, da han ikke kunne få total kreativ kontrol. Ikke desto mindre er det en af de bedste, mest rørende og begavede fortalte storfilm. Der er fantastiske skuepladser, prægtige kulisser og locations, intime scener af både romantik og tvetydighed, store kampe og mindeværdige filmiske øjeblikke, både i ord og til syn. Så er der slutscenen, der nærmest flår mit hjertet ud og vrider det rundt. Filmen er endvidere flot besat med skuespillere der hver især kan løfte en scene til det eminente. En af mine all-time favoritter.

     

    Bedømmelse: 10/10

     

    The Search (2014)

     

    Velmenende, ofte gribende og veldrejet, men også sine steder lidt for gennemskueligt drama. Det starter hårdt og det er hårdt at sidde igennem indledningen. Senere underbygges flere af scenerne fint, men en del af dramaet tager også en mere letbenet og flad drejning. Men uanset godt og skidt, burde man måske også rose instruktør Michel Hazanavicius for at kaste sig ud i en film om krigen i Tjetjenien. Ikke det mest ”romantiske” emne eller krig at tage fat i.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen30-09-16 16:09

  • ★★★★★0

    Hvis du trykker Enter i en spoiler sætning, deler den det op!

    Jeg havde bare bildt mig selv ind man ku skrive en normal tekst med afsnit, og så markere bagefter som jeg gør, men det er åbenbart ikke tilfældet, så ved jeg da det :)

    Elwood30-09-16 16:45

  • ★★★★0

    Boy A - 8/10

    Ganske glimrende film om, hvor svært det kan være at starte forfra og begynde ny tilværelse efter en overstået fængselsdom. Rejser interessante spørgsmål og der spilles sublimt, særligt af Garfield. Der var småting undervejs, jeg følte kunne have været lidt bedre afstemt, men overall en rigtig god film. 

    Babo30-09-16 23:14

  • ★★★★★★0

    Big Eyes (2014)

     

    Min tiltro til Burton som instruktør er ikke så stor længere, efter de senere års mere jævne film. Alt efter mesterværket ”Big Fish” har været svingende og flere gange mest nedad. Så jeg havde ikke de store forventninger til denne og ud fra omtale, var mine forventninger måske endda negative. Men eftersom Burton trods alt har leveret flere film jeg sætter højt, måtte den naturligvis ses, om ikke andet af nysgerrighed. Måske det var derfor, at jeg blev positivt overrasket over denne beretning, bygget på en sand historie, der i stil på mange måder egentlig er Uburton’sk og mere konventionel. Der bydes stadig på fine billeder, men indholdet er ikke så kreativt og fantasifuldt som tidligere. Ikke desto mindre er det en solid fortælling om bedrag og kærlighed, løsrivelse og uafhængighed, hvor Burton beviser at han trods alt behersker dramaet også uden forsøg på at være en original. Filmens to hovedpersoner, Amy Adams og Christoph Waltz spiller i øvrigt ret godt, om end Waltz viser sig mere og mere som en ret ensidig skuespiller synes jeg, der kører på de samme teknikker igen og igen. Dem gør han dog så ret godt.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 3-10-16 10:42

  • ★★★★★★0

    Skal det forstås som om, at Waltz spiller lidt den samme rolle, som han gør i Tarantinos film og i Spectre?

    Zero Cool 3-10-16 10:49

  • ★★★★★★0

    Skal det forstås som om, at Waltz spiller lidt den samme rolle, som han gør i Tarantinos film og i Spectre?

    Mere at han spiller på de samme ting, teknikker og den slags synes jeg, i de forskellige roller. Rollen i sig selv er nok i virkeligheden en del anderledes end i f.eks. Spectre. Han får dog ofte det samme ud af dette, så de minder mere om hinanden end egentlig tiltænkt.

    T. Nielsen 3-10-16 10:58

  • ★★★★★★0

    Aight, takker. Ikke at jeg har planer om at se flere af Burtons film. Jeg har sgu brændt fingrene alt for mange gange igennem de sidste 15-ish år.

    Zero Cool 3-10-16 12:28

  • ★★★★★★0

    Luke Cage

    Så blev jeg sgu færdig med Marvels seneste Netflix-serie og det var en solid omgang underholdning, dog ikke på helt samme niveau som Daredevil og Jessica Jones. Hvor Luke Cage er svag i forhold til de to andre serier, er to vigtige punkter:

    1. Serien har ikke en ligeså god skurk.

    2. I visse tilfælde, når man viser Luke Cages kræfter, er effekterne ikke helt overbevisende.

    Når det er sagt, opvejes de to ovenstående problemer til dels af en virkelig fed 70'er/90'er-stemning i serien. Serien føles som en god blaxploitation-film med elementer fra Westcoast-udgaver af film som Boyz n the Hood. Der er masser af virkelig cool soul-musik og lækker hip-hop, blandet med flotte optagelser af New York.

    Men sandt at sige, kunne man måske ønske, at man havde sparet lidt på musiklicenserne og havde brugt lidt mere tid på de effekter, der er knapt så overbevisende.

    Da serien foregår tidsmæssigt i forlængelse af de to andre Netflix-serier, er der i højere grad henvisninger til dem, samt den kommende Iron Fist-serie, hvor en bestemt karakter lader til at være den der binder de fire superhelte sammen. Der er blevet mere plads til filmdelen af MCU, hvilket kan tyde på, at krigen mellem tv-afdelingen og filmafdelingen i Marvel Entertainment endelig er overstået og vi måske får en eller anden form for crossover.

    Spider-Man er indbegrebet af New York, så det ville give god mening, at aspekter fra Spider-Man-universet også dukker op i Netflix-serien eller at eksempelvis Punisher dukker op i Spider-Man, da de to figurer har en rig historie sammen i tegneserierne.

    Nå ja, så blev techien i mig lidt vrissen, da en figur først omtaler en USB-nøgle for først en harddisk og derefter et zip-drev. Og senere forsøger en figur at redde data fra en harddisk, som tydeligt er åben, så man kan se armen bevæge sig, hvilket er 100% umuligt.

    Men trods småproblemerne, er det en virkelig solid serie.

    Zero Cool 3-10-16 17:02

  • ★★★★★★0

    Hov, jeg mente selvfølgelig eastcoast i ovenstående. Detdér med retninger kan være svært!

    Zero Cool 3-10-16 18:46

  • 0

    1. Daredevil

    2. Luke Cage

    3. Jessica Jones

    Jeg synes skurken i JJ, var ret interessant, men hovedpersonen JJ, fandt jeg kedelig, tæt på irriterende. 

    misuma 3-10-16 20:03

  • 0

    Nu venter jeg spændt på Iron Fist!

    misuma 3-10-16 20:04

  • ★★★★★★0

    Ja, jeg glæder mig også til Iron Fist. Nå ja, jeg spottede endda Stan Lee i serien, det havde jeg ikke lige forventet.

    Zero Cool 3-10-16 20:06

  • ★★★★★0

    1. Daredevil

    2. Luke Cage

    3. Jessica Jones

    Jeg synes skurken i JJ, var ret interessant, men hovedpersonen JJ, fandt jeg kedelig, tæt på irriterende. 

    Jeg kunne lige akkurat klare et afsnit af Jessica Jones. Har aldrig brudt mig om skuespillerinden, men hun har aldrig været SÅ irriterende, som hun er i den serie.

    David Lund 3-10-16 20:09

  • ★★★★0

    Vi fik atter holdt en filmaften her i weekenden og der var bl.a. stemning for Slumdog Millionaire. Udover Dod Mantles eminente fotografering og en håndfuld fine øjeblikke undervejs, så siger den mig uendelig lidt og jeg køber ikke sådan rigtigt selve historien. 6/10 og dermed en meget overvurderet film i min optik. 

    Babo 3-10-16 20:20

  • ★★★★★★0

    jeg køber ikke sådan rigtigt selve historien. 6/10 og dermed en meget overvurderet film i min optik. 

    Historiens styrke og svaghed er vel også, at den i virkeligheden er en næsten klassisk fairytale, pakket ind i socialrealisme. Det stritter naturligvis for meget i to retninger, hvis man ikke helt er med på ideen, fanger den, forstår den, bryder sig om konceptet eller lignende. Jeg var ret glad for den første gang jeg så den (intet mesterværk, men virkelig god). Et gensyn trak dog lidt ned. Synes stadig det er en god film, men ikke en jeg kommer til at se igen.

    T. Nielsen 3-10-16 20:27

  • 0

    Ja, jeg glæder mig også til Iron Fist. Nå ja, jeg spottede endda Stan Lee i serien, det havde jeg ikke lige forventet.

    Jeg tror nok jeg spottede en Stan Lee-plakat i Luke Cage :P

    misuma 3-10-16 21:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen