Quentin Tarantino gider ikke Netflix

I en ny bog, " I Lost It At The Video Store", fortæller en række instruktører, heriblandt Quentin Tarantino, Kevin Smith og Darren Aronofsky, om deres forhold til de gamle video-udlejningsbutikker vs. nutidens streamingtjenester. Og meningerne er mildest talt delte.

Tarantino fortæller, at han slet ikke er interesseret i streaming, men vil have et fysisk medie i hånden. Desuden nægter han at se film på sin laptop, og han ser slet ikke Netflix. Til gengæld købte han hele lageret, da videobutikken Video Archives lukkede dørene, og han har således omkring 8000 VHS-bånd og dvd'er at boltre sig med. Tarantino er desuden nok en af de få i verden, der stadig optager film på VHS fra tv...

I den anden boldgade finder man folk som Kevin Smith og Darren Aronofsky. Aronofsky fortæller, at han rent faktisk redigerer og laver lydmix til sine film, så de også fungerer på iPhone. (Tarantinos reaktion? "Det er det mest deprimerende jeg har hørt i mit liv").

Også Kevin Smith har ikke de store problemer med film på iPhone. Han fortæller, at han med glæde ser film i det format: "Jeg er i bund og grund en filmelsker, så den hurtigste, nemmeste måde, jeg kan få filmen, er OK med mig. Det behøver ikke at være en IMAX-skærm."

Kommentarer

Quentin Tarantino gider ikke Netflix

  • 1

    Wise words from a wise man...

    benjamin5126-09-15 19:33

  • ★★★★★★1

    Jeg er ikke nostalgisk på niveau med Tarantino, jeg har alle dage ment at VHS var et skrækkeligt format, selv dengang jeg selv købte film på det format. Ofte var billedformatet forkert, det var upraktisk at man skulle spole båndet tilbage og der skulle ikke mange afspilninger til, før båndet var synligt slidt - endnu værre hvis det blev afspillet på en skidt video. Jeg har fået ødelagt bånd på den konto og det er derfor, at jeg ikke længere låner film til andre.

    Jeg foretrækker dog klart dvd og i særdeleshed blu-ray frem for streaming. Steaming er et fint alternativt til at fange nogle film, som man måske ikke ville se ellers. Netflix' SD-fremvisning er helt fint, men deres HD-fremvisning halter lidt. Det er dog ting jeg kan leve med, men hvad jeg ikke er glad for, er deres lyd. Der er ofte en tendens til at stille scener er MEGET stille, mens støjende scener er MEGET støjende, kort sagt går der ofte noget galt i konverteringen. Dette er mere markant på en enhed der kan fyre surround af.

    Jeg ser lejlighedsvis tv-serier og film på min ekstra skærm, når jeg sidder ved min computer, men har aldrig set en film på min telefon, fordi skærmen er for lille. Og når det kommer til visse film, er A/V en mindre del, i forhold til det selskab man er i, som fx når jeg er i Husets biograf i København.

    Dendér hipster-mentalitet der er opstået omkring VHS kan jeg slet ikke forstå og hver gang folk taler om det, får jeg lyst til at opsøge alle bånd i verden og trampe dem i småstykker, i trods. Der er INTET godt ved VHS, det eneste tidspunkt det er superfedt er når filmen ikke er blevet udgivet på andre formater. Men så kan man heldigvis rippe filmen og slippe for yderligere bøvl.

    Men jeg frygter bestemt den dag hvor dvd og blu-ray forsvinder og vi er i hænderne på services, hvor vi ikke reelt ejer filmen og der bliver set stort på kvaliteten, fordi den almindelige forbruger er ligeglad.

    Zero Cool26-09-15 19:50

  • ★★★★4

    Jeg tror, at det fysiske format (af et hvilket som helst medie) altid vil have et publikum... Også selvom det kun er en niche-ting, hvor det fx bliver udgivet i et begrænset oplag.

    Når jeg besøger et hjem, der hverken har bøger, LP'er, dvd'er, BD'er eller lign., synes jeg sku, at det er lidt upersonligt... Hvilken smag har de personer, der bor her?

    VHS'er kan jeg dog også godt leve uden... :)

    chandler7526-09-15 20:03

  • ★★★0

    Jeg gider heller ikke Tarantino, så det passer nok meget godt.

    Giver ham Kevin Smith ret. Der er altså ting der er vigtigere end lyd og billedkvalitet. Det er besværligt at skulle jonglere rundt med de oldnordiske skiver. Her tror jeg at det har en stor betydning at det er nemt med streaming.

    Aranyhajú Nyárszépe26-09-15 21:35

  • 1

    Lyd - og for den sags skyld også billed(kvalitet) - er da ekstremt vigtigt for en film. Nogle gange mere end andre selvfølgelig. Jeg har personligt ikke lyst til at opleve Lawrence of Arabia, Once Upon a Time in the West, 2001 eller Twin Peaks på en computer - og da slet ikke smartphone. Frygtelig tanke.

    benjamin5126-09-15 21:45

  • ★★★★★★2

    At mene at putte en dvd i en dvd-afspiller er besværligt, er måske et af de største first world problems, jeg har hørt til dato. :D

    Drikker du også kun din mad, så du er fri for at tygge? :p

    Zero Cool26-09-15 22:06

  • ★★★0

    Jeg har ser da indimellem film på iPad og også engangimellem på computer. Kan ikke se der er noget odiøst i det. Det er nogen gange praktisk hvis man er på farten. Der kan selvfølgelig være forskel på hvad det er man ser, men mener stadig handlingen i filmen er vigtigere end at det ser "godt ud". Netflix's kvalitet er ganske fint til mig.

    Sammenlignet med streaming, så er det da yderst besværligt med de gammeldags medier.

    De fylder, man skal bøvle med at sætte dem på, de går relativt nemt i stykker, man bliver nød til at anskaffe sig filmen fysisk, for at kunne afspille den. Så er der endda sådan noget som regionskoder, for at gøre det endnu mere besværligt.

    Med streaming kan man sætte det på når man vil. Det virker endda på tablets og smartphone, så man kan se det på farten uden at skulle slæbe rundt på en masse skiver. Det fylder som sagt ikke noget. ingengang på harddisken. Da det ligger i skyen, kan det ikke gå i stykker eller blive væk. Man behøver ikke jonglere rundt med de der skiver for at afspille det. Det er for det meste så nemt som at trykke på en knap på sin fjernbetjening.

    Aranyhajú Nyárszépe26-09-15 23:02

  • 1

    Det er sgu for klamt, at være så glad for VHS, som Tarantino. Men det er fandeme også klamt, at mixe lyden, så den lyder godt på telefoner. Det skal ikke gå udover folk med godt anlæg, at nogle fjolser nøjes med elendig billed og lyd.
    Det er slemt nok, at producere mixer plader sådan i dag :(

    Nagash26-09-15 23:25

  • 0

    Det er sgu for klamt, at være så glad for VHS, som Tarantino. Men det er fandeme også klamt, at mixe lyden, så den lyder godt på telefoner. Det skal ikke gå udover folk med godt anlæg, at nogle fjolser nøjes med elendig billed og lyd.
    Det er slemt nok, at producere mixer plader sådan i dag :(

    Nagash26-09-15 23:25

  • ★★★★★★2

    Kisbye, jeg synes bestemt streaming er smart, men jeg synes godt nok også, at du gør dvd'er ekstraordinært besværlige. :p

    Og at de går nemt i stykker, kan jeg ikke følge. Jeg har boet fem steder siden jeg begyndte at samle på dvd (og senere blu-ray) i 1999. Det er aldrig lykkedes mig at ødelægge en eneste, ikke engang under en flytning. Jeg er ikke engang kommet til at ridse en.

    Og at en film ikke kan blive væk i skyen, er faktisk ikke sandt. Taler vi Netflix, så forsvinder det meste faktisk med jævne mellemrum bortset fra Netflix' eget materiale. Rettigheder udløber, nye aftaler bliver indgået og i nogle tilfælde er film kun til rådighed i få dage, eksempelvis i forbindelse med højtider. Det gør sig også gældende når vi taler de fleste andre streamingservices, bortset fra de få services som Dansk Filmskat, der 100% har sit eget materiale.

    Taler vi digital download via eksempelvis Google Play og iTunes, så er der en rimelig forventning om, at tingene ikke forsvinder, men beslutter Google og Apple sig for at lukke deres services, så kan du ikke afspille dine film længere, fordi de er kopibeskyttet og knyttet til den pågældende service. Det samme gælder lignende downloadservices. I praksis ejer du intet overhovedet og betaler i bedste fald for en brugslicens, som Google, Apple osv. kan trække tilbage, hvis de vælger at gøre det og der er intet du kan gøre som forbruger.

    Og så har jeg i øvrigt svært ved at forstå, at anskaffelsen af en regionsfri dvd-afspiller skulle være besværligt. Blu-ray, jep, men i 1999-2000 hvor dvd ramte Danmark i stor stil og 5-7 år frem, kunne man købe den slags i Føtex. I dag er det måske lidt sværere, men laver man lidt benarbejde, kan man ofte finde en dvd-afspiller, som kan gøres regionsfri ved en tastekombination på fjernbetjeningen. 

    Det vil jeg give dig, det er måske lidt besværligt, men som forbruger laver man vel i forvejen lidt benarbejde, når man går ud og køber elektronik, det gør jeg da i hvert fald. Så jeg kan ikke se, at det skulle være så meget mere besværligt lige at bruge Google et par ekstra minutter. Samme Google afslører i øvrigt ret hurtigt hvor man kan købe en regionsfri blu-ray-afspiller, hvis man vil have sådan en. Sådan en er lidt pricy, det er der ingen tvivl om, men stadig billigere end en iPad eller iPhone.

    Nå ja, regionskodning er altså ikke noget der er unikt for dvd og blu-ray. Den amerikanske udgave af iTunes og Netflix har mange tusind film og tv-serier, som du ikke har adgang til som dansker. Jo, det kan man komme udenom, men hvis at købe en dvd og smide den i en afspiller kan betragtes som besvær, så kan tilmeldelsen og opsætningen af en DNS-service, samt skabelsen af en amerikansk iTunes-konto, samt køb af amerikanske iTunes-gavekort vel også betragtes som besværligt - du kan jo ikke bare bruge dit danske betalingskort til at købe med.

    Also, hvis du jonglerer med dine skiver, kan jeg godt forstå, at de let går i stykker. :D

    Zero Cool27-09-15 00:06

  • ★★★★1

    Enig med QT. Ja, der er bøvl med VHS, men jeg nød det og startede min samling der, selvom det blev noget mere praktisk med dvd. 

    Film skal sgu ikke ses på hverken mobil eller laptop. Kan slet ikke sætte mig ind i sådan noget og billeder/lyd betyder faktisk alt for mig. Filmmediet er visuelt og bæres af dette. Vil man kun en "handling", så er bøger nok mere oplagte. 

    Babo27-09-15 09:58

  • ★★★★★★0

    Men så du vel ikke helt enig med QT Babo. VHS har da alle dage været et ret ringe til en optimal filmoplevelse? 

    T. Nielsen27-09-15 17:08

  • ★★★★0

    Jamen så til dels :)

    Hvad er optimal oplevelse? Jeg så faktisk The Matrix på dvd med surround sound på en rimelig skærm i sin tid. Det var nu en ganske fed oplevelse. Båndet bliver naturligvis hurtigt slidt ;) 

    Babo27-09-15 18:40

  • ★★★★★★0

    VHS var til dels et fint format i CRT-tiden hvis det var blevet brugt fornuftigt. Det var først engang i 90'erne det reelt blev brugbart for filmfans. En rigtig stor procentdel af filmene var konsekvent i 4:3 og ligeså snart vi bevægede os op i 16:9-tv, som ganske givet var tæt på dvd-tiden, bankede man hovedet på endnu en begrænsning: at widescreenudgaverne var non-anamorphic.

    Det er ikke sikkert, at Ole Michelsen havde haft et så romantiseret syn på biografer dengang, hvis han havde haft adgang til en projektor og anamorphic VHS- eller LD-film, kombineret med et Dolby Surround-anlæg.

    Zero Cool27-09-15 19:03

  • ★★★★★★0

    Also, selv i dag står den originale Matrix-dvd som en virkelig god dvd-udgivelse med et overraskende godt billede og kick-ass lyd, som det var DD EX, hvis jeg ikke husker helt galt.

    Zero Cool27-09-15 19:04

  • 0

    Mener nu godt nok kun, det var almindelig DD. Men ja, af en DVD at være, så stod den faktisk ret godt.
    Men i dag er en DVD sgu et trist format.
    Blu-ray er klart det bedste. Lossless lyd samt et billid der får den båndbredde den fortjener.
    Men jeg foretrækker bestemt Netflix over DVD. Bitraten på DVD og Netflix er nogenlunde ens, men Netflix bruger jo en betydelig bedre codec.

    Jeg gider generelt ikke SD mere. Eneste undtagelser er hvis gamle favoritter slet ikke fås i HD. Fx gode gamle X-Files. Og det er ikke engang nødvendigt mere, da hele serien er i HD på Netflix US nu :P

    Men folk der stadig samler på VHS, forstår jeg mig simpelthen ikke på (jo, igen hvis man simpelthen ikke kan få det på et andet format). Det virker som tåbelig hipster-snobberi. Hvorfor fanden leve med elendig billed- og lydkvalitet og irriterende bånd der bliver mere og mere slidt for hver afspilning, bare for at opleve en lille smule nostalgi? Forstår det sgu ikke.
    Det er lige så tosset, som at nogle vinylentusiaster er begyndt at samle på gamle kassettebånd. Til hvad formål dog. Jeg får grå hår af de tossede idéer :(

    Nagash27-09-15 20:50

  • 0

    Tjo, men der er altså et eller andet der bare gør lyden mere speciel når lyden er på vinyl :)

    Geekalot27-09-15 20:53

  • ★★★★0

    FÅRK alle de LP der sælges PT. Folk må være tossede;-D Enig #Nagash

    Gasivodo27-09-15 21:02

  • ★★★★★0

    Film bør kunne stå på en fysisk hylde. Og ses på en skærm større end 10 tommer mindst.

    Lars!27-09-15 21:14

  • ★★★★★★0

    Jeg synes nu ikke, at dvd er et trist format. Dels kommer det an på filmen og dels kommer det an på afspilleren. Har man en virkelig god dvd-afspiller, så kan selv en tvivlsom dvd-udgivelse komme til at se fornuftig ud og det kan jo desværre være nødvendigt, når en film ikke udgives på blu-ray. Vi er helt enige om, at rigtig mange film, især alt hvad der kommer fra Hollywood, nok gør sig bedst på blu-ray, men der er nu også en procentdel, hvor det ikke gør nogen som helst forskel.

    At man samler på vinyl, kan jeg sagtens forstå, hvis man altså har en fornuftig pladespiller og ikke bare køber vinyl, fordi man synes det er smart. En godt mastered LP lyder bedre end en CD og i virkelig meget bedre end musik via Spotify og lign. tjenester. Men kassettebånd, den kan jeg heller ikke forstå, bortset fra de tilfælde, hvor man samler noget, der ikke er til rådighed på bedre formater, som en pige jeg kender, der har en stor samling af demo-bånd fra diverse mindre metalbands.

    Zero Cool27-09-15 21:22

  • 0

    Jeg tror sgu I misforstod noget. Jeg er selv vinylsamler og har aldrig været stoppet siden jeg købte de første plader i slut 80'erne.
    Det jeg mente var, at nogle vinylsamlere er begyndt at samle på gamle kassettebånd også. Det er sgu for tåbelig.

    Nagash27-09-15 21:49

  • 0

    Jeg har og ser stadig alt fra VHS til BD samt streaming. Fra lærred og fladskærm og iPad til iPhone.

    Kommer min iPhone tæt nok på, er det jo en kæmpe fladskærm :P

    Når jeg sætter kassetten Nightbreed i VHS-afspilleren, er det det vildeste nostalgi-fix! 

    misuma27-09-15 22:01

  • ★★★★★★0

    Google Cardboard, så er ens telefon en hjemmebiograf. :D

    Zero Cool27-09-15 22:04

  • 0

    Der var et eller andet over at se en film dengang i 80/90erne på vhs, specielt hvis de var lidt slidt hehe

    Geekalot27-09-15 23:17

  • 0

    Ja, Geekalot. Der var noget grimt over det :)

    Nagash27-09-15 23:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen