"World War Z"-instruktør laver live-action udgave af "Peter Plys"

Vi har allerede set live-action udgaver af Disneys "Peter og dragen", "Junglebogen" og "Alice i Eventyrland" – for blot at nævne nogle få. "Skønheden og udyret", "Aladdin" og "Mulan" er også på vej.

Mere overraskende er det måske, at Disney også har en live-action udgave af "Peter Plys" i støbeskeen. Som tilmed har fået en prominent herre i skikkelse af Marc Forster i instruktørstolen. Han er ellers mest kendt for actionbaskere som zombiefilmen "World War Z" og James Bond-eventyret "Quantum of Solace". 

Men nu skal han altså til at begå sig i Disneys og den elskelige bamses univers.

Tilbage til Hundredemeterskoven

Den nye film med figurerne, der et baseret på bøgerne af A. A. Milne, får titlen "Christopher Robin", og den refererer til drengen (med navnet Jakob på dansk), der er blevet voksen.

I bedste "Hook"-stil skal den voksne Jakob nu forholde sig til såvel sin familie som sine gamle venner i Hundredemeterskoven, der nu alle har brug for hans nærvær – mens han mest af alt har fokus på sin karriere.

Filmen, der beskrives som hjertevarm med magisk realisme, har endnu ingen officiel premieredato.

Kommentarer

"World War Z"-instruktør laver live-action udgave af "Peter Plys"

  • ★★1

    Så lad da vær!!!

    bliver jo sikkert en mørk og dyster historie så... 

    Weird_J19-11-16 19:57

  • 0

    Toy Story 3.5: Peter Plys Edition?

    T'hain19-11-16 20:03

  • ★★★1

    Er det ikke bare en Blockbuster udgave af Bamse og kylling med Aske som hovedperson + En masse rystende kamera effekter. 

    MOVIE100019-11-16 20:19

  • 3

    Man skal ikke glemme, at Marc Forster for godt og vel et årti siden instruerede tre film (Finding Neverland, Stranger Than Fiction og Drageløberen), der alle dækker betegnelsen "hjertevarm med magisk realisme" ganske fint.

    Laudable19-11-16 21:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen