Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • 0

    Bare giv hende et lille stykke med penis, så er både job og lønforhøjelse sikret..! (Y)

    Bony26-10-16 23:36

  • ★★★★★★0

    I mit tilfælde ville det nok betyde, at jeg skød mig selv i foden....

    davenport27-10-16 12:11

  • ★★★★0

    Davenport --> Lyder lækkert! Bare hun ikke ser blæksprutten som tegn på, at du er ekstravagant og kan spares væk til noget billigere. Krydser fingre for dig.

    thomsen27-10-16 13:45

  • ★★★★1

    Har haft en ret vild og underlig halvanden uge.

    Har rendt rundt med en virkelig solid hovedpine - så solid, at hovedpinepiller ikke hjalp, og at jeg ikke kunne sove for den. 

    Jeg tog så et smut forbi lægen i onsdags for at få noget stærkere, fordi jeg regnede med, at det blot var en spændingshovedpine, som skulle soves væk. De kunne ikke rigtigt finde noget, men kontaktede lige Rigshospitalets neurologiske afdeling for en second opinion. Riget ville gerne tjekke mig for en sikkerheds skyld, så jeg skulle komme forbi med det samme, og så gik det ellers stærk med både CT-skanning og rygmarvsprøver (som jeg ikke kan anbefale, skal jeg hilse at sige). 

    Jeg endte på Infektionsmedicinsk afdeling med en såkaldt viral meningitis. Det er totalt ufarligt (det er den bakterielle meningitis, man skal være bange for). Det gør bare ondt. Og fordi det er en virus, kan man ikke rigtigt gøre noget ved det. Det skal bare have lov til at gå sin tid. 

    Så nu er jeg sendt hjem igen med en spand smertestillende og noget at sove på. Hovedpinen er heldigvis begyndt at lette, men jeg kan se frem til et par måneder, hvor jeg bliver ekstra hurtigt træt. Jeg er bange for, at jeg måske må droppe julegradueringen i karateklubben.

    Anyway, det var en lidt vild oplevelse lige at smutte ned til lægen, fordi man tror, at man har forstrukket noget, og så få timer senere ryge gennem skannere og få stukket nåle i ryggen og ende på pestafdelingen. Havde jeg set den komme om morgenen, havde jeg sgu nok taget rene underbukser på. :-)

    thomsen27-10-16 14:04

  • ★★★0

    Jeg er i gang med en 24 timers eksamen i noget så spændende som sociologi, som jeg tog hul på klokken 10 i formiddags. Lige nu føler jeg, at hvis jeg tager mig sammen, så er jeg færdig inden aftensmadstid, men jeg leder alligevel efter en lille overspringshandling.

    Retfærdigvis skal det siges, at jeg heller ikke rigtigt har holdt en pause siden klokken 10, så et lille smut på Moovy må vel være mig vel forundt ;)

    HonoDelLoce27-10-16 14:06

  • 0

    Davenport --> Lyder lækkert! Bare hun ikke ser blæksprutten som tegn på, at du er ekstravagant og kan spares væk til noget billigere. Krydser fingre for dig.

    Jeg tænkte faktisk nøjagtigt det samme. Blæksprutten er en lækker detalje, men hvis man som chef leder efter noget at sætte fingeren på iht. besparelser, så ligger den lige til højrebenet. :-/

    Bony27-10-16 14:42

  • ★★★★★★1

    thomsen, ulempen ved at blive en halvgammel mand. Noget så simpelt er pludselig pissekompliceret. :D

    Zero Cool27-10-16 14:43

  • 1

    Jeg har lige været inde på Århus Kommunes hjemmeside og bestille sådan et gratis Frivillig-sæt til opsamling af affald. Efter at jeg er begyndt at gå længere ture langs de større veje i mit hood, så kan jeg ikke længere ignorere den massive mængde affald der ligger spredt i vejkanten. Det er simpelthen noget forbandet svineri!

    Bony27-10-16 14:44

  • ★★★★★0

    Folk plejer ikke være så begejstrede for de der rygmarvsprøver.. :p 

    Lars!27-10-16 14:57

  • ★★★★★★0

    Prøvede at få fat i politiet, da der kørte en ulovlig scooter med tre mand på ned af Vejlevej i Kolding, og dyttede af alle. Men efter 2 x "vælg et nummer" og "alle vore medarbejdere er desværre optaget" gav jeg op. De var alligevel over alle bjerge. Jane sagde at jeg ikke skulle ringe til politiet, men jeg ser det som en borgerpligt og jeg kunne tørt svare "Hvad hvis Ida gik ud foran dem??"

    Satans til hvalpe!

    davenport27-10-16 16:24

  • ★★★★★★0

    Mht. blæksprutten tidligere, så kan jeg sagtens forsvare den, da alt er købt indenfor mit budget, hvilket ikke er stort. Jeg bespiser ca. 25 mand 3 gange om dagen, og med kage og den slags oveni til 20k i måneden. Det synes jeg er godt gået. (Heldigt at man har prøvet at være fattig i mange år. Man lærer at spare, og gå efter de gode tilbud!)

    Ellers har jeg siddet og læst lidt om, at hvis Trump bliver valgt, så mener nogle folk at han vil afsløre USAs viden om UFOer og den slags. Det kunne satme være en stor dag! Nogen andre mener Obama gør det lige før han går af og på den måde sikre sig en Nobelpris. Nu ser vi....

    davenport27-10-16 17:45

  • ★★★0

    Okay, for jeg tænkte lidt det samme. Hvis du disker op med det vildeste gourmetmad, så tror hun måske først der er noget at spare.

    Håber det gik godt.

    Aranyhajú Nyárszépe27-10-16 20:46

  • ★★★★★★0

    Det er først på tirsdag, men da jeg præsenterede det til vores indledende møde, var hun helt oppe at køre over det, nok fordi det var ret eksklusivt. Til mødet var hendes chef også med, og han er HELT på min side hvad køkken og forplejning indgår. Han har et mantra, der siger at en borger skal være mæt, ren og føle sig tilpas, for at man kan arbejde med vedkommende. Så jeg frygter ikke noget som sådan. Hun ville aldrig få lov til at forringe det arbejde jeg udfører. Jeg vil bare gøre et godt indtryk, og bevise mit værd. Det undrer mig bare at de har valgt noget ordinært som et stjerneskud, da jeg har entrecote på kortet... Jeg ved godt hvordan jeg ville forplejes :) (Men så slap jeg for at købe oksemørbrad hjem - har ellers også et stykke krondyr liggende, som jeg tror ville gøre sig godt på en tallerken!)

    Jeg sidder sgu og bliver helt sulten... Der var ingen hjemme til aftensmad, så gad kun lige at lave en Knorr tomatsuppe til mig selv. Nu vil jeg ha krondyr med sprøde forårsløg og pommes anna... Og glace... og gulerodspure med fløde... og knas...

    davenport27-10-16 20:55

  • ★★★1

    Har været i praktik i nogle måneder i en kommunal IT-afdeling hvor jeg har overtaget arbejdsopgaverne fra en medarbejder der er langstidssygemeldt. Nu er den medarbejder så gået fuldstændigt ned med flaget og kommer næppe tilbage i overskuelig fremtid. Chefen har sat i udsigt at jeg kan overtage hans plads, uden direkte at love det.

    Det håber jeg selvfølgelig på, for det vil være godt at komme ud af det her arbejdsløshedshelvede, men alligevel en kedelig måde, da det virklig er slemt med ham. Det er sådan lidt den enes ulykke, den andens brød.

    Aranyhajú Nyárszépe27-10-16 21:01

  • ★★★★★★0

    Sådan er det jo. Praktik har givet mig de seneste to jobs. Der skal bare være mening med praktikken, ikke noget der udfylder en reel arbejdsplads, så arbejdsgiveren kan spare på den konto.

    davenport27-10-16 21:26

  • ★★★★★★0

    Davenport - min mor har haft et lignende job. Hun skulle sørge for mad - morgenmad, frokost, eftermiddagskage og aftensmad - til 20 beboere. Hendes budget var 37 kr per person per dag. Det lykkedes hende ved at gøre en ting: købe smart ind. Hun fortalte, at i køleren var der mange spande med alt muligt ubrugt mad. Før hun kom til, blev der bare købt den størst mulige bøtte af det, der skulle bruges et par gange, og så blev det bare stillet til side. Hun fik ryddet op i det og lavet ordentlige indkøbsplaner. 

    Desværre så droppede de at lave mad på stedet, og nu skal hun bare sørge for, at storkøkkenmaden bliver arrangeret på en måde, så beboerne selv kan varme det op...det gider hun ikke rigtig, men hun skal også bare holde ud 1½ år endnu, så går hun på pension.

    Guldager27-10-16 21:57

  • 0

    @ Thomsen, nej rygmarvsprøver er ekstremt smertefuldt. Når man hører i detaljer hvad det rent faktisk er de gør, tror jeg også de fleste forstår hvorfor.

    @ Bruno Jeps. Jeg havde en periode hvor jeg havde hostet i 4-5 uger. Det endte med at jeg blev sendt til scanning af lunger og alt muligt, fordi de troede jeg havde kræft  (de sagde det ikke, men det var ret tydeligt). Det var så bare en infektion, som kunne aflives med noget antibiotika.

    Whispering Horse28-10-16 00:19

  • 0

    For at blive i det positive, så ligger jeg selv med den årlige migræne. Jeg er så heldig, at jeg aldrig kaster op når jeg har det, men blot får en ekstrem hovedpine kombineret med svimmelhed.

    Whispering Horse28-10-16 00:22

  • ★★★★★★0

    Er begyndt i praktik i folkeskolen, men min praktik-partner er mega-irriterrende! Det er helt 100%, jeg ikke skal skrive opgaven sammen med ham...

    Guldager28-10-16 12:47

  • ★★0

    Befinder mig på den tyske Autobahn retning Berlin. Oh yeah. 

    BN28-10-16 17:23

  • 1

    Skal have hot dogs i aften. Min livret. Ja, jeg er en simpel fyr.. :-D

    Bony28-10-16 18:16

  • ★★★★★★2

    Har lige ryddet af efter en omgang bøf med løg.. Nu kommer der snart et kvarters ro, når ungerne skal se Disney Sjov, og så ganske hurtigt mister interessen og begynder at slås. Når de har tævet hinanden, skal vi se Zootropolis. De har set den før men det er første gang jeg skal se den. Animationen ser ret god ud.

    davenport28-10-16 18:34

  • ★★★★★★0

    Har lige ryddet af efter en omgang bøf med løg.. Nu kommer der snart et kvarters ro, når ungerne skal se Disney Sjov, og så ganske hurtigt mister interessen og begynder at slås. Når de har tævet hinanden, skal vi se Zootropolis. De har set den før men det er første gang jeg skal se den. Animationen ser ret god ud.

    Ha ha nyder dine små beretninger fra trædemøllen:-D

    T. Nielsen28-10-16 18:59

  • ★★★★★★0

    I går Klassefesten 3, i dag "Megafest" i Holeby..... Kæft jeg får for lidt i løn til at udsætte ører og øjne for så meget LORT!!!

    T. Nielsen28-10-16 20:16

  • ★★★★★★0

    I går Klassefesten 3, i dag "Megafest" i Holeby..... Kæft jeg får for lidt i løn til at udsætte ører og øjne for så meget LORT!!!

    Og så glemte jeg lykkeligt at nævne at "megafesten" er med Kandis som (u)musikalsk (anti)underholdning. Fred være med det, borgerne elsker dem, så må jeg jo "leve" med at dø langsomt og pinefuldt!!!

    T. Nielsen28-10-16 23:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen